Citroën BX

Citroën BX
Citroën BX (1982−1986)
Producent	Citroën
Moderselskab	PSA Peugeot Citroën
Model	BX
Type	Stor mellemklassebil
Teknik	Tværliggende frontmotor, for- eller firehjulstræk
Produktionsår	1982−1994
Forgænger	Citroën GSA
Efterfølger	Citroën Xantia
Motoralternativer	Benzin: 1,4−1,9 liter (46−118 kW) Diesel: 1,8−1,9 liter (48−66 kW)
Gearkassetyper	Manuel og automatisk
Karrosseriformer	5-dørs combi coupé 5-dørs stationcar
Typenummer	XB
Produktionssted	Rennes, Frankrig
Længde	4230−4440 mm
Bredde	1650−1680 mm
Højde	1350−1380 mm
Akselafstand	2665 mm
Beslægtede	Peugeot 405
Designer	Marcello Gandini

Citroën BX (type XB) var en mellem sommeren 1982 og slutningen af 1994 i franske Rennes bygget, stor mellemklassebil fra den franske bilfabrikant Citroën.

Udviklingshistorie

Udviklingen af Citroën BX begyndte i foråret 1977. På den ene side vil man gerne have lukket hullet mellem de to modeller GS og CX, og på den anden side var Citroën den 8. april 1976 blevet overtaget af den anden franske bilfabrikant Peugeot.

Indlejringen af mærket Citroën i PSA-koncernen blev til begyndelsen på en platformsæra. Eksempler herpå er modellerne LN/LNA og Visa, som dannede basis for Peugeot 104. Den nye mellemklassebil fra Citroën skulle have flest mulige dele fra Peugeot, først og fremmest motorer og gearkasser. Derudover skulle også den nye model råde over den for Citroën typiske hydropneumatik.

Modellen var designet af Marcello Gandini fra Bertone. Designet med navnet "Tundra" var oprindeligt lavet til Volvo. Produktionen af BX begyndte i september 1982.

Det kantede karrosseri havde kun halvt så mange svejsepunkter som på forgængeren GS/GSA, og var udviklet ved hjælp af computere. Af vægtmæssige årsager var motorhjelmen og bagklappen lavet af kunststof.

• 

  Bagfra

• 

  Citroën BX Break (1985–1986)

• 

  Citroën BX 19 GT

I april 1985 fulgte med introduktionen af stationcarmodellen, kaldet Break, det sidste skridt til afløsning af den ligesom før sideløbende viderebyggede forgænger GSA. BX Break var designet af det franske designfirma Heuliez og havde et meget stort bagagerum. Salget begyndte i august 1985.

Facelift

I juli 1986 blev BX modificeret ind- og udvendigt. Fra da af blev modellen betegnet "Serie II".

De forreste blinklys fik en større flade og farveløse glas, og samtidig blev instrumentbrættet kraftigt modificeret. Modellen fik almindelige analoge instrumenter og konventionelle betjeningselementer i stedet for de førhen monterede betjeningssatelliter.

• 

  Citroën BX (1986–1993)

• 

  Bagfra

• 

  Citroën BX Break (1986–1994)

• 

  Cockpit

• 

  Citroën BX 19 GTi (1990)

• 

  Citroën BX 19 GTi 16V

Modelprogram

I de første modelår var det meget nemt at fastsætte udstyrsniveauet ud fra modelbetegnelsen. Derudover var visse detaljer afhængige af den monterede motor, men som hovedregel gjaldt: Jo flere bogstaver der var på typeskiltet, desto højere var udstyrsniveauet.

Basismodellen med ikke ret meget udstyr hed på de fleste markeder slet og ret BX, havde firetrins gearkasse, kunststofbetrukne dørbeklædninger og stålfælge.

Stationcarmodellen Break fandtes ikke i denne udstyrsvariant. Optisk forbedret og forsynet med femtrins gearkasse, stofbetrukne dørbeklædninger og forberedelse til montering af bilradio var versionerne med to bogstaver i slutningen af typebetegnelsen, som f.eks. BX 14 RE, 15 RE (kun Break), 16 RS, 19 RI, 17 RD og 19 RD. Det var også det mest almindelige udstyrsniveau til Break, som − med undtagelse af 1,8-sugedieselmotoren og 16V-motoren − fandtes med alle motorerne fra den almindelige BX.

Et lidt større fremskridt leverede modellerne med tre bogstaver, som f.eks. BX 14 TRE, BX 16 TRS/TRI, BX 19 TRS/TRI og BX 19 TRD (fra september 1988 blev denne betegnelse til 14 TZI, 15 TGE, 16 TZI/TZS, 19 TZI/TZS og 19 TZD). Her hørte centrallåsesystem (i nogle tilfælde også med infrarød fjernbetjening), fire el-ruder, bagrudevisker, elektrisk oliestandsmåler, dørmonitor, kortlæselamper, velourindtræk, servostyring og en del mere til standardudstyret.

Toppen af modelprogrammet udgjordes af de fra 1985 solgte modeller BX 19 GT (senere GTi) og GTi 16V, som i Frankrig hed GTi 16S („Soupape“, fransk for ventil). GTi-modellerne havde blandt andet spoiler, tågeforlygter, el-justerbare sidespejle og olietermometer.

Senere blev bogstavforkortelserne afløst af navne som Pallas, Tecnic, Millesime, Palmares eller Newport.

4WD

I efteråret 1989 introducerede Citroën modellerne BX 4WD Break og BX GTi 4WD med permanent firehjulstræk.

4WD-modellen fandtes med 1,9-liters benzinmotoren med 71−92 kW (97−125 hk) og på visse markeder også med 1,8-liters turbodieselmotoren med 66 kW (90 hk). På de fleste markeder havde modellen en enkelt udstyr med karrosseriet fra BX Break. Den samme motor, dog med modificeret motorstyring og 88 kW (120 hk), gjorde også tjeneste i GTi 4WD, men kun med combi coupé-karrosseriet.

Firehjulstrækket fulgte over en manuelt spærbart midterdiffentiale på begge aksler, som også blev kaldt "permanent" − i modsætning til systemer med viskokobling, hvor der skal optræde hjulspin på en aksel før firehjulstrækket tilkobles. Versioner med ABS var på bagakslen i stedet udstyret med Torsen-differentiale, som ved spin på et baghjul selv opbyggede en spærrevirkning.

Bemærkelsesværdigt var, at trods det større pladsbehov bag i bilen blev både kabinen og bagagerummet mindre. Den høje pris forhindrede en større afsætning af disse versioner, selv om kombinationen af permanent firehjulstræk med spærbart midterdifferentiale og hydropneumatik med justerbar frihøjde gjorde BX 4WD væsentligt mere terrænegnet end flere konkurrenter.

Specialmodeller

BX-specialmodel til Finland

• BX Leader (1985) med tofarvet lakering
• BX Digit (1985) med fuldelektroniske digitale instrumenter, kørecomputer med 15 funktioner, centrallåsesystem med infrarød fjernbetjening og Pioneer-bilradio
• BX Fit
• BX Royale (1988)
• BX Calanque (1990) med metallak i lysegrå eller blå, dekorationsstriber og stofindtræk
• BX Deauville (1990) med metallak, dekorationsstriber, ABS, servostyring og centrallåsesystem
• BX Image (1990) med metallak, dekorationsstriber, sort kabineudstyr med rødt stribemønster og forkromede ventilationsdyser
• BX Millésime (1990) med metallak i grå eller blå, dekorationsstriber og Millésime-skrifttræk
• BX Village (1991) med lakering i vinrød, dekorationsstriber, Village-skrifttræk, stofindtræk, servostyring og centrallåsesystem
• BX LeMans med metallak

Til Finland blev der bygget en specialmodel med forhøjet tag og uden bagsæde.

Motorer

Model	Slagvolume cm³	Max. effekt kW (hk) / omdr.	Max. drejningsmoment Nm / omdr.	Fødesystem	0-100 km/t sek.	Topfart km/t	Byggeår
Benzinmotorer
BX 14	1360	45 (61) / 5500	106 / 2600	Karburator	15,6	155	1983 − 1986
BX 14	1360	46 (63) / 5500	105 / 2500	Karburator	15,6	155	1986 − 1989
BX 14 E/RE	1360	53 (72) / 5750	105 / 3000	Karburator	15,5	163	1983 − 1989
BX 14 Injection/TE/TGE	1360	55 (75) / 5200	109 / 4000	Monopoint-indsprøjtning	13,3	170	1989 − 1993
BX 16 RE	1580	55 (75) / 5600	123 / 2800	Karburator	14,1	165	1988 − 1989
BX 16 TGI/TZI	1580	66 (90) / 6400	128 / 3000	Monopoint-indsprøjtning	11,5	174	1989 − 1993
BX 16 RS/TRS	1580	69 (94) / 6000	135 / 3250	Karburator	11,3	176	1983 − 1988
BX 16 TRI	1580	77 (105) / 6250	127 / 3000	Multipoint-indsprøjtning	10,1	185	1986 − 1989
BX 19 TRS	1905	71 (97) / 5750	147 / 3250	Karburator	12,4	174	1988 − 1989
BX 19 TRI	1905	76 (103) / 6000	142 / 3000	Monopoint-indsprøjtning	9,9	187	1986 − 1988
BX 19 GT/TRS	1905	77 (105) / 5600	158 / 3000	Karburator	10,0	185	1985 − 1988
BX 19 TZI	1905	80 (109) / 6000	158 / 3000	Monopoint-indsprøjtning	10,7	189	1989 − 1993
BX 19 GTi	1905	90 (122) / 6000	150 / 3000	Multipoint-indsprøjtning	11,9	193	1989 − 1993
BX 19 GTi	1905	92 (125) / 5500	170 / 4500	Multipoint-indsprøjtning	8,9	198	1986 − 1989
BX 19 Sport	1905	93 (126) / 5800	172 / 4200	Karburator	8,9	195	1985 − 1986
BX 19 16 Valve	1905	109 (148) / 6400	166 / 3000	Multipoint-indsprøjtning	9,6	213	1989 − 1992
BX 19 GTi 16V	1905	118 (160) / 6500	177 / 5000	Multipoint-indsprøjtning	7,9	218	1987 − 1989
Dieselmotorer
BX 19 D/TRD	1905	48 (65) / 4600	118 / 2000	Indirekte indsprøjtning	15,5	157	1983 − 1986
BX 19 D/TRD	1905	52 (71) / 4600	120 / 2000	Indirekte indsprøjtning	16,3	165	1986 − 1993
BX TRD/TZD Turbo	1769	66 (90) / 4300	180 / 2100	Indirekte indsprøjtning	12,1	180	1988 − 1993

Efterfølger

Afløsningen af BX foregik i to skridt ligesom med forgængeren GSA:

Introduktionen af efterfølgeren Xantia i marts 1993 betød, at den normale BX udgik i december samme år.

Stationcarmodellen blev bygget videre frem til slutningen af 1994. Efterfølgeren Xantia Break kom på markedet i august 1995.

Se også

• PSA TU-motor
• PSA XU-motor

Kilder

• http://www.cars-data.com/en/citroen.html

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Citroën BX

• Internet Movie Cars Database: Citroën BX i film og tv-serier

Foregående: Citroën GS

Citroën BX 1982−1994

Efterfølgende: Citroën Xantia

Tidslinje over Citroën-modeller fra 1945 til nu
Type	Frem til 1975 ejet af Michelin																														I 1975 opkøbt af Peugeot, og dermed en del af PSA Peugeot Citroën
	1940'erne					1950'erne										1960'erne										1970'erne										1980'erne										1990'erne										2000'erne										2010'erne
	5	6	7	8	9	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	0	1	2	3	4	5	6	7	8	9	0	1	2	3
Mikrobiler																																																																			C-ZERO
																																																													C1
Minibiler																																LN			LNA							AX											Saxo							C2
				2CV																																																							C3 Pluriel
																								Dyane																Axel																										DS3
																	Ami 6								Ami 8									Visa																									C3 I							C3 II
Små mellemklassebiler																																																												C4 Coupé							DS4
																																															ZX						Xsara							C4 I							C4 II
																																																										Elysée
Store mellemklassebiler																										GS									GSA
																																						BX											Xantia								C5 I							C5 II
																																																																			DS5
Øvre mellemklassebiler	Traction Avant										DS																			CX															XM																C6
																										SM
Kompakte MPV'er																																																																	C3 Picasso
																																																							Xsara Picasso
																																																															C4 Picasso
MPV'er																																																		Evasion								C8
Offroadere																								Méhari
SUV'er																																																																				C4 Aircross
																																																															C-Crosser
Mindre varebiler				2CV varebil																													Acadiane										C15																					Nemo
																																																					Berlingo I											Berlingo II
Større varebiler																																																			Jumpy I												Jumpy II
			Type H																																		C25												Jumper I													Jumper II
																													C35
Udviklet i samarbejde med Fiat-koncernen – sælges også som Peugeot og Fiat (samt i nogle tilfælde også Lancia, Talbot og/eller Alfa Romeo)      Udviklet i samarbejde med Toyota      Udviklet i samarbejde med Mitsubishi