Dødsstraf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Verdenskort over dødsstraf:
     Afskaffet
     Afskaffet i fredstid
     Ikke afskaffet, men ikke i brug
     I brug
Guillotine, et apparat til henrettelse ved halshugning

Dødsstraf eller livsstraf er den legale henrettelse af en straffefange som straf for en alvorlig forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I et land som Kina kan den dog også idømmes for f.eks. økonomisk kriminalitet eller narkotikakriminalitet, mens man i Iran henretter folk, der er taget i at have et homoseksuelt forhold. Fanger, der er blevet dømt til døden, holdes som regel adskilt fra andre fanger i en særlig del af fængslet, dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. Den kriminalpræventive virkning af dødsstraffen er tvivlsom.

Ifølge Amnesty International sidder der pr. 22. april 2006 over 20.000 mennesker på dødsgange verden over. Det sidste år fra førnævnte dato er mindst 2.148 mennesker blev henrettet. Det virkelige antal henrettelser er meget højere, fordi størstedelen sker i det skjulte. I Kina for eksempel anses antallet af henrettede for at være en statshemmelighed.

Danmark har underskrevet Konventionen om civile og politiske rettigheders anden valgfrie protokol, hvori en række lande forpligter sig til at arbejde imod brugen af dødsstraf.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Opfattelsen af dødsstraf i befolkningen

Den sidste dødsstraf blev eksekveret i Danmark den 20. juli 1950 og blev derefter opfattet som ophørt, da den helt blev afskaffet i 1993. Men af og til forlanges dødsstraffen genindført af grupper eller enkeltpersoner. Dette især i forbindelse med uhyggelige mordsager.

Man bør være forsigtig med at lægge for stor vægt på undersøgelser, der viser, at et stort mindretal går ind for en genindførelse af dødsstraf eller for strengere straffe (selvom man selvfølgelig ikke skal ignorere dem). Svarene i sådanne undersøgelser afhænger meget af bl.a. spørgsmålets udformning (se Beslutningsteori).

[redigér] Dødsstraf i verden

Dødsstraf er afskaffet i de fleste europæiske lande, men praktiseres stadig i mange udviklingslande og i USA og Japan [1]. De første lande, som afskaffede dødsstraf i deres konstitutioner, var Tyskland og Costa Rica i 1949 (én tysk delstat, Hessen, har formelt dødsstraf, men praktiserer den ikke).

Ifølge Amnesty Internationals årlige rapport[2] om dødsstraf blev der i 2008 udført mindst 2 390 henrettelser i 25 lande. Det er i gennemsnit 7 mennesker om dagen året rundt. Derudover blev 8864 personer dømt til døden i 92 forskellige lande.

De 12 lande, som udførte flest henrettelser i 2008, var

Land Henrettelser
1 Folkerepublikken Kina 1.718+
2 Iran 346+
3 Saudi-Arabien 102+
4 USA 37
5 Irak 34+
6 Vietnam 19+
7 Afghanistan 17+
8 Nordkorea 15+
9 Japan 15
10 Yemen 13+
11 Indonesien 10
12 Libyen 8+

[redigér] Udbredelse i Afrika og Asien

Dødsstraffen findes i en lang række afrikanske og asiatiske lande, mens den er afskaffet i mange amerikanske, europæiske og oceaniske lande. Undtagelser fra dette mønster er bl.a. USA, Japan og Hviderusland, som alle har dødsstraf. Eneste muslimske lande uden dødsstraf er Azerbaijan og Turkmenistan (Tyrkiet har fornylig fjernet den fra den civile straffelov). Syv lande i verden foretager henrettelser af mindreårige, hvoraf USA stod for de fleste, indtil denne praksis blev afskaffet i marts 2005. Folkerepublikken Kina henretter hvert år flere end alle andre lande tilsammen. Det er værd at bemærke, at flere lande afskaffede dødsstraf umiddelbart efter afslutningen af en længerevarende væbnet konflikt for bedre at kunne gennemføre et retsopgør; således Angola, Mozambique, Sydafrika, og Cambodia. Sydamerika gik i slutningen af 1800-tallet i front med at afskaffe dødsstraf, mens de europæiske lande først kom med i løbet af mellemkrigsperioden, idet dog mange, heriblandt Danmark, genindførte den i forbindelse med retsopgør efter 2. verdenskrig.

[redigér] Dødsstraf i USA

Udover de føderale myndigheder praktiserer 38 af de 50 delstater i USA dødsstraf. Hver stat har egne love, når det gælder praktisering af dødsstraf. Forbrydelser som anses for værende føderale forbrydelser (f.eks. politidrab) er der dødsstraf for, hvilket betyder at der, uanset den pågældende stats lovgivning, giver den føderale anklager mulighed for at kræve dødsstraf. Har den stat som forbryderen begik forbrydelsen i, ikke dødsstraf, vælger den føderale domstol en stat der praktiserer dødsstraf.

USA har altid praktiseret dødsstraf, bortset fra i en periode mellem 1972 og 1976. 1,080 personer er blevet henrettet siden 1976, hvoraf staten Texas har stået for de 394 (pr. 1. juni 2007). Den første amerikaner, der blev henrettet efter 1976 var Gary Mark Gilmore, som blev skudt i Utah den 17. januar 1977. Dette var den første som blev henrettet ved skydning, og der er kun én efter ham som har prøvet det. - også i Utah. Totalt sidder der i dag 3.309 personer (pr. 1. januar 2008) i dødscelle i USA.[3] Kun Kina, Iran og Saudi-Arabien henretter flere indsatte end USA. USA havde også engang indført dødsstraf for ungdomsforbrydere.

Den mest brugte henrettelsesmetode i dag er giftsprøjte, som er tilladt i 37 af 38 delstater. I Nebraska er det kun den den elektriske stol der er tilladt. Tidligere var hængning mere almindelig.

USA ophørte i begyndelsen af 2005 med at henrette mindreårige. Dette er sket efter et betydeligt pres fra mange lande og organisationer. Amnesty International, der er ubetinget modstander af dødsstraf, har været meget engageret i problemet. De nordiske børnelægers og børnepsykiateres organisationer sendte en fælles skrivelse til USA i slutningen af 2004. Man opfordrede kraftigt til at ophøre med at henrette mindreårige.

Mere specifikt blev dødsstraf for mindreårige i USA afskaffet ved en højesteretsdom (Roper vs. Simmons) 1. marts 2005, der afgjorde, at denne praksis var i strid med den amerikanske forfatning.

Texas er den stat i USA der henretter flest mennesker. I 2008 henrettede de 17 personer, hvor Virginia med næstflest henrettede 4 af de ialt 37 personer som blev henrettet i USA det år. Da den tidligere præsident George W. Bush var guvernør i Texas fra 1995 til 2000 beordrede han ialt 152 henrettelser gennemført. Texas har stået for over 36 % af samtlige henrettelser siden 1977.

[redigér] Dødsstraf i Danmark

Dødsstraf har fundet anvendelse i det danske straffesystem, inden der kom en nedskrevet lovgivning. Det er interessant, at dødsstraf blev suspenderet under Valdemar Atterdag. Ved det første Danehof i hans regeringstid - juli 1354 i Nyborg - blev denne strafform erstattet af bødestraf under henvisning til det overvættes store mandetab, dvs de mange omkomne under pesten.

Straffeloven fra 1866 tillader dødsstraf for drab og forbrydelser begået mod staten. Den sidste, der blev henrettet efter straffeloven af 1866, var Jens Nielsen. Han blev henrettet 8. november 1892 ved halshugning i Horsens Statsfængsel, dømt for brandstiftelse og overfald.

Den 15. april 1930 blev dødsstraf første gang afskaffet i den borgerlige straffelov. Loven trådte i kraft 15. april 1933. Dødsstraf blev på dette tidspunkt beholdt i den militære straffelov.

I forbindelse med retsopgøret efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen (som kaldtes livsstraf) i 1945 for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven eller retteligen Straffelovstillægget og havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940. Der blev udført i alt 46 henrettelser ved skydning, og fuldbyrdelsen skete ved politiets foranstaltning. Den 5. januar 1946 blev Flemming Helweg-Larsen henrettet som den første efter vedtagelsen af Landsforræderloven. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 blev Ib Birkedal Hansen henrettet som den sidste i Danmark.

Den 18. juni 1951 slettes §3 fra Landsforræderloven, og det er således ikke muligt at blive dømt til døden efter den borgerlige straffelov. I følge lovgivningen kunne den dødsdømte Søren Kam have risikeret dødsstraf indtil 1951.

Den 3. maj 1978 bortfaldt dødsstraffen i den militære straffelov. Dette har stor betydning for danske soldater, der udstationeres i krigsområder.

Krigsforbrydertillægget fra 1945 hjemlede stadig mulighed for dødsstraf. Dødsstraf blev således formelt afskaffet i Danmark d. 22. december 1993 ved lovforslag nr. L30, til ikrafttræden 1. januar 1994. Herefter kunne Danmark tilslutte sig FN's konvention om afskaffelse af dødsstraf.

Henrettelser ved skydning i Danmark fra 1946 til 1950
Dato Kl. Sted Navn Forbrydelse/Dom
5. januar 1946 01:30 København Knud Flemming Helweg-Larsen SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte Carl Henrik Clemmensen.
1. juli 1946 01:30 København Hans Kristian Marius Jensen Medlem af HIPO-korpset.
8. oktober 1946 01:30 Viborg Franz Erik Toft Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg.
11. april 1947 00:30 Viborg Walther Heldtberg Vagt og medhjælper ved Gestapo i Ålborg.
11. april 1947 03:30 Viborg Albert Johannes Dahl Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg SS-Rottenführer.
8. maj 1947 01:00 København Torben William Wulff Stikker.
8. maj 1947 01:30 København Svend Lundorff Rasmussen Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
9. maj 1947 00:05 København Ib Nedermark Hansen Medlem af Peter-gruppen. 22 drab. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
9. maj 1947 00:33 København Svend Thybo Sørensen Medlem af Peter-gruppen SS-Unterscharführer. 4 drab. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
9. maj 1947 01:10 København Aage Thomas Mariegaard Medlem af Peter-gruppen SS-Unterscharführer. 10 drab. 32 sabotager.
9. maj 1947 01:50 København Robert Lund Medlem af Peter-gruppen. 13 drab. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
9. maj 1947 02:40 København Helge Erik Lundquist Medlem af Peter-gruppen. 21 drab. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
9. maj 1947 03:15 København Kai Henning Bothildsen Nielsen Medlem af Peter-gruppen. 57 drab. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
9. maj 1947 04:00 København Henning Emil Brøndum Medlem af Peter-gruppen SS-Hauptsturmführer. 38 drab. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
17. maj 1947 01:00 Viborg Kristian Egede Lundholm Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg og København.
17. maj 1947 01:30 Viborg Erik Laurits Larsen Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved Gestapo i København og Odense.
23. maj 1947 Viborg Børge Thorkild Jensen SS-mand og stikker.
26. juni 1947 01:30 København Arne Ejner Park Medlem af HIPO-korpset og SS-Untersturmführer.
2. august 1947 Viborg Hans Kristian Kristensen Medhjælper ved Gestapo i Kolding.
11. oktober 1947 01:00 Viborg Aksel Godfred Nielsen Medlem af Schalburgkorpset og medhjælper ved Gestapo i Århus.
11. oktober 1947 01:30 Viborg Peter Karl Brinkmand Tolk og medhjælper ved Gestapo i Kolding.
22. januar 1948 01:30 København William Karl Møller Rasmussen Medlem af HIPO-korpset.
13. maj 1948 Viborg Johannes Rasmussen Stikker og medhjælper ved Gestapo.
13. maj 1948 02:00 Viborg Hans Erik Munch Medhjælper for Gestapo i Esbjerg.
24. september 1948 01:30 København Johannes Konrad Randchau SS-mand, tolk og medhjælper ved Gestapo i København og Århus.
12. november 1948 01:00 Viborg Poul Michael Hansen Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
12. november 1948 01:45 Viborg Niels Riis Tolk og medhjælper ved Gestapo i Kolding.
12. november 1948 01:30 København Ejner Robert Walberg Andersen SS-Rottenführer og medlem af HIPO-korpset.
15. januar 1949 01:00 København Ove Charles Hermann Petersen SD-mand i Århus og København.
15. januar 1949 01:00 Viborg Aksel Jørgensen SD-mand i Århus.
10. maj 1949 Viborg Hans Julius Tolk og medhjælper ved Gestapo i Esbjerg.
10. maj 1949 01:00 København Jørgen Børge Axel Lorentzen Leder af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 01:40 København John Ernst Hemmingsen Medlem af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 02:02 København Enrico Haakon Bernardo Rand Medlem af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 02:34 København Tage Petersen SS-Obersturmführer og medlem af Lorenzen-gruppen.
25. juni 1949 01:00 København Knud Børge Martinsen Kommandør for Frikorps Danmark og Schalburgkorpset SS-Obersturmbannführer.
25. juni 1949 01:30 København Jakob Erik Holm Adjudant og Auditør i Schalburgkorpset.
12. juli 1949 01:00 Viborg Arne Pedersen Stikker.
15. september 1949 01:00 København Arno Oskar Hammeken Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
21. september 1949 01:30 København Henry Peder Emil Riksted Medlem af Schalburgkorpset.
25. november 1949 01:00 København Helmuth Valdemar Mortensen Medlem af Schiøler-gruppen.
25. november 1949 01:30 København Ib Gerner Ibsen Leder af Schiøler-gruppen.
4. februar 1950 01:00 København Aage Carl Anton Jensen Souschef i Lille Jørgen-gruppen.
4. februar 1950 01:30 København Jørgen Christian Sørensen Leder af Lille Jørgen-gruppen.
4. februar 1950 02:00 København Carl Viggo Klæbel Medlem af Lille Jørgen-gruppen.
20. juli 1950 01:00 København Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen Leder af Birkedal Hansen-gruppen.


Eksterne links til love:

Kilder:

[redigér] Se også

[redigér] Referencer

  1. ↑ politiken.dk Artikel om dødsstraf i Japan
  2. ↑ Death sentences and executions in 2008 Amnesty International's rapport 2008
  3. ↑ Death Row Inmates The Death Penalty Information Center

[redigér] Kilder

[redigér] Eksterne henvisninger

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:


Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8dsstraf"
Personlige værktøjer