Døgn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et døgn er en periode på 24 timer. [1]oldnordisk hed døgnet solarhringr, sol-ring. "Solringen" var delt i áttir, ottendedele. [2]

Jordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation.

Det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen, kaldes "sand middag", og tiden fra en sådan til den næste hedder et "sandt soldøgn". Et sandt soldøgn har samme længde, men længden af henholdsvis den belyste og den skyggede periode (dag og nat) varierer med årstiderne, og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde.

Inddeling[redigér | redigér wikikode]

Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor man fulgte et tolvtalssystem, som var opfundet af sumererne (jf. minutter, sekunder, månedsantal, grader).

I hverdagssproget opdeler man døgnet i forskellige faser:

  • Nat: Den del af døgnet, der forløber fra solnedgang til solopgang, og hvor de fleste sover.
  • Morgen: Den første del af dagen, der varer fra solopgang.
  • Formiddag: Den del af dagen, der ligger mellem morgen og middag.
  • Middag: Tidspunktet midt på dagen, hvor solen står højest på himlen.
  • Eftermiddag: Den del af dagen, der ligger mellem middag og aften.
  • Aften: Den del af døgnet, der danner overgang mellem dag og nat idet dagslyset gradvis forsvinder.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=d%C3%B8gn
  2. Den nordiske verden 1 (s. 29), Gyldendal 1992, ISBN 87-01-79030-7

Kilder[redigér | redigér wikikode]