Clemens af Alexandria

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Clemens af Alexandria

Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab. Han betragtes som en helgen og kirkefader.

I sin ungdom rejste Clemens rundt i Middelhavsområdet for at finde en højere mening og bekendte sig til flere religioner, men i Alexandria, som dengang var det østlige Middelhavsområdes intellektuelle hovedstad, blev han, under indflydelse af teologen Pantaenus, omvendt til kristendommen. Omkring 180 blev Clemens selv leder af Pantaenus' skole og fik bl.a. Origenes som elev. Under kejser Septimius Severus' kristenforfølgelser i 202-203 måtte Clemens søge tilflugt hos biskop Alexander i Kappadokien.

Clemens' vigtigste værker udgør hans store trilogi: Protreptikos pros Ellenas ("Tilskyndelse til grækerne"), Paidagogos ("Pædagogen" el. "Underviseren") og Stromateis ("Strøtanker"). I disse værker forsøgte han at lave en skriftlig fremstilling af kristendommen og dens moral i den traditionelle, verdslige græske litteraturs form.