Døgn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et døgn er en periode på 24 timer.

Jordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. I den periode, hvor et sted befinder sig på den belyste side af jorden, har man dag på stedet, mens man har nat i det tidsrum, hvor stedet er på skyggesiden af jorden.

Det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen, kaldes sand middag, og tiden fra en sådan til den næste hedder et sandt soldøgn. Et sandt soldøgn har samme længde, men længden af henholdsvis den belyste og den skyggede periode (dag og nat) varierer med årstiderne, og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde.

Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor man fulgte et tolvtalssystem, som var opfundet af sumererne (jf. minutter, sekunder, månedsantal, grader).

I hverdagssproget opdeler man døgnet i forskellige faser:

  • Nat: Den del af døgnet der forløber fra solnedgang til solopgang, og hvor de fleste sover typisk kl. 24:00 - 05:00.
  • Morgen: Den første del af dagen, der varer fra solopgang eller ca. kl. 05:00- 09:00.
  • Formiddag: Den del af dagen der ligger mellem morgen og middag, ca. mellem kl. 9 og 12.
  • Middag: Tidspunktet midt på dagen hvor solen står højest på himlen (ca. mellem kl. 12 og 15).
  • Eftermiddag: Den del af dagen der ligger mellem middag og aften, ca. mellem kl. 15 og 18.
  • Aften: Den del af døgnet der varer fra kl. ca. 18 til kl. ca. 24. Det er den del af døgnet som danner overgang mellem dag og nat idet dagslyset gradvis forsvinder.

Kilder[redigér | redigér wikikode]