County Donegal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. apr. 2015, 22:41 af Toxophilus (diskussion | bidrag) Toxophilus (diskussion | bidrag) (Mindre tilføjelse)
Donegal
Placering af Donegal
Placering
Land Irland
Provins Ulster
Areal 4 841 km²
Irsk navn Chonail
Befolkning
- tæthed
147264 (2006)
30,4 indb./km²
Administrationsby Lifford
Nummerpade DL
Hjemmeside http://www.donegal.ie

County Donegal (Irsk: Contae Dhún na nGall) (udlændingernes fæstning) er et county med et areal på 4.841 km² og 147264 indb. i provinsen Ulster, Irland.

Administrationsbyen er Lifford, mens den største by er Letterkenny.

Countyet er også kendt for at producere Donegal Tweed, der er en tweed i uld, som burges til bl.a. jakker og sixpence.

Historie

Donegal blev beboet for over 9.000 år siden. Der er overalt i grevskabet mange arkæologiske minder om de tidlige førkristlige beboere, som f.eks de talrige gravmæler overalt i grevskabet.

I den sydlige del af grevskabet ligger Lough Derg, en kendt valfartsby til ære for St. Patrick. I byen Donegal kan ruinerne af Franziskanerklosteret Donegal fra det 15. århundrede og borgen Donegal Castle ses.

Geografi

Det højeste punkt er Errigal, 752 moh.. Donegal består overvejende af et lavt bjerglandskab, med flere fjorder langs kysten. FjordeneLough Swilly og Lough Foyle som danner grænser mod Nordirland er de vigtigste af disse. Klippen Slieve League er blandt de højeste kystklipper i Europa, og Malin Head på halvøen Inishowen er Irlands nordligste punkt. Udenfor kysten ligger øerne Arranmore og Tory Island, som er beboet og tilhører grevskabet. Der er også flere ubeboee øer.

Den ældste kendte irske bjergart er omkring 1,7 milliarder år gammel, en gnejstype på øen Inishtrahull udenfor kysten. I andre dele af Donegal er der fundet sten som har opstået som aflejringer efter gletsjere, som beviser at det som skulle blive til øen Irland var delvist dækket af is i en af istiden. Det er imidlertid umulig at tidsbestemme disse afsætninger nøjagtigt på grund af senere landhævinger.

Klimaet er mildt på grund af Golfstrømmen.

Sprog

Dialekten af det irske gæliske sprog som tales i Donegal er distinkt, og har optaget træk fra det skotsk gæliske. Det findes et gaeltacht (irsktalende område) i Donegal, hvor man snakker vest-Ulsterdialekt. Tidligere var der også en gaeltacht på Inishowen, hvor man brugte øst-Ulsterdialekt. Donegalirsk har en stærk innflydelse på irsktalende i det nordlige Irland, og de som bruger sproget taler det derfor normalt med en markant anderledes udtale end den «officielle» udtale som bruges i de irske radioudsendelser. Ulsterskotsk tales også af en del mennesker i Donegal.


Irsk geografiSpire
Denne artikel om irsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 54°55′N 8°00′V / 54.92°N 8°V / 54.92; -8