ADHD

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DAMP)
Gå til: navigation, søg
ADHD
Klassifikation
Primary Laos2.jpg
Børn med ADHD har ofte svært ved at fokusere og bliver nemt distraheret af småting.
SKS DF90
ICD-10 F90
ICD-9 314.00, 314.01

Attention deficit hyperactivity disorder (dansk: Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitets lidelse, ADHD, AD/HD eller ADD) er en neuropsykiatrisk lidelse.[1] Lidelsen er først og fremmest karakteriseret ved "sameksistensen af opmærksomheds-problemer og hyperaktivitet, med adfærd som sjældent forekommer alene" og symptomer som starter før syvårsalderen.[2]

ADHD er tidligere kendt som DAMP, som dog kan opfattes som nedsættende. Folk med diagnosen ADHD er som udgangspunkt ikke hæmmet motorisk, og man kan deraf udelukke en direkte forlignelig sammenhæng mellem de to.[3].

ADHD er den mest almindeligt undersøgte og diagnosticerede psykiatriske lidelse hos børn, som påvirker omkring tre til fem procent af alle børn globalt[4][5] samt påvirker to til 16% af alle børn i skolealderen.[6] Det er en kronisk lidelse[7], hvor 30 til 50% af dem som blev diagnosticeret i barndommen fortsætter med at have symptomer i voksenalderen.[8] Unge og voksne med ADHD har en tendens til at udvikle mestrings-mekanismer for at kompensere for nogle af deres vanskeligheder.[9] Det anslås at 4,7% af voksne amerikanere har ADHD.[10] Standardiserede ratingskalaer såsom WHO's Adult ADHD Self-Report Scale kan bruges til at screene og vurdere omfanget af lidelsens symptomer.[11]

ADHD bliver diagnosticeret to til fire gange hyppigere hos drenge end hos piger,[12][13] selvom nogle undersøgelser tyder på, at disse misforhold skyldes subjektiv forudindtagethed hos de henvisende lærere.[14] Behandling omfatter normalt en kombination af medicin, adfærds-modifikationer, livsstilsændringer og vejledning. Symptomer på ADHD kan være vanskelige at skelne fra andre sygdomme, hvilket øger sandsynligheden for, at lidelsen bliver overset.[15] Desuden har de færreste klinikere modtaget en formel uddannelse i vurdering og behandling af ADHD. Det gælder især, når der er tale om voksne patienter.[16]

ADHD og dens diagnose og behandling er blevet anset som et kontroversielt emne siden 1970'erne.[17] Disse kontroverser har involveret klinikere, lærere, politikere, forældre og medier. Emnerne omfatter årsagen til ADHD og brugen af stimulerende medicin i behandlingen.[18][19][20] De fleste leverandører af sundhedsydelser accepterer, at ADHD er en reel sygdom med en debat i det videnskabelige samfund, primært med fokus på behandling og diagnose.[21][22][23] American Medical Association konkluderede i 1998, at de diagnostiske kriterier for ADHD er baseret på omfattende forskning, og når anvendt korrekt, fører til en diagnose med en høj pålidelighed.[24]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

ADHD kan ses som en eller flere sammenhængende træk, som normalt findes i hele den almindelige befolkning.[25] Det er en udviklingsmæssig lidelse hvor visse træk såsom impulskontrol kan forsinke udviklingen. Ved hjælp af MR-scanning i den præfrontale cortex, er dette udviklingsmæssige efterslæb vurderet til at vare fra tre til fem år.[26] Imidlertid er definitionen af ADHD baseret på adfærd hvilket gør at det ikke er ensbetydende med en neurologisk sygdom.[25] ADHD er klassificeret som en forstyrrende adfærdslidelse sammen med oppositionel lidelse, adfærdsforstyrrelse og antisocial lidelse.[27]

ADHD har tre undertyper:[28]

  • Overvejende hyperaktive impulsive
    • De fleste symptomer (seks eller flere) er i hyperaktivitet-impulsivitets kategorierne.
    • Færre end seks symptomer på uopmærksomhed er til stede, selvom uopmærksomhed stadig kan være til stede til en vis grad.
  • Overvejende uopmærksomhed
    • Størstedelen af symptomerne (seks eller derover) er i uopmærksomheds kategorien, og færre end seks symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede, selv om hyperaktivitet-impulsivitet stadig kan være til stede til en vis grad.
    • Børn med denne subtype er mindre tilbøjelige til at handle eller har svært ved at være sammen med andre børn. De kan sidde stille, men de er ikke opmærksomme på, hvad de laver. Derfor kan barnet blive overset, og forældre og lærere kan ikke mærke symptomer på ADHD.
  • Kombineret hyperaktiv-impulsiv og uopmærksomhed
    • Seks eller flere symptomer på uopmærksomhed og seks eller flere symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede.
    • De fleste børn med ADHD har en kombineret type.

Årsag[redigér | redigér wikikode]

De specifikke årsager til ADHD er ikke kendte.[29] Der er dog en række faktorer, der kan bidrage til, eller forværre ADHD. Disse omfatter genetik, kost og det sociale og fysiske miljøer. Det er delvist arveligt, da der er 5% risiko for at få diagnosen, hvis den ene af ens forældre også har den.

Tegn og symptomer[redigér | redigér wikikode]

Opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet finder ofte sted hos folk med ADHD. Symptomerne på ADHD er særligt vanskelige at definere, fordi det er svært at sætte grænsen på, hvor normale niveauer af opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet er klinisk signifikante niveauer, som kræver påbegyndelsen af indgreb.[15] For at blive diagnosticeret med ADHD, skal symptomerne overholdes i to forskellige perioder på 6 måneder eller mere og i en grad, der er større end for andre børn på samme alder.[30]

Symptomerne for ADHD hos børn klassificeres indenfor 3 undertyper, overvejende uopmærksom type. overvejende hyperaktiv-impulsiv type, eller en kombineret type, hvis kriterierne for begge undertyper er opfyldt:[15]:p.4

Symptomer hos overvejende uopmærksom-typen kan omfatte:[31]

  • Bliver let distraheret, går glip af detaljer, glemmer ting, og skifter ofte fra den ene aktivitet til den anden
  • Har svært ved at fokusere på en opgave
  • Keder sig med under opgave, efter kun et par minutter, medmindre man gør noget sjovt
  • Har svært ved at fokusere på at organisere og gennemføre en opgave eller lære noget nyt eller problemer, som supplerer eller handler om hjemmeopgaver, mister ofte ting (f.eks, blyanter, legetøj, opgaver), som er nødvendige for at udføre opgaver eller aktiviteter
  • Lytter ikke når man blive talt til
  • Dagdrømmer, bliver let forvirret, og bevæger sig langsomt
  • Har svært ved at bearbejde information ligeså hurtigt som andre
  • Svært ved at følge instruktioner

Symptomer hos overvejende hyperaktiv-impulsiv type kan omfatte:[31]

  • Skælder ud og vrider sig i sæderne på stolen
  • Taler uafbrudt
  • Går rundt, og leger og rør ved alt hvad man ser
  • Har svært ved at sidde stille under middag, skoletid, eller historietime
  • Er konstant i bevægelse
  • Har svært ved at udføre rolige opgaver eller aktiviteter

samt disse som primært handler om impulsivitet:[31]

  • Er meget utålmodige
  • Buser ud med upassende kommentarer, vise deres følelser uden tilbageholdenhed, og handler uden hensyn til konsekvenserne
  • Har svært ved at vente på ting, de ønsker eller vente på deres omgange i spil

En undersøgelse fra 2009 viste, at børn med ADHD flytter meget rundt, fordi det hjælper dem med at løse komplicerede opgaver.[32][33]

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

ADHD diagnosticeres via en psykiatrisk vurdering; men det kan ikke udelukkes at andre potentielle årsager eller komorbiditeter, fysiske undersøgelser, radiologiske billeddannelser og laboratorieundersøgelser også kan anvendes.[34]

I Nordamerika er DSM-IV-kriterierne ofte grundlag for en diagnose, mens europæiske lande normalt bruger ICD-10. Hvis DSM-IV-kriterierne anvendes, i stedet for ICD-10, er det tre-fire gange mere sandsynligt at få diagnosen ADHD.[13] Andre faktorer end dem, der er indenfor DSM eller ICD har dog vist sig at påvirke diagnosen i klinisk praksis. Et barn's sociale miljø og skolemiljø samt det akademiske pres på skolen vil sandsynligvis også have indflydelse.[35]

Mange af symptomerne på ADHD forekommer fra tid til anden hos alle; hos patienter med ADHD, er frekvensen af disse symptomer bare større og patienteneres liv er væsentligt forringet. Symptomerne skal vise sig i flere omgange, før at det kan klassificeres som ADHD. Som med mange andre psykiatriske og medicinske lidelser, skal den formelle diagnose foretages af en kvalificeret professionel fagperson på området, og baseres på en række kriterier. I USA bliver disse kriterier fastlagt af American Psychiatric Association i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (dansk: Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Handicaps (DSM-IV), 4. udgave. Baseret på DSM-IV-kriterierne nedenfor, er der klassificeret tre typer af ADHD:

  1. ADHD, Kombineret type: hvis begge kriterier både indenfor 1A og 1B er blevet opfyldt indenfor de seneste seks måneder
  2. ADHD, overvejende uopmærksom Type: Hvis kriterie 1A er opfyldt, men kriterium 1B ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder
  3. ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type: hvis kriterium 1B er opfyldt, men kriteriet 1A ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder.[36]

Man har tidligere anvendt udtrykket ADD men dette er blevet forældet i den seneste revision af DSM. Som en konsekvens af, den nuværende terminologi beskrives ADHD som en lidelse, der kan manifestere sig som værende en primær vanskelighed, som resultatet af hyperaktivitet/impulsivitet (ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type) eller overvejende uopmærksom (ADHD overvejende uopmærksom) eller begge dele (ADHD, Kombineret type).

Der går mange voksne og børn rund med ADHD uden at de ved det. Det sker tit at folk på 50 år, finder ud af at de har ADHD, uden at have vidste det i så mange år. Men nu og da er det blevet meget lettere at give en diagnose da men har flere midler.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Metoder til behandling omfatter ofte en kombination af adfærds-modifikationer, livsstilsændringer, rådgivning og medicin. En undersøgelse fra 2005 konkluderede, at medicinsk og adfærdsmæssig behandling er den mest effektive ADHD behandling, efterfulgt af medicin alene, og derefter adfærdsmæssig behandling.[37] Mens medicin har vist sig at forbedre adfærden, på kort sigt, har det ikke vist ændringer på lang sigt.[38] Medicinen har vist sig at have en virkning på mindst 80% af befolkningen.[39]

Medicinsk behandling[redigér | redigér wikikode]

Centralstimulerende stoffer som methylphenidat (Ritalin) er førstevalg, mens det ikke-stimulerende stof atomoxetin kan anvendes som alternativ.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Historien om ADHD.

Hyperaktivitet har længe været en del af den menneskelige tilstand. Sir Alexander Crichton beskriver "mental uro" i sin bog An Inquiry Into the Nature and Origin of Mental Derangement fra 1798.[40][41] Terminologien, der anvendes for at beskrive symptomerne på ADHD har været udsat for mange ændringer igennem historien: "minimal hjerneskade", "minimal dysfunktion i hjernen" (eller lidelse),[42] "indlærings/adfærdsvanskeligheder" og "hyperaktivitet". I DSM-II (1968) brugte man beskrivelsen "Hyperaktiv reaktion i barndommen". I DSM-III blev "ADD (Attention-Deficit Disorder) med eller uden hyperaktivitet" introduceret. I 1987 blev dette ændret til ADHD i DSM-III-R samt i det efterfølgende udgaver.[43] Brugen af stimulanser til behandling af ADHD blev første gang beskrevet i 1937.[44]

Samfund og kultur[redigér | redigér wikikode]

Medierne har rapporteret om mange spørgsmål i forbindelse med ADHD. I 2001, sendte PBS's Frontline, et program, omkring virkningerne af diagnosering og behandling af ADHD hos mindreårige, med titlen "Medicating Kids."[45] Programmet omfattede et udvalg af interviews med repræsentanter for forskellige synspunkter. I et segment, med titlen Backlash, forklarede de to pensionerede, neurologer Fred Baughman og Peter Breggin, hvad PBS, beskrev som "en udtalt kritik, der insisterer på at [ADHD er] bedrageri, skabt af den psykiatriske og farmaceutiske industri, hvilket, skader familiernes forståelse, for barnets velfærd og trivsel"[46] i et interview omkring legitimiteten af sygdommen. Russell Barkley og Xavier Castellanos, lederne af ADHD-forskningsafdelingen på National Institute of Mental Health (NIMH), forsvarede efterfølgende sygdommens videnskabelige berigtigelse. I interviewet med Castellanos, erklærede han at man, videnskabeligt set, også kan lide af sygdommen i større, eller mindre grad.[47] Lawrence Diller blev interviewet, omkring erhvervsgrundlaget for ADHD, som repræsentant for Shire Plc (tidligere kendt som Shire-Richwood).[Kilde mangler]

En række, kendte personer er i tidens løb, kommet med en række kontroversielle udtagelser omkring ADHD. Scientologen Tom Cruise's interview med Matt Lauer blev i vidt omfang fulgt af offentligheden, i 2005. I dette interview, udtalte han sig om fødselsdepressioner og refererede til Ritalin og Adderall som værende "street drugs" (dansk: gadenarko) snarere end ADHD-medicin.[48] I England, udtalte Baronesse Susan Greenfield, en ledende neurolog, sig offentligt i 2007 om behovet for en omfattende undersøgelse af den dramatiske stigning i antallet af ADHD-diagnoser i Storbritannien og mulige årsager efter, at have set et BBC Panorama-program som fremhævede et amerikansk forskningsprojekt (engelsk: The Multimodal Treatment Study of Children with ADHD by the University of Buffalo) som tyder på at lægemidler, ikke er bedre end andre behandlingsmetoder på lang sigt.[49] Men, i 2010 kritiserede BBC Trust programmet for at få amerikansk forskning, til at fremvise en "påviselig forbedring i børns, adfærd efter tre år på ADHD-medicin" selvom "undersøgelsen i virkeligheden viste en, betydelig forbedring med medicin over tid."[50]

I 2009, blev otte procent af alle Major League Baseball-spillerne diagnosticeret med ADHD, hvilket gør lidelsen til en epidemi blandt denne befolkningsgruppe. Stigningen, faldt efter ligaens forbud mod stimulanser, i 2006 (jf. Major League Baseball-narkotikapolitik).[51]

Juridiske status for medicinen[redigér | redigér wikikode]

Stimulansernes juridiske status blev fornylig revideret af flere organisationer:

  • Internationalt, er methylphenidate klassificeret som et liste-II stof jf. Konventionen om psyketropiske stoffer.[52]
  • I USA, er methylphenidate klassificeret som et Schedule II kontrolleret stof, en betegnelse som anvendes for stoffer, med en høj anerkendt medicinsk værdi, men som indebærer en høj risiko på grund af deres vanedannende potentiale.
  • I Storbritannien, er methylphenidate klassificeret som et kontrolleret 'Klasse B' stof, og besiddelse af det uden recept, kan give op til 14 års fængsel og/eller en ubegrænset bøde.[53]
  • I New Zealand, er det klassificeret som et 'klasse B2 kontrolleret stof'. Ulovlig besidelse kan straffes med 6-måneders fængsel og distribution af det kan give op til 14-års fængsel.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Zwi M, Ramchandani P, Joughin C (October 2000). "Evidence and belief in ADHD". BMJ 321 (7267): 975–6. doi:10.1136/bmj.321.7267.975. PMID 11039942. 
  2. Biederman J (1998). "Attention-deficit/hyperactivity disorder: a life-span perspective". The Journal of Clinical Psychiatry 59 Suppl 7: 4–16. PMID 9680048. 
  3. Olsen, Ronny Philip (Prof. Bach. i undervisning) "Hverdagsforestillinger der er relevante for faget N/T, med udgangspunkt i naturvidenskaben". 2008. Haslev University College
  4. "NIMH • ADHD • Complete Publication". http://www.nimh.nih.gov/health/publications/adhd/complete-publication.shtml.  Arkiveret 2007-10-18.
  5. Nair J, Ehimare U, Beitman BD, Nair SS, Lavin A (2006). "Clinical review: evidence-based diagnosis and treatment of ADHD in children". Mo Med 103 (6): 617–21. PMID 17256270. 
  6. Rader R, McCauley L, Callen EC (April 2009). "Current strategies in the diagnosis and treatment of childhood attention-deficit/hyperactivity disorder". Am Fam Physician 79 (8): 657–65. PMID 19405409. 
  7. Van Cleave J, Leslie LK (August 2008). "Approaching ADHD as a chronic condition: implications for long-term adherence". Journal of Psychosocial Nursing and Mental Health Services 46 (8): 28–37. PMID 18777966. 
  8. Elia J, Ambrosini PJ, Rapoport JL (March 1999). "Treatment of attention-deficit-hyperactivity disorder". The New England Journal of Medicine 340 (10): 780–8. doi:10.1056/NEJM199903113401007. PMID 10072414. 
  9. Gentile, Julie; Atiq, R; Gillig, PM (2004). "Adult ADHD: Diagnosis, Differential Diagnosis and Medication Management". Psychiatry 3 (8): 24–30. PMID 20963192. 
  10. Barkley, Russell A. (2007). "ADHD in Adults: History, Diagnosis, and Impairments". ContinuingEdCourses.net. http://www.continuingedcourses.net/active/courses/course034.php. Hentet July 27, 2009. 
  11. Kessler RC, Adler L, Ames M, et al. (February 2005). "The World Health Organization Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS): a short screening scale for use in the general population". Psychological medicine 35 (2): 245–56. doi:10.1017/S0033291704002892. PMID 15841682. 
  12. Dulcan M (October 1997). "Practice parameters for the assessment and treatment of children, adolescents, and adults with attention-deficit/hyperactivity disorder. American Academy of Child and Adolescent Psychiatry". Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 36 (10 Suppl): 85S–121S. doi:10.1097/00004583-199710001-00007. PMID 9334567. http://meta.wkhealth.com/pt/pt-core/template-journal/lwwgateway/media/landingpage.htm?issn=0890-8567&volume=36&issue=10&spage=85S. 
  13. 13,0 13,1 Singh I (December 2008). "Beyond polemics: science and ethics of ADHD". Nature Reviews. Neuroscience 9 (12): 957–64. doi:10.1038/nrn2514. PMID 19020513. 
  14. Sciutto M.J., Nolfi C.J., Bluhm C. (2004). "Effects of Child Gender and Symptom Type on Referrals for ADHD by Elementary School Teachers". Journal of Emotional and Behavioral Disorders 12 (4): 247–253. doi:10.1177/10634266040120040501. 
  15. 15,0 15,1 15,2 Ramsay
  16. Voksne med ADHD. ADHD-foreningen. s. 9. http://adhd.dk/fileadmin/dokumenter/voksne/Pjece-voksnemedADHD.pdf. 
  17. Parrillo, Vincent (2008). Encyclopedia of Social Problems. SAGE. s. 63. ISBN 9781412941655. http://books.google.com/?id=mRGr_B4Y1CEC&pg=PA63&dq=percent+who+consider+ADHD+controversial. Hentet 2009-05-02. 
  18. "Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder". US department of health and human services. December 1999. http://www.ahrq.gov/clinic/epcsums/adhdsum.htm. Hentet 2008-10-02. 
  19. Mayes R, Bagwell C, Erkulwater J (2008). "ADHD and the rise in stimulant use among children". Harv Rev Psychiatry 16 (3): 151–66. doi:10.1080/10673220802167782. PMID 18569037. 
  20. Cohen, Donald J.; Cicchetti, Dante (2006). Developmental psychopathology. Chichester: John Wiley & Sons. ISBN 0-471-23737-X. 
  21. Sim MG, Hulse G, Khong E (August 2004). "When the child with ADHD grows up" (PDF). Aust Fam Physician 33 (8): 615–8. PMID 15373378. http://www.racgp.org.au/afp/200408/20040803sim.pdf. 
  22. Silver, Larry B. Attention-deficit/hyperactivity disorder. American Psychiatric Publishing, Inc.; 3 edition (September 2003) ISBN 1-58562-131-5; Online July 20, 2009
  23. Schonwald A, Lechner E (April 2006). "Attention deficit/hyperactivity disorder: complexities and controversies". Curr. Opin. Pediatr. 18 (2): 189–95. doi:10.1097/01.mop.0000193302.70882.70. PMID 16601502. 
  24. Goldman LS, Genel M, Bezman RJ, Slanetz PJ (April 1998). "Diagnosis and treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder in children and adolescents. Council on Scientific Affairs, American Medical Association". JAMA 279 (14): 1100–7. doi:10.1001/jama.279.14.1100. PMID 9546570. http://jama.ama-assn.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=9546570. 
  25. 25,0 25,1 "CG72 Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): full guideline" (PDF). NHS. 24 September 2008. http://www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG72FullGuideline.pdf. Hentet 2008-10-08. 
  26. "Brain Matures A Few Years Late In ADHD, But Follows Normal Pattern". Sciencedaily.com. 2007-11-13. http://www.sciencedaily.com/releases/2007/11/071112172200.htm. Hentet 2009-05-25. 
  27. Wiener, Jerry M., Editor (2003). Textbook Of Child & Adolescent Psychiatry. Washington, DC: American Psychiatric Association. ISBN 1-58562-057-2. http://books.google.com/?id=EIgGKcp0SpkC&dq=weiner+2003+%22textbook+of+child+%26+adolescent+psychiatry%22&printsec=frontcover. 
  28. DSM-IV-TR workgroup. The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revision. Washington, DC: American Psychiatric Association.
  29. Bailly, Lionel (2005). "Stimulant medication for the treatment of attention-deficit hyperactivity disorder: evidence-b(i)ased practice?" (Full text). Psychiatric Bulletin (The Royal College of Psychiatrists) 29 (8): 284–287. doi:10.1192/pb.29.8.284. http://pb.rcpsych.org/cgi/content/full/29/8/284. 
  30. Google Health – Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD)
  31. 31,0 31,1 31,2 "Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)." Health & Outreach. Publications. NIMH · Attention Deficit Hyperactivity Disorder 15 July 2009
  32. Rapport MD, Bolden J, Kofler MJ, Sarver DE, Raiker JS, Alderson RM (May 2009). "Hyperactivity in boys with attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD): a ubiquitous core symptom or manifestation of working memory deficits?". J Abnorm Child Psychol 37 (4): 521–34. doi:10.1007/s10802-008-9287-8. PMID 19083090. 
  33. University of Central Florida (9 March 2009). "UCF study: Hyperactivity enables children with ADHD to stay alert". http://www.eurekalert.org/pub_releases/2009-03/uocf-ush030909.php. Hentet 2012-01-29. 
  34. Joughin C, Ramchandani P, Zwi M (May 2003). "Attention-deficit/hyperactivity disorder". American Family Physician 67 (9): 1969–70. PMID 12751659. 
  35. Schneider H, Eisenberg D (April 2006). "Who receives a diagnosis of attention-deficit/ hyperactivity disorder in the United States elementary school population?". Pediatrics 117 (4): e601–9. doi:10.1542/peds.2005-1308. PMID 16585277. 
  36. Adults with ADHD, adults with ADD
  37. Jensen PS, Garcia JA, Glied S (September 2005). "Cost-effectiveness of ADHD treatments: findings from the multimodal treatment study of children with ADHD". The American Journal of Psychiatry 162 (9): 1628–36. doi:10.1176/appi.ajp.162.9.1628. PMID 16135621. 
  38. Yamada A, Takeuchi H, Miki H, Touge T, Deguchi K (Juli 1990). "[Acute transverse myelitis associated with ECHO-25 virus infection]" (på (Japansk)). Rinshō Shinkeigaku 30 (7): 784–6. PMID 2242635. 
  39. "Canadian ADHD Practice Guidelines". Canadian ADHD Allliance. http://www.caddra.ca/cms4/pdfs/caddraGuidelines2011Chapter07.pdf. Hentet 4. februar, 2011. 
  40. An Early Description of ADHD (Inattentive Subtype): Dr Alexander Crichton and `Mental Restlessness' (1798) Child and Adolescent Mental Health[dødt link], Volume 6, Number 2, May 2001 , side. 66–73(8)
  41. side. 271, En undersøgelse af arten og oprindelsen af de mentale forstyrrelser: for kortfattet at forstå et system omkring fysiologi og patologi i det menneskelige sind og en historie om lidenskaberne og deres virkninger..
  42. Bland, J.,(2002) About Gender: Testosterone and Aggression – Childhood. About Gender: Hormones in Context: Testosterone and Aggression - Childhood.
  43. "Development of the DSM". Kadi.myweb.uga.edu. http://kadi.myweb.uga.edu/The_Development_of_the_DSM.html. Hentet 2009-05-25.  Arkiveret 6 June 2009.
  44. Patrick KS, Straughn AB, Perkins JS, González MA (January 2009). "Evolution of stimulants to treat ADHD: transdermal methylphenidate". Human Psychopharmacology 24 (1): 1–17. doi:10.1002/hup.992. PMID 19051222. 
  45. "Defining and Diagnosing ADHD". PBS. http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/medicating/adhd/. Hentet 2009-05-25. 
  46. "Opponents and Backlash". PBS. http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/medicating/backlash. Hentet 2009-05-25. 
  47. Castellanos, Xavier (2000-10-10). Interviews: Xavier Castellanos, M.D.. (Interview). PBS. Retrieved 2009-05-25.
  48. "'I'm passionate about life'". msnbc.msn.com. 2005-06-25. http://today.msnbc.msn.com/id/8343367. Hentet 2012-01-29. 
  49. "Peer calls for ADHD care review". BBC News. 2007-11-14. http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/7093944.stm. Hentet 2012-01-29. 
  50. Singh A (2010-02-25). "BBC must broadcast apology over inaccurate Panorama programme". The Telegraph. http://www.telegraph.co.uk/news/7307972/BBC-must-broadcast-apology-over-inaccurate-Panorama-programme.html. Hentet 2012-01-29. 
  51. Saletan, William (2009-01-12). "Doping Deficit Disorder. Need performance-enhancing drugs? Claim ADHD". Slate. http://www.slate.com/id/2208429/. Hentet 2009-05-02. 
  52. Green List: Annex to the annual statistical report on psychotropic substances (form P)PDF (1.63 MB) 23rd edition. August 2003. International Narcotics Board, Vienna International Centre. Retrieved 2 March 2006
  53. Class A, B and C drug:| Home Office

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Dr Jennifer Erkulwater; Dr Rick Mayes; Dr Catherine Bagwell (2009). Medicating Children: ADHD and Pediatric Mental Health. Cambridge: Harvard University Press. s. 5. ISBN 0-674-03163-6.  (Engelsk)

Fremtidig læsning[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: