Congrés Internationaux d‘Architecture Moderne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Weissenhofsiedlung i Stuttgart 1927. CIAM virkede for moderne arkitektur i "kubistisk stil": Bauhaus, Weissenhof, De Stijl, moderne projekter som Folkeforbundets palæ i Geneve. Samtidige bevægelser var i 1920-erne var ekspressionisme og Art Deco, senere fulgte funktionalisme.

Congrès Internationaux d'Architecture Moderne (den internationale kongres for moderne arkitektur) forkortet CIAM var en avantgardistisk organisation, som med stor gennemslagskraft propaganderede for modernistisk byplanering og arkitektur. Idéerna, som spredtes gennem CIAM, fik meget stor indflydelse på bybyggeriet efter 2. verdenskrig, især i Europa, Sydamerika og Nordamerika.

Kongressen grundlagdes i juni 1928 på Chateau La Sarraz i Schweiz.

Organisationens talsmænd, vigtigste drivkræfter og mest fremstående personligheder var i begyndelsen arkitekterne Le Corbusier, Ernst May og Mart Stam samt kunsthistorikeren Sigfried Giedion. Blandt de øvrige grundlæggere var Karl Moser (CIAM:s første præsident), Victor Bourgeois, Pierre Chareau, Josef Frank, Gabriel Guevrekian, Hugo Häring, Pierre Jeanneret (Le Corbusiers fætter), André Lurçat, Hannes Meyer, Gerrit Rietveld, Alberto Sartoris og Hans Schmidt.

Blandt de svenske delegater på CIAM-kongresserne var Uno Åhrén og Sven Markelius, den sidstnævnte var tillige en tid medlem af organisationens ledelseskommité CIRPAC (Comité International pour la Résolution des Problèmes de l’Architecture Contemporaine). I 1952 afholdtes et CIAM-møde i Sigtuna (det regnes dog ikke som en fuldstændig kongres). I Norge virkede gruppen PAGON med blandt andet Sverre Fehn for CIAMs visioner i 1950-erne. I Danmark fik CIAM aldrig den samme betydning.

Fokus inden for CIAM lå på byplanering og sociale spørgsmål, eksempelvis var emnet for den anden kongres i Frankfurt Die Wohnung für das Existenzminimun (Boligen for eksistensminimum). Ved kongressen i Bruxelles 1930 diskuteredes især hvilke hushøjder, som var bedst egnede for den moderne by.

Det mest kendte resultat af CIAM var et manifest, som kaldes Charte d’Athenes og hvis udkast blev skrevet i 1933 på en kongres, som gennemførtes på skibet SS Patris II fra Marseille til Pireus "i høj intellektuel søgang"[1]. Hovedtankerne bag det var oprindeligt formuleret af Le Corbusier og handlede om den funktionelle by (The Functional city), der ifølge Charte d’Athenes skulle være inddelt i zoner med hver deres funktioner: beboelse, rekreation, arbejde, transport (og historisk bebyggelse). Bolighusene skulle være høje, frit stående og placerede spredt i et åbent parklandskab.

En voksende uenighed blandt delegaterne under kongresserne efter 2. verdenskrig bevirkede efterhånden, at det gik i opløsning. En yngre generation af arkitekter var begyndt at kritisere de funktionalistiske bybygningsdoktriner og sætte spørgsmålstegn ved Charte d’Athenes. Ved mødet i Aix-en-Provence blev modsætningerne mellem den ældre og yngre generation skærpede. Opgaven at planlægge det følgende møde i Dubrovnik gik til en gruppe opponenter anførte af Alison og Peter Smithson fra Storbritannien, Jacob Bakema fra Nederlandene og George Candilis fra Frankrig. Gruppen kaldte sig Team X, efter som mødet skulle blive det tiende. Flertallet af de arkitekter, som havde været med til at grundlægge CIAM, havde da forladt organisationen, og det blev stadig mere åbenlyst, at den havde udspillet sin rolle. CIAM blev opløst efter kongressen, som blev holdt i 1959.

Kongresser[redigér | redigér wikikode]

Otterlo-kongressen 1959 (tillige kaldet CIAM '59), der blev organiseret af Team Ten og med 43 deltagere. Kongressen blev afholdt på Kröller-Müller Museum i Nationalpark De Hoge Veluwe. Ved slutningen af kongressen blev CIAM-foreningen opløst.
På billedet ses (fra venstre mod højre): Peter Smithson, Jacob Bakema, Alison Smithson, Georges Candilis, Shadrach Woods, Aldo van Eyck, Giancarlo de Carlo, Kenzo Tange.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Lemberg, s. 20

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kenneth Frampton: Modern architecture, a critical history London 1980.
  • Kai Lemberg: "Portrætter af Den Onde By - og Den Gode" (SBI-byplanlægning 40: Den gode by. En debatbog; Statens Byggeforskningsinstitut 1981; ISBN 87-563-0415-3; s. 12-25)
  • Eric Mumford: The CIAM discourse on urbanism 1928-1960 Cambridge MA 2000.
  • Kees Somer: The Funktional City: The CIAM and Cornelis von Eesteren, 1928-1960 Rotterdam 2007.
  • Lisbeth Söderqvist: Att gestalta välfärd. Från idé till byggd miljö Stockholm 2008.