Cyperns historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-split-transwiki default.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Cypern.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Cypern

Cypern var beboet for omkring 9000 år siden. I mere end 1000 år har øen været genstand for en konflikt mellem græsk- og tyrkisk-cyprioter. I 2008 fik det selvstændige Cypern den første kommunistiske leder i EU.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Tidlige historie

De ældste beboelser går tilbage til 7.000 f. Kr. Bosættelserne var koncentrerer langs nord- og sydkysten. Der er fundet rester af fartøjer og potteskår.


Cypern regnes for det første kristent styrede område i verden, efter at apostlen Paulus i år 45 havde omvendt øens romerske statholder, Sergius Paulus, men først i 300-tallet sejrede kristendommen på Cypern som i det øvrige Romerrige.

I år 58 blev Cypern en romersk provins. Det varede til Romerrigets deling 395, og Cypern kom til Det Byzantinske Rige.

Cypern havde en central position i 1100-tallet for korsridderne og blev et støttepunkt for de korsfarere, der tog til Jerusalem. I 1191 erobrede Englands konge, Richard 1. Løvehjerte, Cypern. Han solgte øen til tempelherrerne, og senere gik den til den franske adelsmand Gur af Lusignan, der havde været konge af Jerusalem.

[redigér] Engelsk styre

I 1570-71 blev Cypern erobret og besat af Osmannerriget under sultan Selim 2. Denne besættelse varede til 1878, hvor Storbritannien overtog øen mod at beskytte Tyrkiet mod den russiske zar.

I 1777 udgjorde de kristne 44 procent af befolkningen, svarende til 84.000 indbyggere. 100 år efter i 1877 udgjorde den kristne befolkning 75 procent, svarende til 185.000 indbyggere.

[redigér] Selvstændighed

Efter 1. verdenskrig blev Cypern en britisk kronkoloni, og det fik politiske aktivister til at kræve et selvstændigt Cypern i union med Grækenland.

Repræsentanter for Grækenland, Tyrkiet, Makarios' demokratiske Parti og den engelske krone nåede i 1959 til enighed om oprettelsen af republikken Cypern med garantier for øens tyrkiske mindretal og med engelsk suverænitet over militærbaserne. Uafhængigheden proklameredes den 16. august 1960, og den 1.oktober 1960 fik Cypern selvstyre. Dagen blev Cyperns uafhængighedsdag. Makarios blev øens første folkevalgte præsident.

Det tyrkiske mindretal, som også stammede fra flygtninge fra Palæstina, var utilfredse med selvstyret og mente, at Nordcypern skulle have tyrkisk selvstyre.

[redigér] Det tyrkiske mindretal

I julen 1963 udbrød der uroligheder mellem det græske og tyrkiske mindretal, der udgjorde 18 procent af befolkningen. Grækerne bad Storbritannien om hjælp, og i foråret 1964 kom 1000 danske FN-soldater til Cypern.

I 1974 lykkes det det tyrkiske mindretal med militær hjælp fra Tyrkiet at fordrive grækerne fra Nordcypern, og de besatte 40 procent af landet. Den 16.august 1974 blev de besatte områder under tyrkisk kontrol erklæret for Den tyrkisk-cypriotiske Forbundsstat med Rauf Denktaş som leder.

Den 15.november 1983 kaldte Tyrkiet Nordcypern for Den tyrkiske rebublik Nord-Cypern, der dog kun blev anerkendt af Tyrkiet.

Den græske premierminister aflyste i februar 1987 sit besøg i USA på grund af USAs tilnærmelser til Tyrkiet og som protest mod amerikanske våben på det tyrkisk-kontrollerede område af Cypern.

[redigér] EU

I forsøget på at få Cypern optaget i EU mødtes Klerides og Rauf Denktash gentagne gange i løbet af 1997. Disse møder, der havde deltagelse fra FN, havde til formål at genforene øen som optakt til optagelse i EU. Men forhandlinger mellem EU og de græsk-cypriotiske ledere bremsede den interne dialog i Cypern, og genforeningen trak ud. Uenigheden mellem Grækenland og Tyrkiet på dette punkt bidrog til, at forhandlingerne blev vanskelige. EU besluttede, at den græske del af øen kunne optages som selvstændigt medlem på grund af vanskelighederne mellem Tyrkiet og Cypern Det selvstændige Cypern vedtog 1.januar 2008 at bruge euroen som valuta. Den erstattede cypriotiske pund, mens Nordcypern valgte den tyrkiske lira.

I 2008 blev Christofias præsident i syd. Han er medlem af det græsk-cypriotiske kommunistiske parti AKEL og er i øjeblikket den eneste kommunistiske leder i EU.

I december 2008 udbrød der et græsk oprør, da den 15-årige skoleelev Alexandros Grigoropoulos blev skudt og dræbt af politiet i Athen. Oprøret spredte sig også til byerne Nicosia og Paphos på Cypern.

[redigér] Præsidenter i det græske Cypern

  • 1960-74 Makarios 3.
  • 1974 Nicos Sampson
  • 1974-77 Makarios 3.
  • 1977-88 Spyros Kyprianou
  • 1988-93 Georgios Vassiliou
  • 1993-2003 Glafkos Klerides
  • 2003-08 Tassos Papadopoulos
  • 2008-2008 Dimitris Christofias
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog