D'Hondts metode

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, og det er muligvis et problem Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

D'Hondts metode er en metode til at fordele mandater ved valg. Metoden er opkaldt efter den belgiske jurist og matematiker Victor D'Hondt. Denne metode er ligesom Sainte-Laguës metode eksempler på største brøkers metoder. Den D'Hondtske metode har dog en tendens til at favorisere større partier.

Denne metode benyttes bl.a. i store dele af Europa, samt mindre dele af Sydamerika.

Fordeling af mandater

Når stemmerne er talt op efter valget, divideres stemmerne til hvert parti (eller rettere valgforbund, listeforbund eller kandidatlister) med divisorerne 1-2-3-4-5 osv. Dvs. at der udregnes en række kvotienter, som vist i nedenstående eksempel. Det parti, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning.

Eksempel

	Parti A	Parti B	Parti C	Parti D	Parti E
Stemmer	340.000	280.000	160.000	60.000	15.000
1. mandat	340.000	280.000	160.000	60.000	15.000
2. mandat	170.000	280.000	160.000	60.000	15.000
3. mandat	170.000	140.000	160.000	60.000	15.000
4. mandat	113.333	140.000	160.000	60.000	15.000
5. mandat	113.333	140.000	80.000	60.000	15.000
6. mandat	113.333	93.333	80.000	60.000	15.000
7. mandat	85.000	93.333	80.000	60.000	15.000
Mandater i alt	3	3	1	0	0

I starten har ingen partier nogen mandater. Hvis der kun var et mandat og parti A fik det, ville de "betale" mest for det, derfor tildeles de mandatet. I næste runde ville et mandat ydeligere til parti A betyde at hvert mandat koster 170.000 stemmer. Hvis derimod parti B får andet mandat vil det være 280.000 stemmer værd, hvilket er mere end hvad det er værd for parti A. Alle mandater fordeles på denne måde efter tur.