Dødningehoved (aftensværmer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Dødningehoved ?
Dødningehoved
Dødningehoved
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie: Sphingidae (Aftensværmere)
Slægt: Acherontia
Art: Atropos
Videnskabeligt artsnavn
Acherontia Atropos
Linnaeus 1758

Dødningehoved (Acherontia atropos) er den største sommerfugl i Danmark med et vingefang på 11,5 cm. Dødningehoved er en aftensværmer, som har fået sit navn efter sin tegning på ryggen, der kan minde om et dødningehoved. Acherontia atropos findes i store dele af Afrika, Mellemøsten og Middelhavsområdet. I Mellem- og Østeuropa kan den også findes primært i sommerhalvåret. Dens livscyklus er typisk for natsværmerfamilien med stadierne æg, larve, puppe og fuldt udvokset insekt.

Grundet den kranielignende aftegning på på ryggen har den ofte et dårligt ry, der bliver forbundet med det overnaturlige som budbringer for død og ulykke. Den har været brugt i adskillige film og bøger, heriblandt filmplakaten for den Oscarvindende film Ondskabens øjne fra 1991.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Acherontia atropos er en stor dødningemøl med et vingefang på 90–130 mm, og er den største aftensværmer i flere af de områder, hvor den lever. Det voksne insekt har strømlignede vinger og krop som aftensværmerfamilien Sphingidae. Den øvre del af vingerne er brune med let gullige bølgede linjer, mens den nederste del af vingerne er gule med brune bølgede linjer. Om dagen holder den til i træer eller i affald og holder vingerne som et telt over kroppen.

Dødningehoved har adskillige usædvanlige karakteristika. Den har en egenskab til at udsende høj pibelyde, hvis den bliver irriteret. Lyden bliver dannet ved at udsende luft fra dens snabel, og det bliver ofte ledsaget af at vise dens farverige maveregion i et yderligere forsøg på at afskrække fjender. Den observeres ofte i færd med at plyndre bikuber for honning om natten. I modsætning til de andre arter af Acherontia, angriber den kun kolonier af den velkendte honningbi Apis mellifera. Den bliver angrebet af vagtbier ved indgangen, men dens lag af hår og modstandsdygtighed overfor gift gør det muligt for den at komme ind i bikuben. Herefter er den i stand til at bevæge sig omkring i bistaderne uantastet, fordi den efterligner biernes duft.[1]

Den britiske entomologiske tidsskrift Atropos har taget navn efter denne art.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Artsnavnet Atropos har relation til død, da det stammer fra det oldgræske τρόπος from trepein to turn. Atropos var en af de tre Moirer, gudindeer for skæbne. Yderligere er slægtsnavnet Acherontia aflevedt af Acheron, en flod i Grækenland, som i græsk mytolog er kendt som smertens flod, og var en af fem floder i den græske underverden.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Udbredelse. Rød indikerer hvor Dødningehoved aftensværmeren lever hele året, og gul indikerer hvor den primært findes i sommerhalvåret.

Acherontia atropos lever i Mellemøsten, Middelhavsområdet og store dele af Afrika helt ned til den sydligste del, og findes også så langt nordpå det sydlige Storbritannien, som følge af de milde vintre i nyere tid. Den lever også i Indien og den vestlige del af Saudi Arabien og så lang vest på som de Kanariske Øer og Azorerne. Den invaderer ofte den vestlige del af Eurasia men kun få individer overvintre.[2]

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Der eksisterer adskillige generationer af Acherontia atropos hvert år med kontinuerlige kuld i Afrika. I de nordlige dele af udbredelsesområdet overvintre den i puppetadiet. Æg bliver udelukkende lagt på gamle blade fra solanaceae; særligt fra kartoffelplanter, men også på physalis (blærebæger) og andre fra natskyggefamilien. Der er dog også blevet rapporteret æg på medlemmer af jernurt-familien som ildkronen, og andre planter fra hamp-, oliven-,[3] sesam-familien og flere andre. Larverne er tykke med et horn bagerst, som det er typisk for larver i aftensværmerfamilien. Det fleste sværmerlarver har relativt glatte horn, nogle gange en simple curve endten op- eller nedad. Acherontia-arten og flere relaterede arter har i modsætning til dette har horn præget med runde fremspring omkring den tykkere del. Hornet selv bøjer nedad ved roden og krøller opad mod spidsen.

De nyudklækkede larver starter med at have lysegrøn farve, der bliver mørkere efter at have spist, med diagonale gule striber på siderne. I det andet stadie har de torne-lignende horn bag på. I tredje stadie udvikler den lilla eller blå kanter på de gule striber, og halehornet går fra sort til gul. I den sidste stadie forsviner tornene og larven får en af tre forskellige farver; grøn, brun eller gul. Larven bevæger sig ikke meget, men vil stadig udsende klikkende lyde med deres kæber eller endda bide hvis de føler sig truet. Biddet er dog uskadeligt for mennesker, da det ikke trænger igennem huden. Larven vokser til omkring 120-130 mm, og forpupper sig i en underjordisk hule. Pubben er glat og blank med en snabel, der sidder på kroppen, som de fleste natsværmere og sommerfugle.[2]

Livscyklus

Larve
Bagenden af en voksen larve
Puppe
Færdigudviklet dødningehoved

Folklore[redigér | redigér wikikode]

Detaljer af kraniet på en Acherontia atropos.

På trods af at Acherontia atropos er fuldstændigt harmløs på nær en mindre gene for afgrøder og bistader,[4] har den kranie-lignene aftegning på ryggen gjort at denne type aftensværmer har fået et dårligt ry, som bliver associeret med det overnaturlige og onde. Der er adskillige eksempler på overtro, der involverer Acherontia atropos, så som at den bringer ulykke i huset, hvor den flyver, og at den varsler død eller stor ulykke. I Sydafrika har uvidende mennesker påstået at dødningehovedmøllens stik var giftigt, ofte fatalt, hvilket muligvis hentydende til snablen eller undertiden hornet bagerst på lavren.[5]

Acherontia atropos har flere gange været brugt i kunst (navnlig i The Hireling Shepherd), Bram Stokers "Dracula" og i film som bl.a. Un chien andalou og på filmplakaten til Ondskabens øjne. I sidstnævnte film bruges møllet som seriemorderen Buffalo Bills kendemærke, selvom manuskriptet bruger Acherontia styx, og møllet i filmen er Acherontia atropos. I The Mothman Prophecies refereres der også til dødningehovedmøllet. Den optræder også i musikvideoen til Massive Attacks single "Butterfly Caught."

Acherontia atropos bliver nævnt i Susan Hills gotiske gyserroman I'm the King of the Castle, hvor den bruges til at skabe frygt i en af de unge protagonister

John Keats nævner dødningehovedmøllen som et symbol på død i Ode to Melancholy, "Make not your rosary of yew-berries, / Nor let the beetle, nor the death-moth be / Your mournful Psyche".[6]

I José Saramagos roman Death With Interruptions, er Acherontia atropos afbildet på coveret af den amerikanske udgave, og er et emne som to karakterer funderer over.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Moritz, RFA, WH Kirchner and RM Crewe. 1991. Chemical camouflage of the death's head hawkmoth (Acherontia atropos L.) in honeybee colonies. Naturwissenschaften 78 (4): 179-182.
  2. 2,0 2,1 Pittaway, AR. 1993. The hawkmoths of the western Palaearctic. Harley Books, London.
  3. Alan Weaving; Mike Picker; Griffiths, Charles Llewellyn (2003). Field Guide to Insects of South Africa. New Holland Publishers, Ltd. ISBN 1-86872-713-0. 
  4. Smit, Bernard, "Insects in South Africa: How to Control them", Pub: Oxford University Press, Cape Town, 1964.
  5. Skaife, Sydney Harold (1979). African insect life, second edition revised by John Ledger and Anthony Bannister. Cape Town: C. Struik. ISBN 0-86977-087-X. 
  6. "Full Text of John Keat's "Ode to Melancholy"". Bartleby.com. http://www.bartleby.com/101/628.html. Hentet 2011-11-01. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: