Cornelius Appel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Cornelius Appel

Cornelius Appel (13. maj 1821 i Åbøl i Tirslund Sogn mellem Ribe og Haderslev25. marts 1901 på Folkely ved Odense) var en dansk frimenighedspræst, lærer og højskoleforstander.

Han var søn af landsbyskolelæreren Hans Jepsen Appel og Kirsten Marie Appel. Efter sin konfirmation 1837 kom han ud at tjente hos en bonde, men organiserede om vinteren en skole for Åbøls børn. Derefter arbejdede han et år som karl på sin fars gård frem til 1839.

Skoleærer[redigér | redigér wikikode]

I 1839 kom Appel på Lyngby Seminarium, hvorfra han dimitterede i 1841 med udmærkelse. Samme år vendte han hjem til Sønderjylland og blev medhjælper hos kateketen i Ribe. To år senere blev han lærer ved skolen i Lovrup, og godt to år senere andenlærer ved degneskolen i Løjt. I 1847 blev han lærer i Ballum, hvor han samme år giftede sig med lærerdattern Anne Kirstine Lorentzen (1829 – 1869). I 1851 forflyttedes han til Tønder, hvor det danske sprog skulle indføres ved Borgerskolen, og hvor han også blev timelærer ved seminariet.

Højskolemand[redigér | redigér wikikode]

Efter den tyske overtagelse af hertugdømmet Slesvig i 1864, blev Appel fyret og flyttede til Rødding Højskolegård, hvor han holdt sommerskole for voksne piger, et enkelt år også for karle. Han oprretede også en børneskole, men den blev lukket 1870. I årene 1870-74 deltog han i de søndagsforsamlinger, den afskedigede præst Sveistrup holdt i Rødding og Københoved; men da det blev danske præster forbudt at tale i Slesvig, ønskede deltagerne i disse forsamlinger at danne en frimenighed og få en lægmand som præst. De udså sig Appel, og han modtog et kaldsbrev, fra en komite på fire mænd, der repræsenterede de borgere i Rødding sogn og omegn, som var udtrådte af den tysksprogede landskirke for hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Da det på grund af omstændighederne ikke var umuligt, at få en dansk biskop til at foretage ordinationen, besluttede præsten Vilhelm Birkedal fra Ryslinge at gøre dette. Det var meningen, at det skulle ske i Rødding; men på grund af forbuddet mod, at danske præster optrådte i Slesvig, måtte ordintionen flyttes til Askov Folkehøjskole nord for grænsen, hvor Appel blev ordineret 30. juli 1874. Myndighederne anlagde sag mod de præster, der havde deltaget i ordinationen, og ved højesteretsdom den 18. april 1877 blev Birkedal og Sveistrup fra Vejen idømt en bøde på 200 krroner, mens ti andre præster fik bøder på 100 kroner.

Efterkommere[redigér | redigér wikikode]

Den 14. april 1847 blev Cornelius Appel gift med Anne Kirstine Lorentzen (19. jan. 1829, Døstrup – 14. jan. 1869, Rødding). De fik seks børn:

  • Mathias Lorentzen Appel (28. aug. 1848, Ballum – 18. august 1916, Odense), højskolelærer og redaktør, gift med Sophia Louisa Hansen (1851-1929). De blev forældre til folketingsmand Erik Appel (1880-1964) og bedsteforældre til Elin Høgsbro Appel (1913-1980). De blen også forældre til arkitekten Frederik Appel (1884-1962).
  • Ana Dorthea Appel (19. marts 1854 – 15. april 1854).
  • Hans Christian Appel (født den 29. marts 1856 i Tønder – 15. november 1947), lærer ved Dalum Landbrugsskole, redaktør af Mælketidende, formand for Odense Valgmenighed og medlem af Dalum Menighedsråd, gift den 8. juni 1887 i Gørslev med Karen Sofie Hansen (født den 12. januar 1866 i Slimminge).
  • Axel Appel (13. september 1858, Tønder – 24. maj 1926, Århus), begravet i Askov, gift i Askov den 13. maj 1891 med Johanne Nutzhorn (født den 18. nov. 1869 i Askov). Johanne Nutzhorn var datter af højskolelærer og professor Heinrich von Nutzhorn. Axel Appel var statskonsulent i husdyravl og blev ridder af Dannebrog.
  • Nicolaj Frederik Severin Appel (2. februar 1864, Tønder – 21. november 1923, København), bogtrykkeridirektør, gift 4. oktober 1895 med Ingeborg Kruse (19. juni 1857 i Kaulstrup – 15. maj 1931).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Dansk Biografisk Leksikon


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]