Christoph Martin Wieland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wielands portræt
- af Ferdinand Jagemann, 1805.

Christoph Martin Wieland (5. september 1733 i Oberholzheim ved Laupheim i Baden-Württemberg20. januar 1813 i Weimar) var en tysk digter, oversætter og udgiver i oplysningstiden.

Wieland hørte – ved siden af Gotthold Ephraim Lessing, Georg Christoph Lichtenberg og Immanuel Kant – til de betydeligste forfattere i oplysningstidens tysksprogede område og den ældste af de såkaldte Viergestirns von Weimar ('de fire stjerner fra Weimar'; de tre øvrige var Johann Gottfried Herder, Johann Wolfgang Goethe og Friedrich Schiller).)

Han var søn af en protestantisk præst. Som 12-årig skrev han vers på latin og sit modersmål samt fik en omfattende uddannelse. Mellem 1747 og 1749 besøgte han den stærkt pietistiske skole i Klosterbergen ved Magdeburg, men læste samtidigt fritænkerskrifter. Under indflydelse af sin slægting Sophie von Gutermann (siden Sophie von La Roche) styrkedes han i sine strengt idealistiske forsætter og begyndte 1750 at digte for alvor. Da Wieland i to år havde gjort juridiske studier ved Tübingens universitet, kom han 1752-54 i digteren Johann Jakob Bodmers hjem i Zürich og var i yderligere fem års tid informator i samme by samt et år i Bern, hvor han stod i fortroligt forhold til Julie Bondeli, som siden blev Jean-Jacques Rousseaus veninde.

1760 blev han ansat som kancellidirektør i Biberach i Baden-Württemberg. Hos greve Stadion på det nærtliggende Warthausen slot fandt han 1762 en omgangskreds der med engelsk og fransk fritænkeri havde en gennemgribende virkning på ham. Han opgav sin tidligere mystisk-asketiske livsopfattelse og antog en mere frisindet livsfilosofi.[1] Han giftede sig 1765 med Anna Dorothea von Hillenbrand. Wieland blev 1769 udnævnt til professor i filosofi og regeringsråd i Erfurt og valgtes 1772 af hertuginde Anna Amalia af Braunschweig-Wolfenbüttel som opdrager for arveprinsen Karl August af Weimar og dennes broder Konstantin.

I Weimar blev Wieland ven med Goethe og Herder og andre kulturpersonligheder. I Weimar udgav han månedsskriftet Der teutsche Merkur (1773-89) og dets fortsættelse Neuer deutscher Merkur (1790-1810). Hans andet tidskrift, Attisches Museum (1796 -1801), fortsatte med Neues attisches Museum (1802-10).

Wieland oversatte også flere værker af Shakespeare, Horats, Lukian og Euripides til tysk.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Fra denne tid stammer hans sætning: Nicht Liebe und Geist, sondern Geld und Verstand herrschen in der Welt, ja wer mit den Idealen wirklich Ernst macht, ist sicher, elend zu werden ("Ikke kærlighed og ånd, men penge og forstand hersker i verden; ja den, der tager idealerne alvorligt, er sikker på elendigheden").

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Tyskland Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi