D'Alembert (månekrater)

Månekrater
D'Alembert
D'alembert-krateret
Karakteristika
Bredde Længde	50° 48’  0’’ N  163° 54’  0’’ Ø
Diameter	248 km
Dybde	ukendt
Colængde ved solopgang	201°
Opkaldt efter	Jean d'Alembert
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] D'Alembert
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

D'Alembert er et stort nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den nordlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den franske matematiker og fysiker Jean d'Alembert (1717 – 1783).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

Omgivelser

D'Alembertkrateret ligger nordøst for den bjergomgivne slette Campbell, der er en noget mindre formation. Tværs over den sydvestlige rand af D'Alembert liger Slipherkrateret. Nord for ligger Yamamotokrateret, og mod syd-sydvest ligger Langevinkrateret. Det sidstnævnte har samme diameter som Claviuskrateret på Månens forside, hvilket gør det til en af de største sådanne formationer på Månen.

Karakteristika

Som det er tilfældet med mange bjergomgivne sletter af tilsvarende dimensioner, er dette kraters ydre rand nedslidt og ramt af senere nedslag. Udover Slipherkrateret er det mest fremtrædende af disse kratere "D'Alembert Z", som trænger ind i den nordlige rand. Ligeledes er der et lille krater i den nordvestlige indre kratervæg, som har en bred kløft i sin østlige side, og et mindre krater langs den sydøstlige indre væg. Hvor eroderet randen end er, kan dens form stadig tydeligt ses som en nogenlunde cirkulær højderygslinje i månelandskabet.

D'Alemberts kraterbund er forholdsvis jævn, i det mindste i sammenligning med det meget ujævne terræn, som omgiver kraterranden. Det er mærket af et antal små nedslagskratere, hvoraf de største er "D'Alembert G" og "D'Alembert E" langs den østlige rand. Mod sydvest er bunden mere irregulær på grund af den ydre vold og udkastninger fra Slipherkrateret. Et par ikke så dybe kløfter i bundens overflade stråler væk fra dette krater, begyndende nær D'Alemberts midtpunkt og sluttende halvvejs ude mod den indre kratervæg.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. D'Alembertkrateret har følgende satellitkratere:

D'Alembert	Længde	Bredde	Diameter
E	52,8° N	168,2° Ø	22 km
G	50,9° N	167,5° Ø	18 km
J	47,5° N	170,4° Ø	20 km
Z	55,4° N	165,6° Ø	44 km

Måneatlas

• Billeder af D'Alembertkrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod D'Alembert

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende D'Alembert på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

(  )

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.