Conestoga-vogn
En Conestoga-vogn er en tung, bred-hjulet overdækket fragtbærer anvendt meget under de sene 1700'erne og 1800'erne USA. Den var stor nok til at transportere gods op til 7 tons (8 short-tons), og blev trukket af 4 til 6 Conestoga heste. En kort beskrivelse af Conestoga-vognen er en overdækket båd på hjul.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Den første Conestoga-vogn kom fra Pennsylvania omkring 1750 og menes at være blevet introduceret af Mennonitter. Navnet Conestoga kom fra Conestoga Valley nær Lancaster, Pennsylvania. [1] I kolonitiden var Conestoga-vognen populær til at migrere sydover gennem Great Appalachian Valley langs Great Wagon Road. Efter den amerikanske uafhængighedskrig blev den åbnet op for handel til Pittsburgh og Ohio. I 1820 var fragtprisen groft set én US dollar per 100 pund per 100 amerikansk mil, med hastigheder på omkring 25 km (15 amerikanske mil) per dag. Conestoga-vognen kørte ofte i lange vogntog, og den var det primære fragtfartøj over land gennem Appalacherne indtil udviklingen af jernbanen.
[redigér] Brug
Vognene blev trukket af 6-8 heste eller et dusin (12) okser. Vognene var formet som en båd, da det hindrede godset i at falde ud. En værktøjskasse var befæstet i siden så den kunne anvendes i tilfælde af reparationer. Vognens buer er overtrukket med tekstil som beskytter passagerne mod regn, varme og sne. Hjulene hjalp vognen mod at sidde fast i mudder. Middel Conestoga-vognen var 24 fod lang, 11 fod høj - og 4 fod i bredden og dybden. Den kunne bære op til 12.000 punds fragt.
[redigér] Opbygning
Conestoga-vognen var klogt bygget. Dens gulv buede opad for at hindre indholdet i at vippe eller skride. Revnerne i bunden af vognen blev stoppet med tjære for at hindre dem i at lække vand ind, når de krydsede floder. Vognen blev dækket af stærk hvid kanvas anvendt som presenning, som blev strakt over buerne, for at beskytte mod dårligt vejr. Rammen og affjedringen var lavet af træ, mens hjulene ofte var jerndækkede, så de var mere holdbare. Vandtønder på siden af vognen, blev anvendt som vandbeholdere - og værktøjskasser indeholdt værktøj som var nødvendig for at kunne reparere vognen. Conestoga-vognen blev anvendt til mange typer af rejser inklusiv passagen til Californien under Guldfeberen.
Termen "Conestoga-vogn" refererer specifikt til denne type af fartøjer; "Conestoga-vogn" er ikke et generisk udtryk for "prærievogn." Vognene som blev anvendt under den vestlige udvidelse af USA var, for det meste, almindelige farm vogne udstyret med kanvas overdækning.[2]