Cityringen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.
Cityringen
Rådhuspladsen metrostation.jpg
Byggeplads på Rådhuspladsen
Info
Type Minimetro
System Københavns Metro
Lokalitet København, Frederiksberg
Antal stationer 17
Antal linjer 2
Drift
Åbnet 2018
Ejer Metroselskabet
Operatør(er) Ansaldo STS
Rullende materiel AnsaldoBredas førerløse metrotogsæt
Teknisk
Strækningslængde 15,5 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Tredjeskinne 750V DC
Strækningshastighed 80 km/t
Diagram over Københavns Metro efter anlægget af Cityringen.

Cityringen er fjerde etape af Københavns Metro. Anlægsloven blev vedtaget den 1. juni 2007, på baggrund af en aftale mellem regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra december 2005 samt et politisk forlig mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne, som senere er blevet tiltrådt af SF. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 2009, og hele banen forventes færdig i 2018. Cityringen forbinder bl.a. Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen og forbindes med den nuværende metro på Kongens Nytorv Station og Frederiksberg Station.

Hele cityringen vil være i tunnel, i modsætning til etape 1 og 2 som også har overjordiske strækninger, og etape 3 som består af både tunnel, overgrundsbane og bane i terræniveau. Umiddelbart forventes det, at designet af tunneller og tog bliver ligesom det eksisterende, dog vil der blive bygget flere elevatorer på de kommende stationer.

Cityringen bliver en 15,5 kilometer lang underjordisk tunnelbane, som fra slutningen af 2018 vil forbinde København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer, der er placeret i ned til 35 meters dybde. Den samlede pris for Metrocityringen er 21,3 milliarder kroner, og anlæggelsen af Cityringen er faktisk det største anlægsprojekt i Hovedstaden, siden Christian 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet.[1]

Bygningen af Cityringen[redigér | redigér wikikode]

Opgaven med bygningen af Cityringen blev efter licitation tildelt konsortiet Copenhagen Metro Team I/S (CMT), bestående af Salini Costruttori, Maire Tecnimont og Società Esecuzione Lavori Idraulici (S.E.L.I.).[2] Konsortiet benytter en række underleverandører.

Tunnelboremaskiner[redigér | redigér wikikode]

Til at bore Cityringens tunneller er der bygget fire tunnelboremaskiner. De hedder Nora, Eva, Minerva og Tria, og er opkaldt efter de københavnske telefoncentraler på Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Indre By. Filosofien bag navngivningen er at Cityringen vil forbinde Københavns brokvarterer med Indre By og Frederiksberg, ligesom telefoncentralerne gjorde fra 1930'erne til 1970'erne.[3]

Nora og Tria startede fra Nørrebroparken, mens Eva og Minerva startede fra Otto Busses Vej.[4][5]

Arbejdsmiljøproblemer[redigér | redigér wikikode]

Byggeriet har været plaget af en stribe sager omkring arbejdsmiljøproblemer, arbejdsulykker, social dumping og knægtelse af foreningsfriheden har været omtalt.[6][7][8][9][10] CMT's arbejdspladsvurdering fra 2012 viste problemer med vold, trusler, mobning og sexchikane fra cheferne i firmaet.[11] I 2013 fik underentreprenøren Cinterex opmærksomhed på grund af systematisk underbetaling.[2] I december 2013 gik Cinterex konkurs, efter at Metroselskabet og hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT) i begyndelsen af december opsagde samarbejdet, da Cinterex ikke kunne påvise tilstrækkelig dokumentation for, at de ansatte har fulgt overenskomstens regler for blandt andet løn for overarbejde samt arbejdstider generelt.[12]

I marts 2014 kom det frem at 45 ansatte hos underentreprenøren Kormal manglede at få udbetalt løn, pension og feriepenge.[13] Den 11. juli 2014 førte en eksplosion i elinstallationerne på en boremaskine i borerøret ved Nuuks Plads til en brand, hvor to personer kom til skade.[14]

Støj[redigér | redigér wikikode]

Adskillige naboer har fået udbetalt kompensation for støjgener og en del er blevet genhuset. Byggeriet har desuden haft problemer med at nøjes med at støje i de tilladte tidsrum.[15]

Forsinkelse og fordyrelse[redigér | redigér wikikode]

Metrocityringen skulle efter planen være klar i december 2018, men i august 2014 er det blevet forsinket til juli 2019. Den samlede pris for Metrocityringen er nu på 22,3 milliarder kroner mod en hidtil forventet anlægspris på 21,3 milliarder kroner. Merprisen på en milliard kroner består af 700 millioner kroner, der skal finansiere den forlængede byggeperiode, og 300 millioner kroner til naboerstatninger. Samtidig får Metroselskabet et tab på 200 millioner kroner som følge af tabte passagerindtægter og øgede renteudgifter.[16]

Forventet drift[redigér | redigér wikikode]

Cityringen forventes at transportere næsten 300.000 passagerer om dagen, men det vil alligevel tage mange år, før omkostningerne på godt 12 milliarder vil være tjent ind. Flere eksperter har imidlertid allerede før lovens vedtagelse påpeget en betydelig risiko for budgetoverskridelser, så tilbagebetalingstiden kan blive endnu længere.

Cityringen vil blive betjent af linje M3 og M4. M3 vil køre hele vejen rundt, mens M4 foreløbig kun vil køre København H. – TrianglenNørrebro Station. På sigt kan linje M4 forlænges ad nye strækninger mod Sydhavnen / Valby og Nordhavnen.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

I april 2009 oplyste Metroselskabet, at arbejdstitlerne på 11 af de 17 stationer bevaredes som endelige. Samtidigt udskrev selskabet en konkurrence om bidrag til navne på de resterende 6 stationer. Metroselskabets bestyrelse og kommunale myndigheder har herefter fastlagt de sidste stationsnavne, der blev offentliggjort i december 2009.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Cityringen – hovedstadens nye metrolinje, Metroselskabet, hentet 20-08-2014
  2. 2,0 2,1 Metro-top dækkede over lønfusk, Fagbladet 3F, 10. december 2013
  3. Information (11. juni 2013). "Boremaskinerne har fået navne efter telefoncentraler". http://www.information.dk/telegram/463379. 
  4. Metroselskabet. "Så langt er tunnelboremaskinerne". http://www.m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/om+cityringen/saadan+bygges+metroen/saa+langt+er+tunnelboremaskinerne. Hentet 7. april 2014. 
  5. Så gnaver alle fire tunnelboremaskiner sig gennem Københavns undergrund, Magnus Bredsdorff, ing.dk, 13. august 2014
  6. Metroen har massive arbejdsmiljøproblemer, Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 12. september 2013
  7. Blodig sommer på metroen, Anders Svendsen, Fagbladet 3F, 23. august 2013
  8. Metro tav om arbejdsulykker, Ritzau-telegram, Dagbladet Information, 11. januar 2013
  9. Rekordmange arbejdsulykker på metroen i sommer, Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau, Berlingske 23. august 2013
  10. Hævntørstigt metrofirma smider folk på gaden, Ritzau-telegram i Ekstra Bladet, 1. august 2014
  11. Metroentreprenør: Udbredt brug af vold, trusler og sexchikane, Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 12. september 2013
  12. Fyret Metro-entreprenør går konkurs, Business.dk, 20. december 2013
  13. Metro-entreprenør svarer ikke om lønsnyd, Andrey Kazankov, Dagens Byggeri 25. marts 2014
  14. Alvorlig arbejdsulykke i metro-tunnel, Dagens Byggeri, 14. juli 2014
  15. Der hersker lovløshed på metrobyggepladser, Kim Faber og Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 24. oktober 2012
  16. Politiker: Hele metrobyggeriet sejler!, metroxpress, 20. august 2014

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]