Culiacán

Culiacán
	Culiacáns byvåben
Overblik
Land	Mexico
Borgmester	Sergio Torres Félix
Delstat	Sinaloa
Grundlagt	29. september 1531
Postnr.	80000–80299
Telefonkode	667
UN/LOCODE	MXCUL
Demografi
Indbyggere	808.416 (2020)
- Areal	65,0 km²
- Befolkningstæthed	12.437 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC−06:00
Højde m.o.h.	57 m, 95 m
Hjemmeside	www.culiacan.gob.mx
Oversigtskort
	Culiacán Culiacáns beliggenhed i Mexico 24°47′25″N 107°23′16″V / 24.7903°N 107.3878°VKoordinater: 24°47′25″N 107°23′16″V / 24.7903°N 107.3878°V

Culiacán er en mexicansk by, der ligger i den nordvestlige del af landet. Byen er hovedstad og den største by i delstaten Sinaloa. Byen er den 15. største i Mexico og har 808.416 (2020)^[1] indbyggere.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

I Culiacán ligger elvene Humaya og Tamazula som flyder ud i Río Culiacán. Byen ligger på 54 meters højde i lavlandet ved foden af bjergkæden Sierra Madre Occidental, som går langs vestkysten af Mexico.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Oprindelig var landet i området omkring Culiacán befolket af forskellige stammer.

Byen blev imidlertid grundlagt af Nuño de Guzmán, en af de mest blodtørstige af conquistadorene under navnet San Miguel de Culiacán. I kolonitiden var Culiacán en afsides provinshovedstad i en lavt befolket, nordlig provins.

Klima[redigér | rediger kildetekst]

Klimaet i Culiacán er fugtigt og varmt om sommeren og efteråret, mens det er tørt og behagelig varmt om vinteren. Årsmiddeltemperaturen ligger på 23,8 °C, med en varmerekord på 41,7 °C, og en kulderekord på –2,0 °C. Årsmiddelnedbøren ligger på 2106 mm.

Økonomi[redigér | rediger kildetekst]

Culiacán er det vigtigste industricenter i Sinaloa, med 32,5 % af delstatens industri. Meget af dette er baseret på statens rige jordbrug, tekstilindustri og byggeri. Fiskeri betyder også meget for næringslivet i Culiacán-området. Gennem kunstvanding udviklede byen større betydning.

Uofficielt er Culiacán et centrum for kokainsmugling fra Sydamerika, først og fremmest fra Colombia, til USA, noget som både fører til stor rigdom og mange bandekonflikter.