Citroën BX

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Citroën BX
Citroen BX Utrecht.jpg
Citroën BX (1982−1986)
Producent Citroën
Moderselskab PSA Peugeot Citroën
Model BX
Type Stor mellemklassebil
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Produktionsår 19821994
Forgænger Citroën GS/GSA
Efterfølger Citroën Xantia
Motoralternativer Benzin:
1,1−2,1 liter (40−147 kW)
Diesel:
1,8−1,9 liter (44−66 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 5-dørs combi coupé
5-dørs stationcar
Typenummer XB
Produktionssted Rennes, Frankrig
Længde 4230−4440 mm
Bredde 1650−1680 mm
Højde 1350−1380 mm
Akselafstand 2665 mm
Beslægtede Peugeot 405
Designer Marcello Gandini

Citroën BX (type XB) var en mellem sommeren 1982 og slutningen af 1994 i franske Rennes bygget, stor mellemklassebil fra den franske bilfabrikant Citroën.

Udviklingshistorie[redigér | redigér wikikode]

Udviklingen af Citroën BX begyndte i foråret 1977. På den ene side vil man gerne have lukket hullet mellem de to modeller GS og CX, og på den anden side var Citroën den 8. april 1976 blevet overtaget af den anden franske bilfabrikant Peugeot.

Indlejringen af mærket Citroën i PSA-koncernen blev til begyndelsen på en platformsæra. Eksempler herpå er modellerne LN/LNA og Visa, som dannede basis for Peugeot 104. Den nye mellemklassebil fra Citroën skulle have flest mulige dele fra Peugeot, først og fremmest motorer og gearkasser. Derudover skulle også den nye model råde over den for Citroën typiske hydropneumatik.

Modellen var designet af Marcello Gandini fra Bertone. Designet med navnet "Tundra" var oprindeligt lavet til Volvo. Produktionen af BX begyndte i september 1982.

Det kantede karrosseri havde kun halvt så mange svejsepunkter som på forgængeren GS/GSA, og var udviklet ved hjælp af computere. Af vægtmæssige årsager var motorhjelmen og bagklappen lavet af kunststof.

I april 1985 fulgte med introduktionen af stationcarmodellen, kaldet Break, det sidste skridt til afløsning af den ligesom før sideløbende viderebyggede forgænger GSA. BX Break var designet af det franske designfirma Heuliez og havde et meget stort bagagerum. Salget begyndte i august 1985.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

I juli 1986 blev BX modificeret ind- og udvendigt. Fra da af blev modellen betegnet "Serie II".

De forreste blinklys fik en større flade og farveløse glas, og samtidig blev instrumentbrættet kraftigt modificeret. Modellen fik almindelige analoge instrumenter og konventionelle betjeningselementer i stedet for de førhen monterede betjeningssatelliter.

Modelprogram[redigér | redigér wikikode]

I de første modelår var det meget nemt at fastsætte udstyrsniveauet ud fra modelbetegnelsen. Derudover var visse detaljer afhængige af den monterede motor, men som hovedregel gjaldt: Jo flere bogstaver der var på typeskiltet, desto højere var udstyrsniveauet.

Basismodellen med ikke ret meget udstyr hed på de fleste markeder slet og ret BX, havde firetrins gearkasse, kunststofbetrukne dørbeklædninger og stålfælge.

Stationcarmodellen Break fandtes ikke i denne udstyrsvariant. Optisk forbedret og forsynet med femtrins gearkasse, stofbetrukne dørbeklædninger og forberedelse til montering af bilradio var versionerne med to bogstaver i slutningen af typebetegnelsen, som f.eks. BX 14 RE, 15 RE (kun Break), 16 RS, 19 RI, 17 RD og 19 RD. Det var også det mest almindelige udstyrsniveau til Break, som − med undtagelse af 1,8-sugedieselmotoren og 16V-motoren − fandtes med alle motorerne fra den almindelige BX.

Et lidt større fremskridt leverede modellerne med tre bogstaver, som f.eks. BX 14 TRE, BX 16 TRS/TRI, BX 19 TRS/TRI og BX 19 TRD (fra september 1988 blev denne betegnelse til 14 TZI, 15 TGE, 16 TZI/TZS, 19 TZI/TZS og 19 TZD). Her hørte centrallåsesystem (i nogle tilfælde også med infrarød fjernbetjening), fire el-ruder, bagrudevisker, elektrisk oliestandsmåler, dørmonitor, kortlæselamper, velourindtræk, servostyring og en del mere til standardudstyret.

Toppen af modelprogrammet udgjordes af de fra 1985 solgte modeller BX 19 GT (senere GTi) og GTi 16V, som i Frankrig hed GTi 16S („Soupape“, fransk for ventil). GTi-modellerne havde blandt andet spoiler, tågeforlygter, el-justerbare sidespejle og olietermometer.

Senere blev bogstavforkortelserne afløst af navne som Pallas, Tecnic, Millesime, Palmares eller Newport.

4WD[redigér | redigér wikikode]

I efteråret 1989 introducerede Citroën modellerne BX 4WD Break og BX GTi 4WD med permanent firehjulstræk.

4WD-modellen fandtes med 1,9-liters benzinmotoren med 71−92 kW (97−125 hk) og på visse markeder også med 1,8-liters turbodieselmotoren med 66 kW (90 hk). På de fleste markeder havde modellen en enkelt udstyr med karrosseriet fra BX Break. Den samme motor, dog med modificeret motorstyring og 88 kW (120 hk), gjorde også tjeneste i GTi 4WD, men kun med combi coupé-karrosseriet.

Firehjulstrækket fulgte over en manuelt spærbart midterdiffentiale på begge aksler, som også blev kaldt "permanent" − i modsætning til systemer med viskokobling, hvor der skal optræde hjulspin på en aksel før firehjulstrækket tilkobles. Versioner med ABS var på bagakslen i stedet udstyret med Torsen-differentiale, som ved spin på et baghjul selv opbyggede en spærrevirkning.

Bemærkelsesværdigt var, at trods det større pladsbehov bag i bilen blev både kabinen og bagagerummet mindre. Den høje pris forhindrede en større afsætning af disse versioner, selv om kombinationen af permanent firehjulstræk med spærbart midterdifferentiale og hydropneumatik med justerbar frihøjde gjorde BX 4WD væsentligt mere terrænegnet end flere konkurrenter.

Specialmodeller[redigér | redigér wikikode]

BX-specialmodel til Finland
  • BX Leader (1985) med tofarvet lakering
  • BX Digit (1985) med fuldelektroniske digitale instrumenter, kørecomputer med 15 funktioner, centrallåsesystem med infrarød fjernbetjening og Pioneer-bilradio
  • BX Fit
  • BX Royale (1988)
  • BX Calanque (1990) med metallak i lysegrå eller blå, dekorationsstriber og stofindtræk
  • BX Deauville (1990) med metallak, dekorationsstriber, ABS, servostyring og centrallåsesystem
  • BX Image (1990) med metallak, dekorationsstriber, sort kabineudstyr med rødt stribemønster og forkromede ventilationsdyser
  • BX Millésime (1990) med metallak i grå eller blå, dekorationsstriber og Millésime-skrifttræk
  • BX Village (1991) med lakering i vinrød, dekorationsstriber, Village-skrifttræk, stofindtræk, servostyring og centrallåsesystem
  • BX LeMans med metallak

Til Finland blev der bygget en specialmodel med forhøjet tag og uden bagsæde.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Citroën BX vurderes af det svenske forsikringsselskab Folksam til at være mindre sikker end middelbilen[1].

Motorer [2][redigér | redigér wikikode]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Fødesystem 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
BX 11 1124 40 (55) / 5800 89 / 3200 Karburator 16,3 154 1988 − 1991
BX 11 1124 43 (58) / 6250 79 / 2750 Karburator 17,3 150 1986 − 1988
BX 14 1360 45 (61) / 5500 106 / 2600 Karburator 15,6 155 1983 − 1986
BX 14 1360 46 (63) / 5500 105 / 2500 Karburator 15,6 155 1986 − 1989
BX 14 E/RE/TRE 1360 52 (71) / 5750 105 / 3000 Karburator 15,5 163 1983 − 1989
BX 14 Injection/TE/TGE 1360 55 (75) / 5200 109 / 4000 Monopoint-indsprøjtning 13,3 170 1989 − 1993
BX 15 1580 53 (72) / 5600 111 / 3400 Karburator 14,1 165 1988 − 1990
BX 15 1580 59 (80) / 5600 132 / 2800 Karburator 12,6 170 1986 − 1992
BX 16 RE 1580 55 (75) / 5600 123 / 2800 Karburator 14,1 165 1988 − 1989
BX 16 TGI/TZI 1580 66 (90) / 6400 128 / 3000 Monopoint-indsprøjtning 11,5 174 1989 − 1993
BX 16 RS/TRS 1580 69 (94) / 6000 135 / 3250 Karburator 11,3 176 1983 − 1988
BX 16 RI/TRI 1580 76 (103) / 6250 127 / 3000 Multipoint-indsprøjtning 10,1 185 1986 − 1989
BX 19 TRS 1905 71 (97) / 5750 147 / 3250 Karburator 12,4 174 1988 − 1989
BX 19 TRI 1905 76 (103) / 6000 142 / 3000 Monopoint-indsprøjtning 9,9 187 1986 − 1988
BX 19 GT/TRS 1905 77 (105) / 5600 158 / 3000 Karburator 10,0 185 1985 − 1988
BX 19 TZI 1905 80 (109) / 6000 158 / 3000 Monopoint-indsprøjtning 10,7 189 1989 − 1993
BX 19 GTi 1905 90 (122) / 6000 150 / 3000 Multipoint-indsprøjtning 11,9 193 1989 − 1993
BX 19 GTi 1905 92 (125) / 5500 170 / 4500 Multipoint-indsprøjtning 8,9 198 1986 − 1989
BX 19 Sport 1905 93 (126) / 5800 172 / 4200 Karburator 8,9 195 1985 − 1986
BX 19 16 Valve 1905 109 (148) / 6400 166 / 3000 Multipoint-indsprøjtning 9,6 213 1989 − 1992
BX 19 GTi 16V 1905 118 (160) / 6500 177 / 5000 Multipoint-indsprøjtning 7,9 218 1987 − 1989
BX 4TC 2141 147 (200) / 5250 294 / 2750 Multipoint-indsprøjtning 7,5 220 1985
Dieselmotorer
BX 17 D 1769 44 (60) / 4600 110 / 2000 Indirekte indsprøjtning 17,2 155 1985 − 1992
BX 19 D/TRD 1905 48 (65) / 4600 118 / 2000 Indirekte indsprøjtning 15,5 157 1983 − 1986
BX 19 D/TRD 1905 52 (71) / 4600 120 / 2000 Indirekte indsprøjtning 16,3 165 1986 − 1993
BX TRD/TZD Turbo 1769 66 (90) / 4300 180 / 2000 Indirekte indsprøjtning 10,8 180 1988 − 1992
BZ TZD Turbo 1769 66 (90) / 4300 180 / 2100 Indirekte indsprøjtning 11,0 180 1992 − 1993

Efterfølger[redigér | redigér wikikode]

Afløsningen af BX foregik i to skridt ligesom med forgængeren GSA:

Introduktionen af efterfølgeren Xantia i marts 1993 betød, at den normale BX udgik i december samme år.

Stationcarmodellen blev bygget videre frem til slutningen af 1994. Efterfølgeren Xantia Break kom på markedet i august 1995.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.folksam.se/polopoly_fs/1.88473!/HurSakerArBilen.pdf
  2. Citroën BX Benzin Betriebsanleitung, juli 1988 (på tysk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående:
Citroën GS/GSA
Citroën BX
19821994
Efterfølgende:
Citroën Xantia
Tidslinje over Citroën-modeller fra 1945 til nu
Type Frem til 1975 ejet af Michelin I 1975 opkøbt af Peugeot, og dermed en del af PSA Peugeot Citroën
1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne
5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3
Mikrobiler C-ZERO
C1
Minibiler LN LNA AX Saxo C2
2CV C3 Pluriel
Dyane Axel DS3
Ami 6 Ami 8 Visa C3 I C3 II
Små mellemklassebiler C4 Coupé DS4
ZX Xsara C4 I C4 II
Elysée
Store mellemklassebiler GS GSA
BX Xantia C5 I C5 II
DS5
Øvre mellemklassebiler Traction Avant DS CX XM C6
SM
Kompakte MPV'er C3 Picasso
Xsara Picasso
C4 Picasso
MPV'er Evasion C8
Offroadere Méhari
SUV'er C4 Aircross
C-Crosser
Mindre varebiler 2CV varebil Acadiane C15 Nemo
Berlingo I Berlingo II
Større varebiler Jumpy I Jumpy II
Type H C25 Jumper I Jumper II
C35

     Udviklet i samarbejde med Fiat-koncernen – sælges også som Peugeot og Fiat (samt i nogle tilfælde også Lancia, Talbot og/eller Alfa Romeo)      Udviklet i samarbejde med Toyota      Udviklet i samarbejde med Mitsubishi