Ciclider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Ciclider ?
Ciclide fra Malawisøen(Nimbochromis livingstonii)
Ciclide fra Malawisøen
(Nimbochromis livingstonii)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Infrarække: Gnathostomata
Klasse: Actinopterygii
Orden: Perciformes
Underorden: Labroidei
Familie: Cichlidae (Ciclider)
Heckel, 1840

Ciclider er fisk fra familien Cichlidae af ordenen Perciformes. Familien er omfattende med stor diversitet og mindst 1,650 arter er blevet beskrevet. Dermed hører familien til en af de største inden for hvirveldyrene og nye arter opdages hvert år. Mange er endnu ikke beskrevet, hvorfor det endelige antal arter er ukendt; men det vurderes at der findes mellem 2000 til 3000 arter. Ciclider er meget udbredt inden for akvariehobbyen, fordi mange arter er meget farverige eller har en interessant adfærd. Enkelte ciclider har betydning som spisefisk, dog ikke i Danmark.

Indholdsfortegnelse

Beskrivelse [redigér]

Ciclider har en mangfoldighed af kropsbygninger og findes i størrelser fra 2,5 centimeter til næsten 1 meters længde. Hovedparten af arterne er af medium størrelse, ovale i form og lidt sideværts komprimeret, og kan minde om små udgaver af vores hjemlige aborre. Nogle arter har en mere fladtryk og skiveformet krop. Andre arter har en langstrakt cirkulær krop.

Udbredelsesområde for ciclider
Mundrugende ciclide (Pseudocrenilabrus nicholsi) med unger i mundhulen
Diskusfisk (Symphysodon ssp) som bevogter sine æg

Udbredelse og habitat [redigér]

Det største antal arter findes i tropisk Afrika, hvoraf en stor del lever i de store Afrikanske søer (Malawi, Tanganyika og Victoria). Omkring 400 arter lever i Central- og Sydamerika. Enkelte arter forekommer på fra Cuba og Hispaniol og en art er er hjemmehørende i Texas, USA. 17 arter forekommer på Madagaskar, og i Asien forekommer der 15 arter som lever i Indien og Sri Lanka. En enkelt art findes i den sydlige del af Iran og syv eller otte arter forekommer i Israel og Jordan (Jordan-dalen). Generelt er ciclider ferskvandsfisk, men nogle arter tåler brakvand og kan f.eks. leve i mangroveområder. Det gælder særligt arter fra Indien, Madagaskar, Cuba og Hispaniola.

Ernæring og reproduktion [redigér]

Kosten for ciclider spænder meget vidt. Nogle ciclider er deciderede rovfisk, andre er plankton spisere og endelig er der arter som udelukkende lever af planter. Enkelte arter er meget specialiserede og lever af skæl eller øjne fra andre fisk som de angriber. Ciclider har generelt en udviklet yngelpleje og de fleste arter afsætter deres æg på et substrat hvorefter en eller begge forældre vogter æggene. Nogle arter er mundrugende, hvor en af forældrene opbevarer æggene i mundhulen efter de er lagt og befrugtet. Når æggene er klækket kan larverne udvikles i mundhulen. Discusfisken er kendt for en særlig form for yngelpleje idet forældrene udskiller et særligt slimlag, som ungerne spiser af de første uger efter de er kommet ud af ægget.

Betydning som spisefisk [redigér]

Visse ciclider af slægten Tilapia opdrættes i store dele af verden som spisefisk. Det er den tredje mest betydningsfulde fisk i akvakulturer, hvilket skyldes fiskens hurtige tilvækst og høje indhold af protein. Hertil kommer at fisken i modsætning til f.eks. laks og ørred kan opdrættes med vegetabilsk foder. Den største produktion af Tilapia sker i Kina. Slægten stammer oprindeligt fra Afrika.

Ciclider af slægten Tilapia på et marked i Thailand

Akvariehobby [redigér]

Ciclider er populære akvariefisk og mange arter er lette at holde i akvarium. Scalaren og Discusfisken er avlet i årtier og derved er fremkommet et stort antal kulturtyper med iøjnefaldende farver eller mønstre. Interessen for ciclider tog et stort spring i 70 og 80'erne da mange spændende arter fra de store afrikanske søer blev tilgængelige i handlen.

Kilder/henvisninger [redigér]