Comes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Konstantin den Store, SOLI INVICTO COMITI.
Comes til solguden Sol Invictus
(Den uovervindelige eller ubesejrede sol.)

Comes (lat., af con+eo, går med, ledsager; flertal comites) kaldtes hos romerne oprindelig medlemmer af statholderens følge (cohors), når han drog til sin provins.

I kejsertiden blev det fast skik, at kejseren på rejser medtog et vist antal højtstående venner som en art råd, især ved retslige afgørelser (comites augusti); de fik løn, og stillingen blev efterhånden fastere, så at der heraf udviklede sig et også i Rom fungerende statsråd (consistorium). Tillige blev comes fast benævnelse dels på et par af ministrene: comes sacrarum largitionum (finansminister), comes rei privatae (domæneminister), dels på visse højere embedsmænd, både civile og militære (comes stabuli, den kejserlige staldmester, osv.) af en bestemt rang; titlen blev også givet til udtjente embedsmænd.

Af den romerske brug af ordet har den middelalderlige betydning greve udviklet sig.

Anden betydning

I en fuga kan motivet "flygte" fra stemme til stemme: fra dux (fører) til comes ("følgesvend")

Kilde[redigér | redigér wikikode]


Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.