Culture Club

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Culture Club, en af start 80'ernes mest populære New Wave grupper med hits som Do you really want to hurt me, Time & Karma Cameleon. Gruppens forsanger, Boy George, blev hurtigt pressens yndling og var i begyndelsen af 80'erne en af de mest fotograferede personer i verden. Gruppen gik i opløsning i 1986. Året efter startede Boy George sin solokarriere med albummet "Sold". I år 2003 blev de gendannet for at fejre deres 20-års-jubilærum. De udgav et nyt Album og turnerede i USA og Europa, men Boy George har senere udtalt, at gnisten var væk, og at han aldrig mere vil gendannes med gruppen igen.

Broom icon.svg Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Barndommen & Teenage-årene[redigér | redigér wikikode]

Boy George (døbt George O'Dowd) voksede op i en lille by i Irland. Senere flyttede han til London, hvor han hurtigt blev en fast gæst i de såkaldte New Romantics-klubber. Efter et par år, hvor han boede hos venner og bekendte, dannede han et band med tre andre mænd. Efter en lang og intens kamp, fik de en pladekontrakt hos Virgin Records.

Kissing 2 Be Clever (1983)[redigér | redigér wikikode]

De første 2 singler blev flops, men deres tredje single Do You Really Want 2 Hurt Me? blev et stort hit, og landede på #1 pladsen i 35 lande, inkl. Danmark, England og USA. De følgende 2 singler "I'll Tumble 4 Ya" og "Time" blev begge Top 5-hit. Albummet solgte 10 millioner eksemplarer. 2#UK 6#US 1#DK

Colour By Numbers (1984)[redigér | redigér wikikode]

Efter den succesfulde debutalbum udgav de deres bedstsælgende album Colour By Numbers. Første singlen, Karma Chameleon, blev deres største hit, og årets bestsælgende single i verden. Den lå på førstepladsen i USA i 9 uger. Pladen havde 4 andre singler ("Church Of The Poison Mind", "Victims", "Its A Miracle" og "Miss Me Blind") blev overraskende Top Fem-hit. Pladen solgte 16 millioner. 1#UK 1#US 1#DK

Waking Up With The House On Fire (1985)[redigér | redigér wikikode]

Efter 2 store år med 8 hits, 3 grammy'er, 4 MTV-awards og en verdensturne, udgav de deres tredje CD, "Waking Up With The House On Fire". Lyden var den samme, men kritikerne var ikke særlig begejstret for albummet. De mente at albummet ikke var særligt fængende og de var ikke positive over det. Første singlen The War Song blev godt nok et nummer et hit i England, men kun et Top Fem i USA. De tre andre singler ("Love Is Love", "The Medal Song" og "Mistake No. 3") kunne desværre ikke leve op til "The war songs" popularitet og floppede. Albummet blev ikke lige så populært som de to andre. 2#UK 2#US 5#UK

From Luxury 2 Heartache (1986)[redigér | redigér wikikode]

Da de var færdig med deres "Waking Up With The Band Of Fire"-turne, udgav de deres fjerde album From Luxury 2 Heartache. Albummets lyd havde ændret sig fra "New Romantics"-pop til decideret Dancepop produceret af Arif Mardin. Kritikerne diskede albummet, mens deres hardcore fans slugte den råt. Albummet blev deres indtil da dårligst sælgende album. Pladen indeholder top 10 hittet Move Away. Opfølger singlen "God Thank U Woman" floppede og der kom ikke flere singler fra albummet.

Dont Mind If I Do (1999)[redigér | redigér wikikode]

12 år efter bruddet i 1987, udgav de deres femte album. De havde bevæget sig tilbage til "New Romantics" stilen, og albummet blev rost til skyerne. Albummet var dog et stort flop, det kom ikke ind på den engelske hitliste overhovedet – og blev ikke udgivet andre steder. Der var tre singler ("I Just Wanna Be Loved", "Cold Shoulder" og "Kisses Are Charity") men det var kun "I Just Wanna Be Loved" der klarede sig godt på de engelske hitlister. Efter bruddet startede Boy George succesfuld solokarriere, men blev alvorligt skæmmet af problemer forbundet med stofmisbrug og vanskelighederne med rehabilitering.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Musikgruppe Stub
Denne artikel om en musikgruppe er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.