Copenhagen Accord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Copenhagen Accord
{{{image_alt}}}
Slutsresultat for COP15
Traktattype Hensigtserklæring
Underskrevet 18. december 2009
Underskrivelses-
sted
København
Parter Frivilligt
Vært Connie Hedegaard
Hjemmeside Copenhagen Accord

Copenhagen Accord er en ikke-juridisk bindende hensigtserklæring, som COP15's delegerede blev enige om at tage stilling til. Den udkom til slutningen af klimatopmødet i København, efter større uenigheder og konflikter, bl.a. om den danske tekst.

Respons[redigér | rediger kildetekst]

  • EU betegnede klimakonferencen og Copenhagen Accord som en "katastrofe".
  • Sydafrika mener at Copenhagen Accord er "uacceptabel".
  • G77 mener, at klimamidlerne, som Copenhagen Accord sikrer, kun vil hjælpe få udviklingslande.[1]
  • Australien var tilfreds, men "ville gerne have mere".
  • Indien var tilfreds, men mente ikke at den bidrog til en fremtidig aftale.
  • USA mente at der skal bygges videre på aftalen i fremtiden. De sagde også: "Vi er kommet langt, men der er meget længere at gå.".[1]
  • Storbritannien sagde: "Vi har udarbejdet en begyndelse", men også "vi skal lave en juridisk bindende aftale hurtigst muligt.".[1] Gordon Brown har også anklaget nogle få lande for at bremse konferencen.[2]
  • Kinas delegerede mener, at mødet endte med et positivt resultat, som alle bør være tilfredse med.[1] Kinas premierminister, Wen Jiabao, sagde, at den svage aftale var grundet mistillid mellem flere nationer: "For at imødekomme klimaændringerne skal det internationale samfund styrke tilliden til hinanden, opnå enighed, gøre en ambitiøs indsats og styrke samarbejdet mellem hinanden".[3]
  • Briasiliens klimaændringsambassadør beskrev aftalen som "skuffende".
  • Maldivernes, Venezuelas og Tuvalus repræsentanter var utilfredse med udfaldet.[1]
  • Bolivias præsident, Evo Morales, sagde: "Mødet mislykkedes. Det er uheldigt for vores planet. Problemet var den manglende politiske vilje, af en lille gruppe lande, ledet af USA."[3].

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

Copenhagen Accord har modtaget megen kritik. Blandt andet:

  • Copenhagen Accord er ikke i sig selv en juridisk bindende aftale.[2]
  • Ingen beslutning om en juridisk bindende aftale, som skal efterfølge Kyoto-aftalen, blev truffet.[4]
  • Aftalen sætter ikke reelle krav til reduktion af drivhusgasser.[4][5]
  • Aftalen blev kun underskrevet af 5 nationer.[2]
  • Tilskuddet på 100 milliarder dollars om året til udviklingslandende vil muligvis ikke være på plads før 2020.
  • Der er ingen information eller garanti for, hvor klimamidlerne vil komme fra.[5]
  • Der er ingen aftale om, hvor meget de enkelte lande vil bidrage til, eller tage fra klimamidlerne.[4]
  • De delegerede "tog stilling til" aftalen, i stedet for at vedtage den.[2]
  • G77's leder mener, at klimamidlerne, som Copenhagen Accord sikrer, kun vil hjælpe få udviklingslande.[1]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]