Christopher Hitchens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Christopher Hitchens
Christopher Hitchens crop.jpg
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 13. april 1949
Fødested England Portsmouth
Pseudonym(er) {{{alias}}}
Død 15. december 2011
Dødssted USA Houston, Texas, USA
Begravet {{{begravet}}}
Nationalitet Storbritannien Britisk
USA Amerikansk
Bosat {{{bosat}}}
Uddannelse {{{uddannelse}}}
Profession journalist, forfatter
Politisk parti {{{politiskparti}}}
Religion {{{religion}}}
Titel {{{titel}}}
Berømt for {{{berømtfor}}}
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle {{{ægtefælle}}}
Børn {{{børn}}}

Christopher Eric Hitchens (13. april 1949 i Portsmouth, England15. december 2011 i Houston[1]) var engelsk-amerikansk journalist, forfatter, litteraturkritiker og ivrig samfundsdebattør. Han var contributing editor til Vanity Fair og desuden regelmæssig skribent på andre tidsskrifter som eksempelvis The Nation, The Atlantic, Slate og Newsweek.

Han var bosiddende i Washington D.C. og blev amerikansk statsborger den 13. april 2007 ved en ceremoni ved Jefferson Memorial. Valget af såvel stedet som datoen for aflæggelse af troskabsed havde en vis symbolsk betydning, idet Hitchens har skrevet en biografi om Thomas Jefferson (se bibliografi) og de begge har fødselsdag den 13. april.

På det seneste havde Hitchens – i lighed med bl.a. Richard Dawkins, Sam Harris og Daniel Dennett[2] – markeret sig som stærk modstander af religion og lige så stærk tilhænger af oplysningstidens idealer om sekularisme og fornuftsbaseret videnskab. Udover i foredrag og debatter kom dette til udtryk i hans bestseller God Is Not Great: How Religion Poisons Everything (2007), som på dansk er udkommet som gud er ikke stor: hvordan religion forpester alt (Gyldendal, 2007). Med et glimt i øjet definerede han sig selv som "anti-teist" og argumenterede for at religion er den største trussel mod menneskets eksistens og civilisation i det 21. århundrede. Med stor iver og polemisk talent hudflettede han religion og religiøse personer og udstillede hykleri og dobbeltmoral med bidende ironi (eksempelvis har han – med en let omskrivning af den amerikanske "no child left behind" lov fra 2001 – foreslået "no child's behind left" som nyt slogan for den katolske kirke).

Under Muhammed-krisen i 2006 forsvarede Hitchens Jyllands-Posten med henvisning til ytringsfriheden. I lighed med dødstruslerne mod bl.a. Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali så han sagen om Muhammed-tegningerne som et typisk eksempel på det tiltagende pres på frihedsrettighederne fra religiøs intolerance og religionens til stadighed mere højlydte krav om respekt og underkastelse.

I maj 2007 skabte han furore i visse kredse i USA ved på CNN at rette en sønderlemmende kritik mod den da netop afdøde prædikant og evangelist Jerry Falwell.[3] Udover at kalde Falwell en bedrager beskyldte Hitchens ham for at have forårsaget stor skade i forholdet mellem USA og Israel – og i Mellemøsten generelt – ved at have støttet de mest ekstremistiske jødiske bosættere på Vestbredden. Ved samme lejlighed udtalte Hitchens at "hvis man havde givet Falwell et lavement, kunne man have begravet ham i en tændstikæske".

Under den amerikanske valgkamp i 2008 valgte Hitchens at støtte Barack Obama, på trods af at han i marts 2008 var stærkt kritisk over dennes tilknytning til "svovlprædikanten" Jeremiah Wright og på trods af at Hitchens ved valget i 2004 havde udtrykt moderat opbakning til George W. Bush. I en artikel fra oktober 2008 (i Slate) begrundede han sit valg med, at John McCain "lider af en stadig mere tydelig og pinlig deroute, både mentalt og fysisk" samt at hans vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, har været "en skændsel".

Hitchens var en stor beundrer af George Orwell, Thomas Paine, Thomas Jefferson og Baruch de Spinoza. Desuden var han kendt for sin meget kritiske holdning til moder Teresa, Henry Kissinger og Bill Clinton.

Hans erindringer Hitch-22: A Memoir, blev udgivet i juni 2010.[4] Hans promovering af bogen blev afkortet da han skulle i behandling for spiserørskræft.[5]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 2012 Mortality
  • 2011 Arguably (udvalgte essays)
  • 2010 Hitch-22: A Memoir
  • 2007 The Portable Atheist: Essential Readings for the Non-Believer (red.)
  • 2007 God is not Great: How Religion Poisons Everything – udkommet på dansk som gud er ikke stor: hvordan religion forpester alt (Gyldendal, 2007)
  • 2006 Thomas Paine's "Rights of Man": A Biography
  • 2005 Thomas Jefferson: Author of America
  • 2004 Love, Poverty, and War: Journeys and Essays
  • 2003 A Long Short War: The Postponed Liberation of Iraq
  • 2002 Why Orwell Matters
  • 2001 The Trial of Henry Kissinger
  • 2001 Letters to a Young Contrarian
  • 2000 Unacknowledged Legislation: Writers in the Public Sphere
  • 2000 No One Left to Lie To: The Triangulations of the Worst Family
  • 1995 The Missionary Position: Mother Teresa in Theory and Practice
  • 1993 For the Sake of Argument: Essays and Minority Reports
  • 1990 Blood, Class and Empire: The Enduring Anglo-American Relationship
  • 1990 The Monarchy: A Critique of Britain's Favorite Fetish
  • 1988 Prepared for the Worst: Selected Essays and Minority Reports
  • 1987 Imperial Spoils: The Curious Case of the Elgin Marbles
  • 1984 Hostage to History: Cyprus from the Ottomans to Kissinger

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Christopher Hitchens dies aged 62 – The Guardian
  2. Disse fire prominente ateister (af nogen karakteriseret som eksponenter for "militant ateisme") går undertiden under betegnelsen The Four Horsemen med (ironisk) henvisning til Apokalypsens fire ryttere.
  3. Hitchens on Jerry Falwell (video)
  4. Hitch-22: A Memoir (Hardcover) Amazon.com product information page: Hitch-22: A Memoir. An edition was published in Australia by Allen and Unwin in May: ISBN 978-1-74175-962-4
  5. Peters, Jeremy. "Christopher Hitchens to Begin Cancer Treatment", The New York Times, 30 June 2010.