Citroën Xantia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Citroën Xantia
Xantia 1.8i 16V.JPG
Citroën Xantia Berline (1993−1997)
Producent Citroën
Moderselskab PSA Peugeot Citroën
Model Xantia
Type Stor mellemklassebil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19932001
(på licens til 2010)
Forgænger Citroën BX
Efterfølger Citroën C5
Motoralternativer Benzin:
1,6−3,0 liter (65−140 kW)
Diesel:
1,9−2,1 liter (50−80 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 5-dørs combi coupé
5-dørs stationcar
Typenummer X
Produktionssted Rennes, Frankrig Frankrig (Berline)
Cerizay, Frankrig Frankrig (Break)
Længde 4444−4712 mm
Bredde 1755 mm
Højde 1380−1420 mm
Akselafstand 2740 mm
Vægt 1241−1517 kg
Konkurrenter BMW 3-serie
Ford Mondeo
Honda Accord
Mazda 626
Nissan Primera
Opel Vectra
Volkswagen Passat
Beslægtede Peugeot 406
Designer Bertone
Resultat i Euro NCAP-
crashtest
Crashtest-Stern 2-1.svg (1997)[1]

Citroën Xantia (type X) var en stor mellemklassebil fra bilfabrikanten Citroën, som afløste Citroën BX i foråret 1993. Modelprogrammet blev i september 1995[2] udvidet med stationcarudgaven Break.

Bilen blev mellem marts 1993 og december 2001[3] bygget i Frankrig. Berline-modellen blev bygget på Citroëns egen fabrik i Rennes i Bretagne, mens Break-modellen blev bygget hos den franske karrosserispecialist Heuliez. Frem til september 2010 blev der bygget en simpelt udstyret version af Xantia 1,8i 16V i Iran af SAIPA til det lokale marked.

Bilen solgte godt i Danmark, især sælgere m.v. tog den til sig som firmabil, hvilket gør, at der er mange brugte eksemplarer på markedet i dag. "Under huden" er bilen langt hen ad vejen identisk med Peugeot 406, undtagen hvad angår karrosseri, interiør og Citroëns karakteristiske, hydropneumatiske affjedring.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bagfra

Den af Bertone designede Xantia havde en del særlige kendetegn som f.eks. en i kurver kinematisk medstyrende bagaksel, en hydropneumatisk undervogn og fra 1998 Citroëns første commonrail-dieselmotor. Den kinematisk medstyrende bagaksel blev første gang benyttet i den mindre Citroën ZX og i den følgende tid monteret i alle Citroën-modeller med langsgående bagaksel (bl.a. Saxo og Xsara). Xantia var alt efter modelvariant udstyret med den gennemprøvede hydropneumatik eller den videreudviklede udgave, Hydractive II, med elektronisk regulering. På dette system var der på hver aksel monteret en ekstra fjederkugle, som gjorde affjedringen hårdere under kurvekørsel eller acceleration.

Hydropneumatikken blev fra modelår 1994 udstyret med antisænkesystem, som ved standset motor afbrød affjedringens tilbageløb og dermed garanterede en blivende højde ved længere stilstand af bilen. Da bremsetrykket på bagbremserne på Citroëns hydropneumatiske system blev styret af bagakselaffjedringen (lastafhængig bremsevirkning), måtte der i systemet integreres en yderligere trykgiver i området ved bagakslen, for også at kunne opretholde bremsefunktionen ved tilkoblet antisænkesystem.

Modellen blev valgt til Årets Bil i Danmark 1994.[4]

Facelift[redigér | redigér wikikode]

I december 1997[5] blev Xantia modificeret. Udover modificerede for- og baglygter blev også kølergrillen, kofangerne og interiøret modificeret. Derudover blev karrosseriet også strukturelt forstærket.

I slutningen af 1998 fik Xantia en ny generation dieselmotorer med commonrail-indsprøjtning. Motoren var på 2,0 liter og fandtes i to udgaver med 90 og 109 hk.

Internt benævnes denne version også Xantia X2.

I slutningen af 2001 blev produktionen af Xantia indstillet i Frankrig. I Iran blev modellen fortsat bygget til det lokale marked frem til september 2010. Efterfølgeren C5 var allerede kommet på markedet i foråret 2001.

Xantia var, sammen med den større XM, den sidste Citroën-model med centralhydraulik som ved hjælp af olietryk styrede bremseforstærkeren, servostyringen og affjedringen.

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

1993
  • Marts: Xantia introduceres med motorerne 1,6i 65 kW/88 hk, 1,8i 74 kW/101 hk, 2,0i 89 kW/121 hk og 2,0i 16V 112 kW/152 hk.
  • Juni: Programmet udvides med dieselmotorerne 1,9 D 51 kW/69 hk og 1,9 Turbo D 68 kW/92 hk.
1994
  • April:
    • Lille facelift: Citroën-logoet flyttes fra motorhjelmen til kølergrillen, førerairbag tilgængelig som ekstraudstyr.
  • 2,0i 16V 112 kW/152 hk neddrosles til 110 kW/150 hk.
1995
  • Juli: Nyt motorprogram:
    • 1,8i 16V 81 kW/110 hk introduceres.
    • 2,0i 16V 110 kW/150 hk neddrosles til 97 kW/132 hk.
    • 2,0i Turbo CT 108 kW/147 hk introduceres.
    • 2,1 Turbo D12 80 kW/109 hk introduceres.
    • 1,6i 65 kW/88 hk afløses af en neddroslet version af 1,8i med 66 kW/90 hk.
    • 1,9 D 51 kW/69 hk neddrosles til 50 kW/68 hk.
  • September: Stationcar ("Break") introduceres.
  • Førerairbag nu standardudstyr.
1996
  • September: 1,9 D afløses af 1,9 SD 55 kW/75 hk med lavtryksturbo, men uden intercooler.
  • Passagerairbag tilgængelig som ekstraudstyr.
1997
  • Januar: 3,0i V6 140 kW/190 hk introduceres.
  • December: Facelift med modificeret kølergrill, kofangere og interiør.
1998
  • November: Ny 2,0 HDi med 80 kW/109 hk. Den hidtidige 2,1 Turbo D12 med samme effekt sælges indtil videre fortsat sideløbende med 2,0 HDi.
1999
  • Juli:
    • 1,9 Turbo D 66 kW/90 hk med manuelt gear afløses af 2,0 HDi med samme effekt.
    • 2,1 Turbo D12 80 kW/109 hk tages af programmet.
2001
  • Marts: På grund af efterfølgeren C5's introduktion indskrænkes motorprogrammet til 1,8i 16V 81 kW/110 hk og 2,0 HDi 66 kW/90 hk hhv. 80 kW/109 hk.
  • December: Produktionen indstilles i Frankrig.
2010
  • September: Produktionen indstilles i Iran.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Xantia Activa[redigér | redigér wikikode]

Logo for Xantia Activa

Xantia Activa var den (tekniske) topmodel i Citroëns Xantia-serie. Modellen blev introduceret i slutningen af 1994, og blev mellem foråret 1995 og efteråret 2001 bygget i lidt over 18.000 eksemplarer.

Ud over Hydractive II havde Activa også den såkaldte aktive undervognsstabilisering (AFS), på fransk SC.CAR = Systeme Citroën de Contrôle Actif du Roulis, som var den første standardmonterede, aktive tværstabilisator i automobilbyggeri. Med dette system kunne sidehældningen reduceres til et minimum (−0,2° til 1°) ved hjælp af mekanisk regulering med hydraulikcylindre virkende på tværstabilisatorstængerne. Denne teknik muliggjorde (i følge fabrikantens opgivelser) ved optimalt vejgreb tværaccelerationer på op til 1,2g og tilbød på trods af dette derudover en overgennemsnitligt høj affjedringskomfort og dermed en sikrere vejbeliggenhed. I forhold til standardmodellerne havde Activa sæder med forstærkede sidevanger, som på den første serie (X1) derudover også var pneumatisk justerbare.

Funktionsbeskrivelse for AFS/SC.CAR[redigér | redigér wikikode]

Begge (relativt tykke) tværstabilisatorer (fortil 28 mm, bagtil 25 mm mål) var placeret diagonalt (fortil til venstre og bagtil til højre), og var forbundet med hjulleddene med en differentialehydraulikcylinder.

Disse cylindre var sluttet til en reguleringsventil, som blev betjent direkte af de forreste tværled med plejlstænger over en fjeder-håndtags-mekanik. Det forekommende rullemoment (sidehældning) virkede modsat på tværleddene − et hjul fjedrene ind og det andet ud. Derved blev reguleringsventilen (hældningskorrektoren) trukket ud/skubbet ind ved hjælp af plejlstængerne i en retning ud af sin hvilestilling (ligeud), hvorved der blev dannet et med rullemomentet proportionalt tryk i hydraulikcylindrene.

Derved ændrede hydraulikcylindrene position og virkede imod forspændingen af tværstabilisatoren. De "trykkede" karrosseriet hen over tværstabilisatorstængerne imod rullemomentet videre horisonalt, hvilket muliggjorde kurvekørsel med op til 0,6g tværacceleration med −0,2 til 0,5° sidehældning. Fra 0,6g tværacceleration gik cylindrene tilbage til udgangspositionen, hvorfra Xantia Activa hældte sig med op til 1° i kurven frem til kurvegrænseområdet blev nået, hvilket modsvarede værdien for en sportsvogn med tilsvarende strammere afstemning.

Da disse aktive rullestabilisatorer arbejdede uafhængigt af Hydractive II-undervognen, kunne affjedringen næsten bibeholdes helt også ved ekstrem kurvekørsel, hvilket gav en betydeligt bedre vejbeliggenhed i disse situationer end med konventionelle hjulophæng. Ved ligeudkørsel blev en magnetventil betjent af styreenheden for Hydractive-affjedringen, som tilsluttede en ekstra fjederkugle i cylindrens hydrauliske reguleringskreds. Derved kunne stivheden af de hårdt afstemte stabilisatorstænger minimeres "virtuelt" ved hjælp af gasfyldning af fjederkuglen for at reducere bevægelserne og øge komforten. Ligeledes virkede de dæmpende på reguleringskredsen, så der ikke optrådte uønskede svingninger ved ligeudkørsel på grund af affjedringsrelateret, kortvarig betjening af hældningskorrektoren.

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Xantia Activa fandtes med følgende motorer (ikke alle motorer var nødvendigvis tilgængelige i alle lande):

  • Benzin: 2,0i 16V 97 kW/132 hk, 2,0i 16V 110 kW/150 hk, 2,0i Turbo CT 108 kW/147 hk og 3,0i V6 140 kW/190 hk.
  • Diesel: 2,1 Turbo D12 80 kW/109 hk og 2,0 HDi 80 kW/109 hk.

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Activa kunne kendes på den standardmonterede hækspoiler, Venise-alufælgene, de i bilens farve lakerede kofangere (på første serie), den sorte taghimmel (alt efter byggeår), specielle forsæder med udprægede sidevanger og Activa-logoet i stedet for motorens slagvolume på dørene.

Øvrigt[redigér | redigér wikikode]

Det svenske fagtidsskrift Teknikens Värld testede i år 1999 Xantia Activa i V6-udgaven, hvor den vandt elgtesten. Den holder til dato førstepladsen på ranglisten over alle elgtests i de forgangne år foran Porsche 996/997 og Audi R8.[6]

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Fra og med modelår 1994 er Xantia som standardudstyr blevet leveret med airbag i førersiden, og fra modelår 1996 ligeledes i passagersiden. Med faceliftet i starten af 1998 var Xantia derudover også udstyret med to sideairbags i forsædernes ryglæn samt strukturelle karrosseriforstærkninger. De forreste selelåse var udstyret med pyrotekniske selestrammere, og samtlige versioner havde 3-kanals ABS-bremser som standardudstyr.

Modellen bedømmes af det svenske forsikringsselskab Folksam som 20 procent mindre sikker end middelbilen.[7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Citroen Xantia" (på engelsk). Euro NCAP. 1997. http://www.euroncap.com/tests/citroen_xantia_1997/16.aspx. Hentet 1. maj 2014. 
  2. Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  3. Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  4. Berner, Anders (22. oktober 2013). "23 biler i kamp om Årets Bil - men ikke alle kan vinde". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article2127666.ece. Hentet 15. november 2013. 
  5. "Citroen Dokument: Xantia Modellhistorie" (på tysk). 8. marts 2004. http://www.citdoks.de/anleitung.php?cr_id=124. Hentet 1. maj 2014. 
  6. Rabe, Mattias (7. juni 2010). "Älgtestet − resultat bil för bil" (på svensk). Teknikens värld. http://www.teknikensvarld.se/2011/06/12/14314/algtestet--resultat-bil-for-bil/. Hentet 1. maj 2014. 
  7. Hur säker är bilen? 2013 (hentet 20. juni 2014, på svensk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Steve Rendle, Andy Legg, Bob Jex: Citroën Xantia: Haynes Service and Repair Manual. Haynes Publishing, Somerset 2003. ISBN 1-85960-550-8 (på engelsk).
  • Reparaturanleitung: Citroën Xantia ab Baujahr 1993. Bucheli Verlag, Zug/Schweiz. ISBN 3-7168-1907-7 (på tysk).
  • Automobil Revue, katalog 1995, 1996, 1997, 2000 og 2001 (på tysk og fransk).
  • Bil-Revyen 2001. Bonnier Publications A/S, 18. oktober 2000. ISBN 87-7741-198-6.
  • Årets biler 2001. Bil Magasinet. ISBN 1397-7822.
  • Citroën Xantia instruktionsbog. Automobiles Citroën, april 1997.
  • Citroën Xantia instruktionsbog. Automobiles Citroën, september 1997.
  • Citroën Xantia instruktionsbog. Automobiles Citroën, april 1999.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående:
Citroën BX
Citroën Xantia
19932001
Efterfølgende:
Citroën C5
Foregående:
Mazda 626
Årets Bil i Danmark
1994
Efterfølgende:
Fiat Punto
Tidslinje over Citroën-modeller fra 1945 til nu
Type Frem til 1975 ejet af Michelin I 1975 opkøbt af Peugeot, og dermed en del af PSA Peugeot Citroën
1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne
5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3
Mikrobiler C-ZERO
C1
Minibiler LN LNA AX Saxo C2
2CV C3 Pluriel
Dyane Axel DS3
Ami 6 Ami 8 Visa C3 I C3 II
Små mellemklassebiler C4 Coupé DS4
ZX Xsara C4 I C4 II
Elysée
Store mellemklassebiler GS GSA
BX Xantia C5 I C5 II
DS5
Øvre mellemklassebiler Traction Avant DS CX XM C6
SM
Kompakte MPV'er C3 Picasso
Xsara Picasso
C4 Picasso
MPV'er Evasion C8
Offroadere Méhari
SUV'er C4 Aircross
C-Crosser
Mindre varebiler 2CV varebil Acadiane C15 Nemo
Berlingo I Berlingo II
Større varebiler Jumpy I Jumpy II
Type H C25 Jumper I Jumper II
C35

     Udviklet i samarbejde med Fiat-koncernen – sælges også som Peugeot og Fiat (samt i nogle tilfælde også Lancia, Talbot og/eller Alfa Romeo)      Udviklet i samarbejde med Toyota      Udviklet i samarbejde med Mitsubishi