Culpa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Culpa er et juridisk udtryk (der stammer fra latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd. Det er en grundlæggende retsgrundsætning som, selvom den ikke er nedskrevet i dansk lov, udgør dansk rets almindelige erstatningsgrundlag.

En person, der volder skade, siges at have handlet culpøst eller have overtrådt culpareglen, hvis vedkommende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved vurderingen af, om der er handlet culpøst, ser man på, om den skadegørende handling afveg fra et på handlingens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster[1].

Før i tiden brugte man en fiktiv gennemsnitsperson, en såkaldt Bonus Pater Familias, og sammenlignede den skadegørende handling med hvilken reaktion denne ufejlbarlige person ville have udøvet. Men i erkendelse af ingen mennesker er ufejlbarlige, er denne vurderingsmetode på kraftigt tilbagetog.[2]

For at en person kan idømmes erstatningsansvar, med culpa som ansvarsgrundlag, er der nogle kumulative betingelser, der skal være opfyldt:

  • Der skal være lidt et tab.
  • Tabet skal kunne kapitaliseres/gøres op i penge (affektionsværdi er et eksempel på en værdi man ikke kan kræve erstatning for; hvorimod fysiske personskader godt kan kapitaliseres).
  • Der skal være årsagssammenhæng mellem den culpøse handling og det indtrådte tab (kausalitet).
  • Den indtrådte skade skal være påregnelig (dvs. typisk af sin art, i forhold til den culpøse handlingen, således at man kan klandre skadevolderen for ikke at have forudset konsekvenserne) (adækvans).
  • Tabet må som udgangspunkt ikke være dækket af en tingsforsikring[3] (fx en kaskoforsikring af en bil). Hvis tabet er dækket af en forsikring, skal forsikringen dækket tabet direkte overfor skadelidte, hvorefter forsikringsselskabet har regres mod skadevolderen.
  • Der må ikke foreligge nogen objektiv ansvarsfrihedsgrund, fx samtykke, negotiorum gestio (uanmodet hjælp til at afværge en foreliggende skade), nødværge og nødret.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Bo von Eyben og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret, 6. udgave, s. 66
  2. Op.cit., s. 65f.
  3. Erstatningsansvarsloven § 19, stk. 1

Se også[redigér | redigér wikikode]

Jura Stub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.