Columbusmodulet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Columbusmodulet flyttes fra rumfærgen til sin placering på ISS

Columbusmodulet er et europæisk laboratoriemodul der blev koblet til Den Internationale Rumstation d. 11. februar 2008[1].

Columbus[2] er en 6,9 m lang cylinder, med en diameter på 4,5 m. Columbus blev opsendt med rumfærgen AtlantisSTS-mission 122 og ved opsendelsen vejede Columbus 12,8 tons. Columbus er et trykmodul og tre astronauter kan arbejde samtidigt i det 75 m3 store laboratorium. Begrænsningen skyldes CO2-udledningen fra menneskene.

Columbus indeholder 10 reoler med eksperimenter – herunder verdens første skorpionaut. Eksperimenterne opdeles i første omgang i fire grupper:

  • Biolab (BLB)
  • Fluid Science Lab (FSL)
  • European Physiology Modules (EPM)
  • European Drawer Rack (EDR)

Danske forskere med Peter Norsk i spidsen har et eksperiment til undersøgelse af hjertekarsystemet hos astronauter[3].


Kilde


RumfartSpire
Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.