Chupacabra (kryptid)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 1. jun. 2015, 09:20 af InsaneHacker (diskussion | bidrag) InsaneHacker (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Yakuzing, fjerner ændringer fra 195.215.238.10 (diskussion | bidrag))
For alternative betydninger, se Chupacabra.
En kunstners illustration af en chupacabra.

Chupacabra (også chupacabraer /tʃupa'kabɾas/, fra spansk chupar: at suge, cabra: ged; gedesuger) er et kryptid, som hævdes at leve i dele af Amerika. Den er især associeret med Puerto Rico, hvor den først blev rapporteret, samt i Mexico og USA, især i de latinamerikanske fællesskaber. Navnet oversættes bogstaveligt fra spansk som "gedesuger". Det kommer fra, at skabningen er rapporteret for at angribe husdyr og drikke deres blod – især geder. Kryptidets beskrevne udseende varierer. Øjenvidneberetninger hævdes så tidligt som i 1990 i Puerto Rico – og har siden været set så langt nordpå som Maine og så langt sydpå som Chile. De fleste videnskabsfolk og andre eksperter regner chupacabraen for at være et fabeldyr. Den menes at være på størrelse med en lille bjørn med takker langs rygsøjlen fra halsen til halen.

Chupacabraer bliver også nogle steder beskrevet som store ulvelignende væsener med lange tænder og til tider med vinger.

De beskrives også få gange som store firben med lange tænder, lange klør og pigge ned ad ryggen.

I Texas fandt man en død skabning, der blev anset for at være en Chupacabra. Efter en DNA-analyse blev det afgjort, at væsenet var en hårløs prærieulv, Canis latrans. [1] chupacabraen blev første gang "set" i 1905 hvor en mand i texas vågnede en morgen og gik ud til sine høns. Han opdagede da, at nogen eller noget havde dræbt og suget hans høns tør for blod. Senere er chupacabraen blevet en af verdens mysterier ligesom Loch Ness-uhyret, Bigfoot og andre utrolige væsner. Videnskabsmænd mener dog imidlertid, at dette væsen i sig selv kun er en hybrid af en hund eller en ulv og et andet dyr hvilket giver dette blodsugende dyr, som folk mener har dræbt og suget deres dyrs blod.

Kilder/referencer

Se også

Eksterne henvisninger

DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.