Citroën ZX

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Citroën ZX
Citroën ZX femdørs (1991−1994)
Produktion
Producent Citroën
Koncern PSA Peugeot Citroën
Model ZX
Produktionsår 1991−1998
(i Kina til 2009)
Produktionssted Rennes, Frankrig Frankrig
Vigo, Spanien Spanien
Designer Bertone
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 3- og 5-dørs hatchback
5-dørs stationcar
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Citroën Xsara
Citroën Xsara Picasso
Citroën Berlingo
Peugeot 306
Peugeot Partner
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,1−2,0 liter (44−120 kW)
Diesel:
1,8−1,9 liter (44−68 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2540 mm
Længde 4071−4260 mm
Bredde 1688−1707 mm
Højde 1386−1415 mm
Egenvægt 930−1150 kg
Kronologi
Forgænger Ingen
Efterfølger Citroën Xsara

Citroën ZX var en lille mellemklassebil fra den franske bilfabrikant Citroën.

Modellen kom på markedet i foråret 1991. I den første tid fandtes den kun som femdørs hatchback, men i efteråret 1992 tilkom en version med tre døre og i slutningen af 1993 en stationcar.

I sommeren 1994 gennemgik modellen et facelift, inden den i slutningen af 1997 blev afløst af Citroën Xsara. Modellen blev dog fortsat produceret i Kina helt frem til 2009.

Citroën Projekt N2[redigér | rediger kildetekst]

PSA overtog i 1978 Chrysler Europe. Talbot havde med Horizon en model i kompaktklassen, mens Citroën GSA tilhørte den lille mellemklasse og i 1982 blev afløst af den store mellemklassebil BX. Citroën Visa lå mellem mini- og kompaktklassen, og da Talbot Arizona skulle afløse Horizon i kompaktklassen havde Citroën ikke selv planlagt en model i kompaktklassen som direkte efterfølger for GSA. Overtagelsen af Chrysler Europe bragte PSA i finansielle vanskeligheder og herved skulle alle risici undgås, hvilket også havde indflydelse på Citroëns fremtidige modelpolitik.

I 1984 besluttede PSA at afskaffe varemærket Talbot. Den som Talbot Arizona planlagte model blev derfor i stedet introduceret som Peugeot 309. For den mellem kompaktklassen og mellemklassen placerede Peugeot 305 var den til mellemklassen hørende efterfølger 405 allerede næsten færdigudviklet. PSA havde derfor i nær fremtid behov for en ny model i kompaktklassen, og det var nemmere at integrere Talbot Arizona med mindre modifikationer i Peugeots modelprogram. Derfor blev det først i 1985 besluttet at udvikle en efterfølger for GSA for at lukke hullet i modelprogrammet i den nu vigtigere kompaktklasse. Dette projekt, N2, blev i første omgang overdraget til Bertone som i 1986 præsenterede den første prototype.[1]

Ligesom med den mindre Citroën AX var det fra starten planen at bruge så mange fælles dele fra PSA-koncernen som muligt, hvilket gjorde at den for Citroën typiske hydropneumatik ikke kom til indsats da forsøg med kun én fjederkugle per aksel ikke udviste gode køreegenskaber og en konstruktion med én kugle per hjul ville blive for dyr at producere. De af Bertone forslåede prototyper til den kommende Citroën XM synes Citroën i 1988 var for teknisk avancerede og luksuriøse til at kunne danne basis for en kompaktklassemodel. Citroëns designcenter i Vélizy påbegyndte derfor en simplere designudvikling af de hidtidige prototyper, hvorved modellens introduktion igen blev udskudt.[1] Resultatet heraf blev den i 1991 præsenterede Citroën ZX.

Modelhistorie[redigér | rediger kildetekst]

ZX kom på markedet i marts 1991[2] som femdørs hatchback, og var Citroëns første lille mellemklassebil. Den blev valgt til Årets Bil i Danmark 1992.[3]

Tredørsversionen fulgte i oktober 1992 sammen med den sportslige version ZX 16V. Indtil da var topmodellen i ZX-serien ZX Volcane, som kun fandtes som femdørs og havde et righoldigt udstyrsniveau.

Fra og med januar 1993[2] blev platformen og teknikken fra ZX også brugt til Peugeot 306, som blev væsentligt mere succesfuld end sin tekniske tvilling. Også LAV'erne Citroën Berlingo og Peugeot Partner benyttede samme tekniske basis, og senere sågar efterfølgeren Xsara.

Motorprogrammet startede med en 1,1-liters benzinmotor med 44 kW (60 hk) fra TU-serien. Sportsversionen ZX 16V var udstyret med en 2,0-litersmotor (type XU) med 16 ventiler og 112 kW (152 hk), senere 120 kW (163 hk).

I forhold til sine konkurrenter havde ZX mere kabineplads og et for Citroën atypisk design. Karrosseriets nederste del var forzinket og beskyttede bilen effektivt mod korrosion, hvilket i denne bil- og prisklasse på daværende tidspunkt var ret atypisk. Også i dag er mange af de tilbageværende ZX'ere rustfrie.

Bemærkelsesværdig var ligeledes den enarmede forrudevisker, som ikke forblev i produktion men på efterfølgeren Xsara blev afløst af igen to viskere. Den havde tidligere ligeledes været monteret på andre Citroën-modeller som f.eks. AX, BX, CX og Visa.

Den kinematisk medstyrende bagaksel blev første gang benyttet i Citroën ZX og i den følgende tid på alle Citroën-modeller med langsgående bagaksel, som f.eks. Saxo og Xsara. Den maksimale styrevinkel var 2°.

I november 1993 blev stationcarversionen ZX Break introduceret i Frankrig.

Facelift[redigér | rediger kildetekst]

I juli 1994 gennemgik modelserien et facelift. De faceliftede ZX'ere kan kendes på kølergrillen som blev adskilt fra motorhjelmen, andre skørter og et lige udstødningsrør med blænde i stedet for et afvinklet.

  • Citroën ZX femdørs (1994−1997)
    Citroën ZX femdørs (1994−1997)
  • Citroën ZX Break (1994−1998)
    Citroën ZX Break (1994−1998)

I efteråret 1997 kom hatchbackudgaven af afløseren Xsara på markedet. Stationcarudgaven Break blev dog fortsat produceret frem til februar 1998.[2]

Sikkerhed[redigér | rediger kildetekst]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Citroën ZX klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20 % bedre end middelbilen[4]
  • 2001: Som middelbilen[5]
  • 2003: Ned til 15 % dårligere end middelbilen[6]
  • 2005: Som middelbilen[7]
  • 2007: Dårligere end middelbilen[8]
  • 2009: Dårligere end middelbilen[9]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[10]
  • 2013: Som middelbilen[11]
  • 2015: Mindst 20 % dårligere end middelbilen[12]
  • 2017: Mindst 40 % dårligere end middelbilen[13]

Tekniske data[redigér | rediger kildetekst]

Benzinmotorer[redigér | rediger kildetekst]

1,1 til 1,6 liter[redigér | rediger kildetekst]

1.1i[a] 1.4[a] 1.4i 1.6i 1.8i
Byggeperiode 3/1991−6/1997 3/1991−10/1994 10/1994−2/1998 3/1991−10/1994 10/1994−2/1998 7/1992−2/1998
Motordata
Motorkode TU1 M/Z
(HDZ) 		TU3 2/K TU3 M/Z
(KDX) 		TU3 JP
(KFX) 		XU5 M/4Z/K
(BDY) 		XU5 JP/Z
(BFZ) 		XU7 JP/Z
(LFZ)
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Monopoint Karburator Monopoint Multipoint Monopoint Multipoint
Katalysator Ja Nej Ja Ja/nej Ja
Trykladning –
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 72,0 × 69,0 mm 75,0 × 77,0 mm 83,0 × 73,0 mm 83,0 × 81,4 mm
Slagvolume 1124 cm³ 1361 cm³ 1580 cm³ 1761 cm³
Kompressionsforhold 9,4:1 9,3:1 8,95:1 9,25:1
Maks. effekt
ved omdr./min. 		44 kW
(60 hk)
6200 		55 kW
(75 hk)
5800 		55 kW
(75 hk)
6200 		55 kW
(75 hk)
5800 		65 kW
(88 hk)
6400 		65 kW
(88 hk)
6000 		74 kW
(101 hk)
6000
Maks. drejningsmoment
ved omdr./min. 		88 Nm
3800 		116 Nm
3800 		111 Nm
4000 		113 Nm
3400 		132 Nm
3000 		132 Nm
2600 		153 Nm
3000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) – 4-trins automatisk (ZF)
Præstationer (fem-/tredørs)[b]
Topfart 161 km/t 172 km/t 181 km/t 177 km/t 188 km/t
(176 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 16,8 sek. 13,7 sek. 13,5 sek. 13,1 sek. 11,3 sek.
(14,7 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel 		6,8 liter
Blyfri 95 		7,1 liter
Blyfri 95 		7,2 liter
Blyfri 95 		6,9 liter
(7,9 liter)
Blyfri 95
Præstationer (Break)[b]
Topfart – 165 km/t – 172 km/t 180 km/t
(175 km/t)
Acceleration 0-100 km/t – 15,8 sek. – 13,8 sek. 12,2 sek.
(15,2 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel 		– 7,1 liter
Blyfri 95 		– 7,5 liter
Blyfri 95 		6,9 liter
(8,2 liter)
Blyfri 95
  1. ^ a b Kun for visse eksportlande
  2. ^ a b Værdier i parentes gælder for versioner med automatgear

1,8 til 2,0 liter[redigér | rediger kildetekst]

1.8i 16V 1.9i 2.0i 2.0i 16V
Byggeperiode 1/1996−2/1998 3/1991−7/1992 7/1992−6/1997 7/1992−10/1994 6/1994−5/1996 5/1996−6/1997
Motordata
Motorkode XU7 JP4
(LFY) 		XU9 JA/K XU9 JA/Z
(DKZ) 		XU10 J2C/Z
(RFX) 		XU10 J4D/Z
(RFY) 		XU10 J4D/Z
(RFT) 		XU10 J4RS
(RFS)
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2 4
Ventilstyring DOHC, tandrem OHC, tandrem DOHC, tandrem
Fødesystem Multipoint
Katalysator Ja Nej Ja
Trykladning –
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 83,0 × 81,4 mm 83,0 × 88,0 mm 86,0 × 86,0 mm
Slagvolume 1761 cm³ 1905 cm³ 1998 cm³
Kompressionsforhold 10,4:1 9,2:1 9,5:1 10,4:1 10,8:1
Maks. effekt
ved omdr./min. 		81 kW
(110 hk)
5500 		96 kW
(130 hk)
6000 		90 kW
(122 hk)
6000 		89 kW
(121 hk)
5750 		112 kW
(152 hk)
6500 		110 kW
(150 hk)
6500 		120 kW
(163 hk)
6500
Maks. drejningsmoment
ved omdr./min. 		155 Nm
4250 		160 Nm
3250 		153 Nm
3000 		176 Nm
2750 		183 Nm
3500 		193 Nm
5500
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) – 4-trins automatisk (ZF) –
Præstationer (fem-/tredørs)[a]
Topfart 195 km/t 205 km/t 201 km/t 201 km/t
(198 km/t) 		220 km/t 219 km/t
Acceleration 0-100 km/t 10,5 sek. 9,5 sek. 10,2 sek.
(11,8 sek.) 		9,4 sek. 8,5 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel 		7,4 liter
Blyfri 95 		7,8 liter
Blyfri 95 		7,8 liter
(7,7 liter)
Blyfri 95 		7,8 liter
Blyfri 95 		8,1 liter
Blyfri 95
Præstationer (Break)[a]
Topfart 193 km/t –
Acceleration 0-100 km/t 11,3 sek. –
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel 		7,5 liter
Blyfri 95 		–
  1. ^ a b Værdier i parentes gælder for versioner med automatgear

Dieselmotorer[redigér | rediger kildetekst]

1.8 D 1.9 D 1.9 TD
Byggeperiode 6/1993−10/1997 3/1991−7/1993 7/1993−2/1998 6/1992−6/1994 10/1993−2/1998
Motordata
Motorkode XUD7 /Z XUD9 A
(DJZ) 		XUD9 /Z XUD9 TE/L
(D8B) 		XUD9 TE/Y
(DHY)
Motortype R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Hvirvelkammer
Katalysator Nej Ja Nej Ja
Trykladning – Turbolader,
ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 80,0 × 88,0 mm 83,0 × 88,0 mm
Slagvolume 1769 cm³ 1905 cm³
Kompressionsforhold 23,0:1 21,8:1
Maks. effekt
ved omdr./min. 		44 kW
(60 hk)
4600 		51 kW
(69 hk)
4600 		47 kW
(64 hk)
4600 		50 kW
(68 hk)
4600 		68 kW
(92 hk)
4000 		66 kW
(90 hk)
4000
Maks. drejningsmoment
ved omdr./min. 		110 Nm
2000 		120 Nm
2000 		196 Nm
2250
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) – 4-trins automatisk (ZF) – 4-trins automatisk (ZF) –
Præstationer (fem-/tredørs)[a]
Topfart 157 km/t 167 km/t
(164 km/t) 		161 km/t 165 km/t
(164 km/t) 		185 km/t 183 km/t
Acceleration 0-100 km/t 19,9 sek. 16,1 sek.
(19,6 sek.) 		18,5 sek. 16,7 sek.
(19,6 sek.) 		12,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel 		5,9 liter
Diesel 		5,9 liter
(6,5 liter)
Diesel 		5,9 liter
Diesel 		6,4 liter
(6,5 liter)
Diesel 		6,2 liter
Diesel 		6,5 liter
Diesel
Præstationer (Break)[a]
Topfart – 161 km/t
(151 km/t) 		– 160 km/t
(151 km/t) 		179 km/t 177 km/t
Acceleration 0-100 km/t – 18,7 sek.
(20,8 sek.) 		– 19,1 sek.
(20,8 sek.) 		12,7 sek. 12,9 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km
ved blandet kørsel 		– 5,9 liter
(6,5 liter)
Diesel 		– 6,4 liter
(6,7 liter)
Diesel 		6,2 liter
Diesel 		6,7 liter
Diesel
  1. ^ a b Værdier i parentes gælder for versioner med automatgear

Citroën Fukang[redigér | rediger kildetekst]

Citroën Fukang sedan (1992−2002)

I Kina blev ZX mellem 1992 og 2009 fremstillet af Dongfeng Peugeot-Citroën Automobile under navnet Citroën Fukang.

Modellen blev i Peking meget brugt som taxi. En optisk modificeret og mod Xsara rettet version, Citroën Elysée, med længere akselafstand afløste sedanudgaven i 2002, hvorimod hatchbackudgaven med flere løbende modifikationer blev produceret helt frem til 2009.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Citroën N2. citroenet.org.uk. Hentet 20. juli 2016 (på engelsk).
  2. ^ a b c Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  3. ^ Sindal, Helle (23. oktober 2013). "Se Årets Bil fra de seneste 46 år". politiken.dk. Hentet 21. juni 2014.
  4. ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 6. december 2015.
  5. ^ "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 7. januar 2015.
  6. ^ Hur säker är bilen? 2003 Arkiveret 15. juli 2018 hos Wayback Machine Marts 2003 (hentet 9. december 2017, på svensk)
  7. ^ Hur säker är bilen? 2005 Arkiveret 12. december 2005 hos Wayback Machine April 2005 (hentet 9. december 2017, på svensk)
  8. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 3. februar 2015, på svensk)
  9. ^ "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 7. januar 2015.
  10. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 7. januar 2015, på svensk)
  11. ^ "Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014. Hentet 7. januar 2015.
  12. ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 10. maj 2019 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 20. juli 2016, på svensk)
  13. ^ Hur säker är bilen? 2017 September 2017 (hentet 9. december 2017, på svensk)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Citroën_ZX&oldid=11683291"