Cityringen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.
Cityringen
Rådhuspladsen metrostation.jpg
Byggeplads på Rådhuspladsen
Info
Type Minimetro
System Københavns Metro
Lokalitet København, Frederiksberg
Antal stationer 17
Antal linjer 2
Drift
Åbnet 2018
Ejer Metroselskabet
Operatør(er) Ansaldo STS
Rullende materiel AnsaldoBredas førerløse metrotogsæt
Teknisk
Strækningslængde 15,5 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Tredjeskinne 750V DC
Strækningshastighed 80 km/t
Diagram over Københavns Metro efter anlægget af Cityringen.

Cityringen er fjerde etape af Københavns Metro. Anlægsloven blev vedtaget 1. juni 2007, på baggrund af en aftale mellem regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra december 2005, og et politisk forlig mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne, som senere er blevet tiltrådt af SF. Anlægsarbejdet blev påbegyndt i 2009, og hele banen forventes færdig i 2018. Cityringen forbinder bl.a. København H og Rådhuspladsen og forbindes med den nuværende metro på Kongens Nytorv Station og Frederiksberg Station.

Hele cityringen vil være i tunnel, i modsætning til etape 1 og 2 som også har overjordiske strækninger, og etape 3 som består af både tunnel, overgrundsbane og bane i terræniveau. Umiddelbart forventes det, at designet af tunneller og tog bliver ligesom det eksisterende, dog vil der blive bygget flere elevatorer på de kommende stationer.

Bygningen af Cityringen[redigér | redigér wikikode]

Opgaven med bygningen af Cityringen blev efter licitation tildelt konsortiet Copenhagen Metro Team I/S (CMT), bestående af Salini Construttori, Tecnimont og Società Esecuzione Lavori Idraulici[1]. Konsortiet benytter en række underleverandører.

Tunnelboremaskiner[redigér | redigér wikikode]

Til at bore Cityringens tunneller er der bygget fire tunnelboremaskiner. De hedder Nora, Eva, Minerva og Tria, og er opkaldt efter de københavnske telefoncentraler på Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Indre by. Filosofien bag navngivningen er at Cityringen vil forbinde Københavns brokvarterer med Indre by og Frederiksberg, ligesom telefoncentralerne gjorde fra 1930'erne til 1970'erne[2]. Nora og Tria startede fra Nørrebroparken (der ikke er en station), mens Eva og Minerva skal starte fra Otto Busses Vej (der heller ikke er en station)[3].

Arbejdsmiljøproblemer[redigér | redigér wikikode]

Byggeriet har været plaget af en stribe arbejdsmiljøproblemer[4], arbejdsulykker[5][6][7] og andre sager.

CMT's arbejdspladsvurdering fra 2012 viste problemer med vold, trusler, mobning og sexchikane fra cheferne i firmaet.[8]

I 2013 fik underentreprenøren Cinterex opmærksomhed på grund af systematisk underbetaling.[1] I marts 2014 kom det frem at 45 ansatte hos underentreprenøren Kormal manglede at få udbetalt løn, pension og feriepenge.[9]

11. juli 2014 førte en eksplosion i elinstallationerne på en boremaskine i borerøret ved Nuuks Plads til en brand, hvor to personer kom til skade.[10]

Støj[redigér | redigér wikikode]

Adskillige naboer har fået udbetalt kompensation for støjgener og en del er blevet genhuset. Byggeriet har desuden haft problemer med at nøjes med at støje i de tilladte tidsrum.[11]

Forventet drift[redigér | redigér wikikode]

Cityringen forventes at transportere næsten 300.000 passagerer om dagen, men det vil alligevel tage mange år, før omkostningerne på godt 12 milliarder vil være tjent ind. Flere eksperter har imidlertid allerede før lovens vedtagelse påpeget en betydelig risiko for budgetoverskridelser, så tilbagebetalingstiden kan blive endnu længere.

Cityringen vil blive betjent af linje M3 og M4. M3 vil køre hele vejen rundt, mens M4 foreløbig kun vil køre København H. – TrianglenNørrebro Station. På sigt kan linje M4 forlænges ad nye strækninger mod Sydhavnen / Valby og Nordhavnen.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

April 2009 oplyste Metroselskabet, at arbejdstitlerne på 11 af de 17 stationer bevaredes som endelige. Samtidigt udskrev selskabet en konkurrence om bidrag til navne på de resterende 6 stationer. Metroselskabets bestyrelse og kommunale myndigheder har herefter fastlagt de sidste stationsnavne, der blev offentliggjort december 2009.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Metro-top dækkede over lønfusk, Fagbladet 3F, 10. december 2013
  2. Information (11. juni 2013). "Boremaskinerne har fået navne efter telefoncentraler". http://www.information.dk/telegram/463379. 
  3. Metroselskabet. "Så langt er tunnelboremaskinerne". http://www.m.dk/#!/om+metroen/metrobyggeriet/om+cityringen/saadan+bygges+metroen/saa+langt+er+tunnelboremaskinerne. Hentet 7. april 2014. 
  4. Metroen har massive arbejdsmiljøproblemer, Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 12. september 2013
  5. Blodig sommer på metroen, Anders Svendsen, Fagbladet 3F, 23. august 2013
  6. Metro tav om arbejdsulykker, Ritzau-telegram, Dagbladet Information, 11. januar 2013
  7. Rekordmange arbejdsulykker på metroen i sommer, Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau, Berlingske 23. august 2013
  8. Metroentreprenør: Udbredt brug af vold, trusler og sexchikane, Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 12. september 2013
  9. Metro-entreprenør svarer ikke om lønsnyd, Andrey Kazankov, Dagens Byggeri 25. marts 2014
  10. Alvorlig arbejdsulykke i metro-tunnel, Dagens Byggeri, 14. juli 2014
  11. Der hersker lovløshed på metrobyggepladser, Kim Faber og Jakob Sorgenfri Kjær, Politiken 24. oktober 2012