Citroën Visa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Citroën Visa
Citroen visa 6.jpg
Citroën Visa (1978−1981)
Producent Citroën
Moderselskab PSA Peugeot Citroën
Model Visa
Type Minibil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19781991
Forgænger Citroën 2CV
Efterfølger Citroën AX
Motoralternativer Benzin:
0,7−1,6 liter (26−85 kW)
Diesel:
1,8 liter (44 kW)
Karrosseriformer 5-dørs hatchback
Længde 3690 mm
Bredde 1510−1530 mm
Højde 1400−1420 mm
Akselafstand 2420−2430 mm
Vægt 725−930 kg
Konkurrenter Fiat 127/Uno
Ford Fiesta
Mitsubishi Colt
Nissan Micra
Opel Corsa
Renault 5
Toyota Starlet
Volkswagen Polo
Beslægtede Citroën Axel
Citroën LN
Peugeot 104

Citroën Visa var en minibil fremstillet af den franske bilfabrikant Citroën mellem efteråret 1978 og foråret 1991. Modellen var oprindeligt planlagt som moderne efterfølger for 2CV, som dog fortsatte i produktion sideløbende med Visa.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bagfra

I starten af 1970'erne udviklede Citroën en efterfølger for 2CV med stærkere motorer, en mere moderne undervogn og en tidssvarende, mod GS rettet karrosseriform. Under udviklingen arbejdede Citroën tæt sammen med Fiat, som også behøvede en efterfølger for Fiat 127. Da Citroën efter deltagelse af Maserati og Comotor kom i vanskeligheder og i 1974 blev overtaget af Peugeot, besluttede den nye ejer at benytte platformen fra Peugeot 104 som basis for det nye VD (Véhicule Diminuée). En tredørs version med eget design blev droppet; i stedet kunne kunderne fra 1976 købe en kun let modificeret version af Peugeot 104 Z under navnet Citroën LN.

Visas karrosseridesign kunne føres tilbage til et Citroën-design fra før PSA's tid, som på grund af den fælles platform ikke blev realiseret. Disse planer blev solgt til Rumænien, hvor den oprindelige Visa blev bygget under navnet Oltcit og senere kom til Vesteuropa under navnet Citroën Axel, men havde ikke én eneste komponent til fælles med den franske Visa.

Visa var udstyret med en langsliggende luftkølet tocylindret boksermotor, ikke ulig motoren fra 2CV6, på 652 cm³ (i 2CV var motoren på 602 cm³). 652ccm motoren adskiller sig på væsentlige punkter fra 2CV motoren, ved for eksempel at have et andet design af krumtapshus, ved brugen af aluminiumscylindre med Nicasil belægning, kontaktløs elektronisk tænding produceret af Motorola. Den blev også brugt i anden generation LN, LNA. Motoriseringen for Visa II's vedkommende, var vandkølede tværstillede Peugeot-motorer.

Introduktionen fandt sted i september 1978.[1]

Facelift[redigér | redigér wikikode]

Allerede i marts 1981 blev der gennemført et omfangsrigt facelift under ledelse af karrosseribyggeren Heuliez, da Visa i starten på grund af sit usædvanlige design (med kunststofkølergrill, brede C-søjler udvendigt, eneget rat og betjeningssatelitter) ikke solgte ret godt.

Den faceliftede Visa fik et mere konservativt designet frontparti og et konventionelt instrumentbræt.

I 1983 blev modelprogrammet udvidet med sportsudgaven Visa GT med 58 kW (79 hk), standardmonteret 5-trins gearkasse, alufælge med brede TRX-dæk, spoilere fortil og bagtil og omdrejningstæller. Visa GT havde et brændstofforbrug efter DIN 70030 på 7,4 liter ved 120 km/t, 5,6 liter ved 90 km/t hhv. 9,6 liter ved bykørsel samt en tophastighed på 170 km/t.

En GTi model med 105/115hk med motoren fra Peugeot 205 GTi blev produceret i perioden 1984-88.

Produktionen af Visa blev afsluttet i marts 1991.[1]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Visa kunne i starten, af skattehensyn, leveres med en luftkølet tocylindret boksermotor på 652ccm i modelvarianten Spécial og Club. (Citroën LN brugte en 32hk 602ccm variant af 2CV6 motoren, kendt fra Dyane6, den senere LNA overtog 652ccm motoren, som også blev brugt i nogle få 4x4 varianter af 2CV familien og i nogle udgaver af Oltcit) Senere introducerede PSA de vandkølede 1,0- (10 E) og 1,1-litersmotorer (Super E, 11 E og 11 RE) med 32 kW (44 hk) til 37 kW (50 hk) fra Peugeot 104. Citroën gik bort fra tanken om at anvende de firecylindrede boksermotorer fra GS (også tidligere anvendt i Ami Super og i rumænske Oltcit). Derfor kom der i juli 1984 en 1,4-motor med 44 kW (60 hk) (14 (T)RS).

Med introduktionen af de nye dieselmotorer fra XUD-serien (17 D/RD) i marts 1984 kunne Visa også fås med en 1,8-liters dieselmotor med 44 kW (60 hk). Den nye, tungere motor krævede dog omfattende modifikationer af forvognen og forhjulsophængene. Med disse modifikationer blev det også muligt at benytte de stærkere benzinmotorer fra XU-serien i versionerne Super X (1981−1982), GT (1982−1985) og GTi (1984−1988), hvilket sågar også førte til rallyversioner af Visa.

Som fodnote kan det nævnes at 652 motoren også fandt anvendelse i MF motorcyklen og idag er meget brugt som motor i ultralight fly.

Motorer[2]
Kode Type Slagvolume (cm³) Effekt Drejningsmoment
(M29) V06/630, V06/644, V06/665 B2-benzinmotor 652 26 kW (36 hk) ved 5250 omdr./min. 48 Nm ved 3500 omdr./min.
XV8 R4-benzinmotor 954 33 kW (45 hk) ved 6000 omdr./min. 65 Nm ved 2750 omdr./min.
XW7 R4-benzinmotor 1124 37 kW (50 hk) ved 5500 omdr./min. 83 Nm ved 2500 omdr./min.
XZ5X R4-benzinmotor 1219 47 kW (64 hk) ved 6000 omdr./min. 91 Nm ved 3000 omdr./min.
XY7 R4-benzinmotor 1360 44 kW (60 hk) ved 5000 omdr./min. 105 Nm ved 2500 omdr./min.
XU5J R4-benzinmotor 1580 85 kW (115 hk) ved 6250 omdr./min. 131 Nm ved 4000 omdr./min.
XUD7 R4-dieselmotor 1769 44 kW (60 hk) ved 4600 omdr./min. 112 Nm ved 2000 omdr./min.
DW8 R4-dieselmotor 1868 51 kW (69 hk) ved 4600 omdr./min. 125 Nm ved 2500 omdr./min.

Versioner[redigér | redigér wikikode]

  • Special
  • Club
  • Super (E/X)
  • Trophé
  • E
  • RE
  • L
  • RS (kun i Skandinavien)
  • TRS
  • Chrono
  • GT
  • GTI
  • Mille Pistes
  • Olympique
  • Etoile

Yderligere karrosserivarianter[redigér | redigér wikikode]

Décapotable / Plein Air[redigér | redigér wikikode]

Citroën Visa Décapotable (1983–1985)

Visa fandtes oprindeligt kun som femdørs hatchback, men i februar 1983 blev modelprogrammet udvidet med en firedørs cabrioletlimousine, som i starten hed Décapotable. I starten fandtes den kun i Super E-udstyrsvarianten.

Allerede i starten af 1984 blev betegnelsen Décapotable afløst af navnet Plein Air. Super E blev derudover afløst af Plein Air 11 RE.

Produktionen af den åbne Visa varede dog kun frem til juli 1985, da den ikke kunne afsættes som alternativ til den tilsvarende version af 2CV.

C15[redigér | redigér wikikode]

I oktober 1984[1] kom der med Citroën C15 en på Visa baseret kassevogn på markedet.

Karrosseriet var frem til B-søjlen identisk med Visa, mens bilens bageste del var konstrueret specielt til C15 med forlænget akselafstand. Baghjulsophængene i C15 kom ikke fra Visa, men derimod fra Citroën BX.

Citroën C15 (1984−2005)

Den tocylindrede boksermotor blev ikke benyttet i C15, som i stedet fik de i Douvrin fremstillede firecylindrede motorer fra Peugeot 104.

Fra midten af 1987 blev der benyttet benzinmotorer med indsprøjtning (1,1i, 1,1 E og 1,4i) fra TU-serien og en 1,8-liters XUD-dieselmotor. I slutningen af 2000 blev sidstnævnte afløst af en 1,9-liters sugediesel fra DW-serien, som frem til slutningen af 2005 var den eneste motor på modelprogrammet.

C15 fandtes også i en version med vinduer bagi og fem siddepladser (Familiale) og i en version med forlænget opbygning og en ekstra sidedør (Rallongé). Da C15 også kunne købes som nøgent chassis uden varekasse, dannede den også basis for en del specialopbygninger som f.eks. autocamper, en version med seks hjul og en firehjulstrukket version, som alle blev solgt gennem Citroëns forhandlernet.

Den 2. december 2005 blev produktionen af C15 på fabrikken i Vigo, Spanien indstillet efter en produktion på 1.181.471 eksemplarer.[3] I sit sidste produktionsår kunne C15 kun leveres med 1,9-liters dieselmotoren i Frankrig og visse andre europæiske lande som f.eks. Schweiz, Italien, Belgien og Spanien. Efterfølgeren Citroën Berlingo kom på markedet allerede i juli 1996.[1]

C15 overlevede forbilledet Visa med 14 år, og med en uafbrudt byggetid på 21år placerer den sig blandt D-modellerne, HY og 2CV serien i produktionslevealder.

Visa udenfor Europa[redigér | redigér wikikode]

I foråret 2009 blev produktionen af Visa genoptaget efter en afbrydelse på 18 år. Modellen fremstilles af den madagassiske bilfabrikant Karenjy, som sælger modellen under navnet Karenjy Visa. Karrosseridelene er af glasfiber og er dermed ømfindtlige mod rust. Bilen sælges kun på Madagaskar.

I Kina blev modellen derimod introduceret i år 1987 af Liu Zhou Wuling i en kopiversion under navnet Wuling LZW 7100. Serieproduktionen begyndte dog først i 1991.

Frem til slutningen af 1994 blev der fremstillet 904 eksemplarer af den kinesiske udgave. De kinesiske versioner var udstyret med trecylindrede Daihatsu-motorer.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. Citroën Visa and C15. (version fra 17. juni 2008 på Internet Archive) (på engelsk)
  3. Eggermann, Jan (5. december 2005). "Citroën C15: Nach 21 Jahren endet die Produktion des Klassikers" (på tysk). http://web.archive.org/web/20140629200407/http://www.garage2cv.de/citroen-c15-nach-21-jahren-die-produktion-des-klassikers/. Hentet 29. juni 2014. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Tidslinje over Citroën-modeller fra 1945 til nu
Type Frem til 1975 ejet af Michelin I 1975 opkøbt af Peugeot, og dermed en del af PSA Peugeot Citroën
1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne
5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3
Mikrobiler C-ZERO
C1
Minibiler LN LNA AX Saxo C2
2CV C3 Pluriel
Dyane Axel DS3
Ami 6 Ami 8 Visa C3 I C3 II
Små mellemklassebiler C4 Coupé DS4
ZX Xsara C4 I C4 II
Elysée
Store mellemklassebiler GS GSA
BX Xantia C5 I C5 II
DS5
Øvre mellemklassebiler Traction Avant DS CX XM C6
SM
Kompakte MPV'er C3 Picasso
Xsara Picasso
C4 Picasso
MPV'er Evasion C8
Offroadere Méhari
SUV'er C4 Aircross
C-Crosser
Mindre varebiler 2CV varebil Acadiane C15 Nemo
Berlingo I Berlingo II
Større varebiler Jumpy I Jumpy II
Type H C25 Jumper I Jumper II
C35

     Udviklet i samarbejde med Fiat-koncernen – sælges også som Peugeot og Fiat (samt i nogle tilfælde også Lancia, Talbot og/eller Alfa Romeo)      Udviklet i samarbejde med Toyota      Udviklet i samarbejde med Mitsubishi