Colombia
Ikke at forveksle med Columbia.
República de Colombia | |
|---|---|
 Nationalvåben
| |
 | |
| Hovedstad og største by |
Bogotá 04°36′N 74°05′V / 4.600°N 74.083°V |
| Officielle sprog | Spansk |
| Regeringsform | Republik |
| Uafhængighed | |
| Areal | |
• Total | 1.138.910 km2 (nr. 25) |
| 8,8 | |
| Befolkning | |
• Anslået 2005 | 42.954.279 (nr. 28) |
• Tæthed | 37,7/km2 (nr. 134) |
| Valuta |
Colombiansk peso (COP) |
| Tidszone | UTC-5 |
| UTC-5 | |
| Kendings- bogstaver (bil) | CO |
| Luftfartøjs- registreringskode | HK |
| Internetdomæne | .co |
| Telefonkode |
+57 |
| ISO 3166-kode | CO, COL, 170 |
Colombia er et land i den nordlige del af Sydamerika, som grænser til det Caribiske Hav mellem Panama og Venezuela og grænser til Stillehavet mellem Ecuador og Panama. Colombia er dermed det eneste land i Sydamerika, som har både stillehavskyst og caribisk kyst. Landets hovedstad er Bogota, som ligger i 2640 meters højde og er dermed verdens tredjehøjst beliggende hovedstad.
Historie
Nordkysten af Colombia besejledes allerede 1499 af Hojeda og Vespucci, 1500 af Bastidas. 1522 sejlede Andagoya ned langs vestkysten. Kort efter opdagelsen anlagdes kolonier på nordkysten, og 1536 foretog statholderen i Sta Marta, Gonzalo Jimenez de Quesada et tog ned i landet til Bogotásletten, hvor han grundlagde byen Santa Fé. 1547 blev Colombia konstitueret som et selvstændigt generalkapitanat Ny Granada, hvori Ecuador indlemmedes (1710). 1718 ophøjedes det til vicekongerige.
1810 udbrød der oprør mod det spanske herredømme, og ved Bolivar’s indflydelse forenedes Ny Granada med Venezuela til Republikken Colombia (1819), hvortil Ecuador 1822 sluttede sig. 1829 udtrådte Venezuela og 1830 Ecuador af forbundet, og Colombia dannede derefter en selvstændig republik Ny Granada, hvis forfatning proklameredes 1831.
Den nye republiks første præsident general Santander udnævntes 1833. Under den næste præsident, Marquez (1839-1841), udbrød en opstand under Obando. De følgende præsidenter, Herran og Mosquera, søgte at reducere statsgælden, fremme oplysning og begunstige indvandring, men under de næste præsidenter, Lopez og Obando, gled alt ud i det rene anarki. En ny forfatning af 1853 opløste staten i et forbund af republikker, hvis selvstændighed under den næste præsident, Ospina (1857-1861), ved forfatningen af 1858 blev yderligere forøget. Denne forfatning gav anledning til en borgerkrig mellem "føderalisterne" under Mosquera og "centralisterne" under Ospina og Arboleda, i hvilken Mosquera sejrede (1861) og udnævntes til diktator, hvilken værdighed han dog nedlagde 1863. De følgende år optoges af uroligheder og oprør, indtil 1885, da de forbundne republikker omdannedes til provinser i republikken Colombia.
De senere år var optagne af stridigheder mellem klerikale og liberale. 1898 valgtes den klerikale Sanclemente til præsident, men de liberale gjorde oprør under Marroquin, som styrtede Sanclemente og indtog hans plads. Urolighederne vedblev. Samtidig udbrød en konflikt med Venezuela, som beklagede sig over, at oprørerne i Venezuela fik støtte fra Colombia, og samtidig understøttede Venezuelas præsident, Castro, åbenlyst de klerikale oprørere i Colombia. Først 1902 gjordes ved mægling fra Amerikas Forenede Staters side ende på oprøret.
1903 afsluttedes en traktat, hvorved Colombia overlod Amerikas Forenede Stater en landstrimmel på Panamátangen til anlæg af Panamakanalen, men da Colombias senat nægtede at anerkende traktaten, erklærede Departementet Panamá sig for uafhængigt og anerkendtes straks som sådan af Amerikas Forenede Stater. 1904 afløstes Marroquin af Reyes, denne atter (1910) af Restrepo.
I den følgende periode var der jævnligt krige og borgerkrige. Den mest alvorlige var i 1940'erne og 1950'erne og blev kendt som La Violencia (Volden). Fjendtlighederne krævede mindst 180.000 ofre. I nyere tid har landet været plaget af narkoopgør og guerillagrupper som FARC. Disse grupper tyr ofte til kidnapning og narkosmugling for at finansiere deres kamp. Siden år 2000 har regeringen kørt en kampagne for at mindske kriminaliteten i samfundet og hævder at have haft succes med dette, idet antallet af bortførelser og mord er faldet med hhv. 61% og 48%. Oppositionen betvivler dog til dels disse tal og kritiserer regeringen for, at menneskerettigheder er blevet krænket.
Politik
Det colombianske politiske system er opbygget på følgende måde:
Den udøvende magt
Colombia er en republik, hvor den udøvende magt dominerer statens opbygning. Indtil 2005 blev præsidenten sammen med vicepræsidenten valgt ved flertal for en enkelt fireårs periode, og præsidenten fungerede både som stats- og regeringschef. Den 19. oktober 2005 ændrede den colombianske kongres grundloven, hvorefter det nu er tilladt den colombianske præsident at regere i to perioder à fire år. Året efter blev den populære præsident Uribe valgt for sin anden periode.
Den lovgivende magt
Colombias tokammer-parlament, Congreso, består af et 166-sæders Repræsentanternes Hus og et 102-sæders senat. Medlemmer i begge kamre vælges for fire år ad gangen.
Den dømmende magt
I 1990'erne gennemgik det colombianske retssystem betydningsfulde reformer. Medlemmerne af landets højesteret er udnævnt af præsidenten og kongressen.
Stavemåde
Colombia skrives ofte fejlagtigt Columbia i danske medier. Det skyldes, at der er mange flere kendte referencer til Columbia end til Colombia i aviser, blade m. v. Tidligere var det almindeligt på dansk (som endnu på tysk) at kalde landet Kolumbien.[1]
Kokain og guerilla
Colombia er verdens største producent af kokain og står for 90% af forsyningen af kokain til USA. Kokainen dyrkes af fattige bønder i områder, som er kontrolleret af guerillagrupper, hvoraf den mest kendte er FARC. Disse guerillagrupper køber høsten af bønderne og sørger for den videre distribution. Regeringen forsøger i disse år at bekæmpe guerillagrupperne med hjælp fra USA.
Den tidligere præsident Álvaro Uribe Vélez som var præsident fra 2002 til 2006 er kendt for at have slået hårdt ned på guerillagrupperne. Han indførte bl.a. et belønningssystem i hæren, hvor en soldat får en dusør for hver guerilla han dræber. Det har medført en del kritik, eftersom uskyldige mennesker er blevet taget til fange af hæren, iklædt guerillauniform og derefter henrettet [2] .
Kilder
- ^ "Endonymi og eksonymi". Politiken via sproget.dk (Danish). 2008-04-23. Hentet 2014-04-23.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ "»De myrder vores drenge«". Dagbladet Arbejderen (Danish). 2010-12-11. s. 1. Hentet 2010-12-18.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
Eksterne Henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, s. 133-135; opslag: Colombia
- W. Hanssen: "Republiken Colombia. I. Magdalenafloden" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
- W. Hanssen: "Republiken Colombia. II. Magdalenafloden" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
- W. Hanssen: "Republiken Colombia. III. Rio Lebrija" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)
- The World Factbook om Colombia
- Google Maps satellitkort over Colombia
- Nyheder, billeder og information om Colombia
- Kort over Colombia
- Tourist information om Colombia (Engelsk)
- Information om Colombia (Tysk)
 | ||
| Territorier m.v. |
| |