Cortina d'Ampezzo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. mar. 2013, 04:05 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 49 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q41158)
Udsigt over Cortina d'Ampezzo og Dolomitterne

Cortina d'Ampezzo er en by (og en kommune) i Belluno-provinsen i Veneto i det nordlige Italien. Byen ligger i Dolomitterne i en højde af 1.224 m.o.h. og er et populært vintersportssted og tillige et yndet mål for sommerturister.

Cortina er et af Europas mest eksklusive alpine turistmål, og byen er kendt for sine førsteklasses hoteller og butikker.

Vintersport

I 1927 blev VM i skisport afholdt i byen, og i 1932 afholdtes VM i alpin skisport her. Cortina d'Ampezzo var værtsby for Vinter-OL i 1956. Vinter-OL i 1944 skulle have været afholdt i Cortina, men blev aflyst på grund af 2. verdenskrig.

Det flotte gamle Hotel Miramonti, kendt fra bl.a. James Bond-film.

I filmens verden

En stor del af James Bond-filmen For Your Eyes Only foregår i Cortina og en række af stedets sportsarenaer og skiområderne indgår i handlingen. James Bond bor på det flotte 5-stjernede hotel i byens udkant, Hotel Miramonti[1], hvor en række kendisser i øvrigt gennem årene har ferieret.

Kommunen

Byen Cortina d'Ampezzo er bare et af omkring 30 byområder i kommunen af samme navn. Kommunens område går også under landskabsbetegnelsen Ampezzo eller Anpezo. Ampezzo udgør den øverste del af Valle del Boite og er omgivet af Dolomitternes bjerge på alle sider:

  • Tofane (3.244 m.o.h. i Tofana di Mezzo) i vest
  • Fanes (3.077 m.o.h. i Piz dles Cunturines) i nordvest
  • Sennes (3.148 m.o.h. i Hohe Gaisl) i nord
  • Cristallo (3.216 m.o.h. i Monte Cristallo) i nordøst
  • Sorapiss (3.205 m.o.h. i Punta Sorapiss) i øst
  • Marmarole (2.932 m.o.h. i Cimon del Froppa) i sydøst.

Bjergene danner i nordvest og nordøst grænsen mod naboprovinsen Sydtyrol.

Referencer

Italiensk geografiSpire
Denne artikel om italiensk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

46°32′0″N 12°8′0″Ø / 46.53333°N 12.13333°Ø / 46.53333; 12.13333