Christoffer Columbus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón) (1451 - 1506) var en italiensk navigatør og opdagelsesrejsende. Han var den opdagelsesrejsende, der i 1492 genopdagede Amerika. Han blev født i Genova (eller muligvis i Calvi) og tog til søs i en ung alder.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Første opdagelsesrejse
I 1478 slog han sig ned i Portugal, hvor han forsøgte at finde sponsorer til sit projekt, som gik ud på at finde en ny søvej til Indien ved at sejle vestpå. Efter at krigen mod maurerne sluttede, efter 7 år, med succes, besluttede det katolske kongepar Isabella og Ferdinand af Spanien at støtte Columbus. De gik ind på hans omfattende krav, som indebar, at han - hvis det lykkedes for ham - skulle adles, have titlen admiral af oceanet, udnævnes til vicekonge af alle nye lande, der måtte blive opdaget og endelig have 10% af alle værdier, der ville resultere heraf.
Rejsen blev indledt 3. august 1492, hvor han med tre skibe (Santa Maria, Santa Clara og Pinta) og 90 mænd sejlede vestpå. Han fandt ikke Indien, men i stedet Amerika. 12. oktober samme år gik han i land på en ø, San Salvador, hvor han kom i kontakt med fredelige indfødte, og 28. oktober opdagede han Cuba. Her måtte han efterlade Santa Maria, der var gået på grund, samt en del af besætningen, der blev lokket af udsigten til at finde guld, som de indfødte kunne berette om. Columbus vendte hjem 15. marts 1493 og medbragte bl.a. syv-otte indianere ud af en større gruppe, som han havde bortført. Dette vakte stor opsigt, og nyheden om hans opdagelser spredtes hurtigt i Europa.
[redigér] Anden rejse
Columbus gjorde sig hurtigt klar til en ny tur, og 24. september 1493 drog han af sted, denne gang fra Cádiz med hele 17 skibe og 1.200 mænd. 3. november opdagede de land, som viste sig at være Dominica i De Små Antiller, og flåden sejlede nu fra ø til ø (det blev til besøg på i alt 46), inden Columbus ankom til Hispaniola, hvor han havde efterladt en del af besætningen på den første rejse. Disse var imidlertid døde, angiveligt dræbt af indfødte på grund af spaniernes mishandling af deres naboer. Som erstatning etablerede Columbus en bebyggelse på Hispaniola. Senere sejlede flåden til Cuba, hvortil den ankom 24. april 1494, og i perioden maj til september udforskede Columbus og hans folk denne ø samt Jamaica.
20. august drog Columbus og hans folk hjemad igen, og med sig havde de omkring fem hundrede slaver. En stor del af disse overlevede ikke turen, og da flåden nåede Spanien, gik det op for Columbus, at kongeparret ikke var interesseret i at gå aktivt ind i slaveri. Derfor måtte en stor del af slaverne frigives. Columbus havde håbet, at slaverne kunne tjene rejsen ind, da det ikke var lykkedes at finde særlig meget guld.
[redigér] Tredje rejse
For tredje gang drog Columbus af sted mod vest med afrejse 30. maj 1498. Denne gang landede han på Trinidad, og han kom til det sydamerikanske fastland, hvor han udforskede området omkring Orinocoflodens udmunding. Derpå rejste han til Hispaniola, hvortil han ankom 19. august, hvor han mødte de folk, han havde efterladt på den forrige rejse. De var meget utilfredse, da de ikke havde fundet ret meget guld, som de var blevet stillet i udsigt.
Utilfredsheden og aggressive indfødte beboere resulterede efterhånden i anklager mod Columbus for dårlig ledelse, og hjemvendte nybyggere klagede til kongeparret. Disse sendte administratoren Francisco de Bobadilla til den nye verden, og han arresterede Columbus og hans brødre, som han førte hjem til Spanien i 1500. På hjemturen skrev Columbus et langt, bedende brev til kongeparret, der derpå lod ham og brødrene slippe fri. Det skete dog med tab af såvel goodwill som titlen af guvernør, og som ekstra salt i såret måtte han indse, at Vasco da Gama havde vundet kampen om at komme med skib til Indien. Han havde i stedet for at sejle vestpå som Columbus i stedet sejlet syd om Afrika.
[redigér] Fjerde rejse
Trods skuffelserne drog Christoffer Columbus på endnu en tur fra Cádiz mod vest, fortsat med hensigten af finde Indien i denne retning. Afrejsen fandt sted 11. maj 1502 med ankomst på Martinique 15. juni. På grund af en truende orkan søgte han hurtigt videre mod Hispaniola, hvor imidlertid den nye guvernør nægtede ham havnetilladelse - trods orkanudsigten. Han måtte derfor lægge til i læ i en flodmunding, og på samme tid var en spansk flåde på vej hjem fra Hispaniola med fundne rigdomme. Alle disse, bortset fra ét, gik ned med rigdomme og besætninger, herunder de fleste af Columbus' fjender (også de Bobadilla).
Med kun mindre skader kunne Columbus drage videre mod Centralamerika, og han ankom til Honduras 14. august. Han udforskede nu området i et par måneder, inden han ankom til Panama 16. oktober. Her hørte han om et andet stort hav samt store guldskatte. Han søgte at etablere et fort på stedet, men så begyndte ulykkerne at ramme ham. Først strandede et af skibene, og derpå blev fortet angrebet af indfødte. Han måtte derfor flygte mod Hispaniola, men blev på turen ramt af nye storme, hvorpå han af nød måtte søge ind på Jamaica. Her var han og hans mænd strandet i et års tid. Det lykkedes Columbus af få de indfødte til at holde folkene med fødevarer, blandt andet ved med held at forudsige en måneformørkelse. Et par af folkene drog med indfødte i kano til Hispaniola, hvor man nu - hvor de fleste af hans modstandere var omkommet i orkanen - kom ham til undsættelse. Han kunne derpå drage hjem, hvortil han ankom 7. oktober 1504.
[redigér] Sidste år
Columbus havde altid givet som en af begrundelserne for sine rejser, at han ønskede at udbrede kristendommen. Mod slutningen af sit liv blev han personligt mere religiøs. Han hævdede at høre guddommelige stemmer og beskrev sine rejser som en del af Guds plan.
Samtidig indgav han en fordring til den spanske krone på at få 10% af alle indtægter fra de nye lande, som han mente sig berettiget til fra sin tid som vicekonge ifølge den oprindelige aftale inden den første rejse. Kongen mente imidlertid, at den ikke skyldte ham noget efter arresteringen under den tredje rejse, og afslog hans forlangende.
Columbus døde trods alt som en ret velhavende mand 20. maj 1506. Velstanden skyldtes de rigdomme, hans egne mænd havde samlet sig på Hispaniola. Hans død skyldes ifølge nutidige vurderinger et hjerteanfald som følge af Reiters syndrom (gigt). Ifølge hans dagbogsoptegnelser havde han haft alvorlige symptomer de tre sidste år af sit liv.
Han blev begravet i Valladolid, men senere flyttet først til Sevilla og endnu senere til Santo Domingo på Hispaniola (i det nuværende Dominikanske Republik). I 1795 førte franskmænd hans ligrester til Havana på Cuba, men efter dette lands uafhængighed vendte han tilbage til Sevilla.
[redigér] Arven efter Columbus
Columbus' grundlæggende bevæggrunde for sine rejser er fortsat usikre. Men resultatet blev under alle omstændigheder omfattende. Hans opdagelse af det amerikanske kontinent førte med tiden til kolonisering af de sydamerikanske lande, de indfødtes kulturs fald og de multikulturelle amerikanske staters fødsel.
Har endvidere lagt navn til Columbus-ægget.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
