Cigar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En cigar er et tæt rullet bundt af tørret og fermenteret tobak. Der sættes ild i den ene ende, og suges i den anden, således røgen kan blive suget ind i rygerens mund. Denne beskrivelse blev af de indfødte kaldet for Cohiba. Oprindelsen af ordet cigar er ukendt, men der er mange meninger herom. Nogle mener det kommer fra det spanske ord ’cigarra’, andre mener ordet kommer fra Mayafolket hvor tobak blev kaldt for sikar.

Cigartobak dyrkes primært i Brasilien, Cameroun, Cuba, Den Dominikanske Republik, Honduras, Indonesien, Mexico, Nicaragua og USA. Den bedste tobak siges at komme fra Cuba, nærmere betegnet Vuelta Abajo-regionen, hvor mikroklimaet tillader dyrkning af en helt unik tobak. Denne tobak bruges til at producere eksklusive cigarer, som er kendt af cigarrygere over hele verden.

Cigar

Historie[redigér | redigér wikikode]

De indfødte på øerne i Caribien og Mesoamerika har røget cigarer siden år 900, hvilket er blevet bevist ved opdagelsen af en keramikkrukke, ved en arkæologisk Maya udgravning i Uaxactún i Guatemala. Krukken var bl.a. dekoreret med figuren af en mand som ryger en primitiv cigar.

De første europæere, der røg cigar var Rodrigo de Jeres og Luis de Torres. Begge besætningsmedlemmer fra Christopher Columbus' ekspedition i 1492.

I det 19. århundrede var cigarrygning almindeligt i Europa. Cigarindustrien blomstrede og cigarfabrikker havde rigtigt mange ansatte i tiden før man begyndte at producere cigarer mekanisk. Ironisk nok bliver alle moderne cigarer af høj kvalitet, stadig rullet i hånden. Heraf stammer sætningen ’Hecho a Mano’ – ’Lavet i hånden’, som bruges som bevis på håndarbejdet, og som fremgår på mange cigarkasser.

USA’s embargo af Cuba[redigér | redigér wikikode]

Cigaren gik uundgåeligt over i historien den 7. februar 1962, da den Amerikanske præsident, John F. Kennedy, beordrede en embargo på Cubanske varer, for at ramme Fidel Castros kommunistiske regering på Cuba. Amerikanerne blev dermed forbudt at købe, hvad der dengang, og stadigvæk, betegnes som de bedste cigarer på markedet. Hermed blev Cuba frarøvet en stor del af sine kunder, og embargoen ramte den cubanske økonomi hårdt.Ifølge Pierre Salinger, Kennedys daværende pressesekretær, beordrede Kennedy ham, om aftnen den 6. februar, at købe tusinde Petit H. Upmann Cubanske cigarer. Da Salinger vendte tilbage med cigarerne, underskrev Kennedy ordren, som startede embargoen.

Cigarer, som var købt før embargoen, bliver ikke betragtet som værende smuglervarer, og blev kendt som ’pre-embargo cubanere’. I 2006 er det stadig ulovligt for amerikanere at købe eller importere cubanske cigarer. Som sædvanligt med embargoer, opstod der en livlig handel med smuglervarer, efterfulgt at skyhøje priser og stigende tilfælde af forfalskninger.

Eftersom computere og Internet blev hver mands eje, blev det muligt for amerikanerne at købe illegale cigarer online, fra nabolande såsom Canada, hvor der ikke er embargo mod Cuba. Den fulde effekt af handlen via Internettet er ukendt, og som med al illegal aktivitet er der risiko for at blive snydt, enten ved at modtage forfalskede varer, eller ingen varer overhovedet.

Genopdagelsen af cigaren[redigér | redigér wikikode]

I midten og slutningen af 1990’erne gjorde flere kulturelle fænomener i USA, det pludselig meget populært, at ryge cigar. Mange middagsarrangementer, med cigarrygning for øje, opstod i storbyerne overalt i USA. Kendte, radio og fjernsyns værter, politikere, arbejdere endog kvinder blev alle tiltrukket af cigarens mystik. Den pludselige genopstandelse af cigaren, skabte et behov som var vanskeligt at imødekomme. Den 30 år gamle embargo gjorde det ikke nemmere.

Cigarforhandlere opstod overalt, i håbet om at tjene masser af penge på den nye trend. Disse forhandlere kunne praktisk talt selv sætte prisen på alle typer og mærker af cigarer. Nogle nægtede tilmed at sælge hele kasser ad gangen, selvom meget få havde råd hertil, af hensyn til andre kunder.

På grund af den ekstreme efterspørgsel af cigarer, måtte mange opgive at ryge cigarer. Enten fordi de ikke havde råd, eller fordi cigarer simpelthen ikke kunne skaffes. For andre aftog trenden og nyhedsværdien. I 2005 var cigarpriserne faldet til et fornuftigt niveau, og man kan nu, nemt, skaffe de bedste cigarer.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Tobaksblade høstes og "ældes" gennem en kombination af varme og skygge for at reducere sukker- og vandindholdet, uden at bladene rådner. Første del af processen, kaldet hærdningen, tager mellem 25 og 45 dage, og varierer afhængigt af klimaet og konstruktionen af de lader, som bruges til at opbevare den høstede tobak. Hærdningen manipuleres afhængigt af tobakken og den ønskede farve på tobaksbladet. Anden del af processen, kaldet gæringen, udføres under betingelser, som sikrer at tobaksbladet "dør" langsomt og ærefuldt. Temperatur og fugtighed må kontrolleres for at sikre at bladet fortsætter gæringen, uden at rådne eller pulverisere. Det er her smag, brænding og aroma karakteristika primært bringes ud i bladet.

Når bladet er ældet korrekt, bliver det sorteret til brug som fyld eller omlægsblad, afhængigt af bladets fremtoning og kvalitet. Under denne proces, bliver bladet konstant fugtet og håndteret forsigtigt, for at sikre at hvert blad udnyttes på bedst mulige måde, baseret på dets individuelle kvaliteter. Bladet vil blive pakket, inspiceret, pakket ud, geninspiceret og pakket igen, konstant mens det fortsætter sin ældningsproces. Når bladet har modnet til producentens specifikationer, bliver det brugt til i cigarproduktionen.

At lave en kvalitets cigar er stadigvæk håndarbejde. En erfaren cigarruller kan producere hundredvis af ekseptionelle, næsten identiske cigarer, hver dag. Rullerne holder tobakken fugtig, især omlægsbladet, og bruger specielle, buede knive til at forme fyld og omlægsblade, hurtigt og nøjagtigt. Når den er rullet, opbevares en cigar i en træform, mens den tørrer. I denne form skæres enderne til, så cigarerne bliver helt ens. Fra nu af, er cigaren færdig, og kan, så vidt man ved, opbevares i en uendelighed, under de rette betingelser. Cigarer er kendt for at kunne opbevares i årtier, hvis de holdes opbevaret tæt på 21 grader celsius (eller 70 grader fahrenheit) og 70 % relativ fugtighed (heraf 70/70 reglen). Når cigaren er købt, opnås det optimale opbevaringsmiljø bedst i en speciel boks af træ, også kaldet en humidor, hvor temperatur og fugtighed kan kontrolleres over lange perioder. Selv hvis cigaren skulle blive tør, kan man genskabe den optimale fugtighed i den, såfremt den ikke er blevet håndtere skødesløst.

Nogle cigarer, især de bedste mærker, bruger forskellige typer tobak som fyld og omlægsblad. Lang fyldtobak er lavet af hele blade, fra den ene ende af cigaren, til den anden. Disse er af langt højere kvalitet, end cigarer hvor fyldet består af mindre stykker tobaksblade. Disse cigarer benytter også en tredje variant af blade, en såkaldt ’binder’, mellem fyld og omlægsblad. Dette gør det muligt for producenten at benytte mere delikate og attraktive blade som omlægsblade. Disse høj kvalitets cigarer består oftest af en blanding af tobakker. Selv cubanske lang fyldtobaks cigarer kombinerer tobakker fra forskellige dele af landet, for at skabe flere forskellige smagsindtryk i cigaren. I billige cigarer benytter man pressede cigarstykker til fyld, og lange blade, i nogle tilfælde endog en slags kunst papir, som omlægsblad.

Historisk set blev en lærer, eller oplæser, ansat af fabrikken til at underholde fabriksarbejderne. Denne blev dog afløst da lydbøger og transportable stereoanlæg kom frem, men benyttes stadigvæk på nogle cubanske fabrikker. Ifølge historien var på grund af én af disse læreres valg at læse materiale, at én af de bedste kendte mærker fik sit navn. På H. Upmann fabrikken i Havanna, havde læreren den vane at læse værker af forfatteren Alexandre Dumas. Dumas blev så afholdt af arbejderne, at de bad fabrikkens ejer om lov til at producere en cigar til hans ære. Den nye cigar blev navngivet Montecristo, efter bogen Greven af Monte Cristo. Kasserne Montecristo blev leveret i bar billedet af seks sværd efter De Tre Musketerer. Montecristo mærket er den dag i dag et af de mest populære mærker i verden.

Cigarens opbygning[redigér | redigér wikikode]

En cigar består af 3 typer tobaksblade, hvis variationer er afgørende for ryge- og smags kendetegnene:

Omlægsbladet (også kendt som Wrapper) Cigarens yderste blade, kommer fra den bredeste del af tobaksplanten. Omlægsbladet afgør meget af cigarens karakter og smag, og dets farve bruges ofte til at beskrive cigaren som helhed. Farver beskrives således, fra de lyseste blade, til de mørkeste:

Double Claro – Meget lys, let grønlig (også kaldet Candela, American Market Selection eller Jade). Farven opnås ved at høste bladene før de er modne, og tørres hurtigt. Dyrkes ofte i Connecticut. Claro – Lys brun eller gullig. Typisk for tobak dyrket i skygge. Naturel – Lys brun til brun. Typisk for tobak dyrket i solen. Colorado Claro – Mellem brun. Ses typisk i forbindelse med tobak dyrket i den Dominikanske Republik og på Cuba. Colorado – Rød brun (også kaldet Rosado) Colorado Maduro – Mørkebrun. Ses typisk i forbindelse med tobak dyrket på Honduras eller Cuba. Maduro – Mørkebrun til meget mørkebrun. Oscuro – Sort, næsten olieagtig. Bliver typisk dyrket på Cuba, Nicaragua, Brasilien, Mexico eller Connecticut.

Nogle producenter benytter sig af alternative beskrivelser: American Market Selection (AMS) – Synonym med Double Claro. English Market Selection (EMS) – Kan referere til alle farver stærkere end Double Claro, men mildere end Maduro. Spanish Market Selection (SMS) – Refererer til de to mørkeste farver, Maduro eller Oscuro.

Lysere farver indikerer en tidligere høst og mildere smag. Mørkere farver indikerer senere høst, samt stærkere og sødere smag pga. indholdet af sukker og olier, og længere hærdning.

Fyld Fyld er bundter af tobaksblade som udgør cigarens ’indre’, og er dermed hovedparten af en cigar. Fyld af forskellige styrker blandes typisk for at frembringe unikke smage i cigaren. Jo mere olie der findes i tobaksbladet, jo stærkere bliver fyldet. Typerne varierer fra de milde (tørre) Seco, til medium Volado, og til de stærke Ligero. Store cigarer har større kapacitet til fyldet, og har derfor større potentiale til at levere en stærk cigar og/eller med kompleks smag.

Fyld kan enten være lang eller kort. Lang fyld laves af hele blade, og er af bedre kvalitet. Hvor kort fyld, også kaldet ’blandet’ eller ’mixed’, består af tobaksstykker fra blade, men og også af stilke fra planten og andre dele.

Binder Binders er elastiske blade som benyttes til at holde sammen på fyldet.

Størrelse og Form[redigér | redigér wikikode]

Cigarer kategoriseres normalt ud fra størrelse og form, som sammen kaldes vitola.

Størrelsen på en cigar måles ud fra to dimensioner, baseret på amerikanske tommer:

Ring Gauge, som er diameteren målt i 64 – dele af en tomme.

Længden, målt i tommer.

Som eksempel kan nævnes de fleste ikke-cubanske cigarer, som har en ring gauge på ca. 50, og en længde på ca. 5 tommer. Robusto størrelsen, som stammer fra Cuba, har en ring gauge på 50 og en længde på 4 7/8 tommer.

Parejo Den mest almindelige form er Parejo, som har en cylindrisk form, lige sider, en åben og en afrundet ende. Man tænder cigaren i den åbne ende, og klipper hul i den afrundede ende, enten ved at klippe hul, eller ved at prikke hul med speciel udstyr. Man navngiver de forskellige størrelser i Parejo formen således:

Corona Petit Corona (5” x 42) Corona (5 ½” x 42) Corona Extra (5 ½” x 46) Robusto (5” x 50) – også kaldet Rothschilds efter Rothschild familien. Lang Corona (6” x 42) Toro (6” x 50) Lonsdale 6 ½” x 42), opkaldt efter Hugh Cecil Lowther, den femte jarl af Lonsdale. Grand Corona (6 ½” x 46) Julieta eller Churchill (7” x 47) opkaldt efter Winston Churchill Giant Corona (7 ½” x 44) Double Corona (7 ¾” x 49)

Panatela Denne er generelt længere og tyndere end Corona. Lille Panatela (5” x 33) Kort Panatela (5” x 38) Smal Panatela (6” x 34) Panatela (6” x 38) Lang Panatela (7 ½” x 38)

Figurado Cigarer som er formet irregulært, kaldes figurados, og betragtes ofte af højere kvalitet, idet disse er sværere at lave. Eksempler på figurados er: Torpedo – Formet som parejo, dog med en spids ende. Pyramid – Har en bred ende, og indsnævres jævnt mod en spids ende (pyramideformet). Perfecto – Smal i begge ender, og buler ud på midten. Presidente/Diadema – Formet som en parejo, men betragtes som værende figurado pga. dens enorme størrelse, og kan til tider være lukket i begge ender, ligesom perfecto. Culebras – Tre lange, spidse cigarer som er flettet sammen.

Arturo Fuente, en stor cigar producent i den Dominikanske Republik, har også produceret figurados i eksotiske former fra chili pebre til baseball bat og amerikanske fodbolde. Disse er store samler objekter og vil være ekstremt dyre når de bliver tilgængelige for offentligheden.SMAG Nærmest alle cigar kendere (aficionados) nyder at ryge cigarer på grund af den rige og varierende smag, men nogle værdsætter samler og kender kvaliteten højere. De som tiltrækkes af smagen, opdager hurtigt at hvert mærke og type af cigar, tilbyder forskellige kvaliteter og smag. Generelt er cigarer med lyse dæksblade mildere i smagen, og med en mindre røget eftersmag. Cigarer med mørke dæksblade er typisk kraftigere i smag, selvom de specifikke smagsstoffer ikke er unikke i en bestemt form eller tobakstype.Ulige cigaretter, smager cigarer meget lidt af røg, og typisk meget af tobak med undertoner af andre smagsstoffer. En fin cigar, især Cubansk fra før 1990, kan nærmest have ingen smag af røg overhovedet.

Nogle af de mest almindelige smagsstoffer man kan finde i en cigar inkluderer: Læder Krydderier Kakao/chokolade Mos, jord Kaffe Nødder Æble Vanilje Honning Pære

Ikke-rygere udsat for passiv rygning, beskriver typisk lugten af cigarer med mindre flatterende ord, et eksempel herpå er et parfumeri der brænder. De som går meget op i cigarrygning laver ofte personlige optegnelser over cigarer de har røget, komplet med personlig karakter, beskrivelse, smagsstoffer, størrelse, mærker osv. Denne form for personlig journal opleves også blandt kendere af vin, whisky, øl, cognac og tequila. Variationerne indenfor de enkelte områder er nærmest uendelige, og det er muligvis denne form for dynamik som tiltrækker mange cigarrygere.

Populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Cigarer associeres ofte med rige mænd. Cigarer bliver ofte røget for at fejre lykke, f.eks. en fødsel. Nogle køber en cigar, og gemmer den, i forbindelse med et væddemål, for at ryge denne efter man har vundet. Der er også mange der ryger en cigar nytårsaften.

Kong Edvard 7. af Det Forenede Kongerige nød at ryge både cigaretter og cigarer, men hans mor, Dronning Victoria, kunne ikke lide rygning. Efter hendes død fortæller legenden, at Kong Edward skulle have sagt ”Gentlemen, De må nu ryge” til gæsterne, efter en middag. Til ære for ham, findes en serie af billige amerikanske cigarer, som længe er blevet kaldt King Edward.

De seneste års anti-rygekampagner og rygeforbudene i offentlige bygninger i 2005 har gjort det sværere for cigaretrygerne at blive accepterede. Men af en eller anden grund er cigarrygerne mange steder mere accepterede, hvilket giver sig til udtryk i medierne. Kendte personer lader sig gerne afbillede i aviser, blade og på TV med en cigar i munden eller i hånden, men sjældent med en cigaret.[Kilde mangler]

Kendte cigarrygere som har optrådt i medierne med en cigar:

Cigarer er ofte omdrejningspunkt i flere spillefilm såsom HBO’s mafiaserie ’Sopranos’ eller Seinfeld hvor omdrejningspunktet i 4. sæson var en kasse cubanske cigarer.

Af cigarrygende karakterer i spillefilm kan f.eks. nævnes:

Helbred[redigér | redigér wikikode]

Cigarer indeholder nikotin, som er vanedannende – ligesom cigaretter. En ryger kan mindske risikoen for afhængighed og kræft ved kun at ryge cigarer ved specielle lejligheder, og ikke ryge disse som en ryger ryger cigaretter.

Cigarrygere inhalerer typisk ikke røgen, men beholder den i munden, og røgen når dermed ikke ned i lungerne, som den gør hos cigaretrygere. Tilfælde af lungekræft er derfor sjældnere hos cigarrygere end hos cigaretrygere, men stadigvæk hyppigere end hos ikke-rygere.

Nogle har fejlagtigt antaget at det er ufarligt at ryge cigarer. Men cigarrygere har større risiko for at udvikle kræft i mund, tunge og stemmebånd, end ikke rygere. Omfanget af den øgede risiko er stadig emne for debat, idet de helbredsmæssige konsekvenser af lejlighedsvis cigarrygning er ukendte.

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: