Dansk Boldspil-Union

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra DBU)
Gå til: navigation, søg
Dansk Boldspil-Union
Grundlagt 1889
Medlem af FIFA 1904
Medlem af UEFA 1954
Præsident Allan Hansen
Hjemmeside dbu.dk

Dansk Boldspil-Union (forkortelse DBU) er det øverste ledelsesorgan for fodbold i Danmark med det formål at fremme boldsporten i Danmark. I formålsparagraffen står der kort og godt: DBU's formål er at fremme og udvikle dansk fodbold både nationalt og internationalt.

Det søger man, at opnå ved afholdelse af nationale turneringer, landskampe (herre-, dame- og ungdomslandshold), uddannelse af spillere, ledere og trænere med videre. DBU administrerer især de nationale turneringer, herunder den professionelle liga (DM i fodbold), 1. division (fodbold), 2. division (Øst og Vest), Danmarksserien (Pulje 1 og 2), Kvalifikationsrækken (Pulje 1, 2 og 3), oprykningskampe til henholdvis 1. division og 2. division samt Landspokalturneringen. Kvindefodbold er også en anerkendt sportsgren. Hertil kommer, at DBU står for udgivelsen af fodboldlove i Danmark samt for fortolkninger af samme. DBU samarbejder med Team Danmark om ITU-projektet.

DBU blev stiftet den 18. maj 1889, optaget i Danmarks Idræts-Forbund i 1896 og er medlem af henholdvis FIFA (Federation Internationale de Football Association) og UEFA (Union des Associations Europeennes de Football). DBU organiserede i begyndelsen, udover fodbold, også kricket og tennis, men disse er sidenhen blevet udskilt i selvstændige forbund.[1] Nuværende formand er Allan Hansen. Næstformand er Jesper Møller. Generalsekretær er Jim Stjerne Hansen. Kommunikationschef er Lars Berendt.

Siden 1984, hvor Landsholdet for første gang i nyere tid kvalificerede sig til en større international turnering, har landsholdet spillet en meget stor rolle for DBU, især på grund af tilførsel af økonomiske midler.

DBU har også en UEFA-godkendt træneruddannelse, som Peter Rudbæk er instruktør for. Er man uddannet der kan man træne på topplan i hele verden.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Kvindefodbold

Indtil 1972 var al kvindefodbold i Danmark organiseret i Dansk Kvinde Fodbold Union, som forinden havde søgt om at kvindefodbold blev optaget under DBUs vinger.

I februar 1972 besluttes det på DBUs repræsentantskabsmøde at optage damefodbold (kvindefodbold) i DBU (og FIFA generelt) og der oprettes dernæst et landsdækkende turneringssystem. Den første officielle danske mesterskab for kvinder (under DBUs vinger) blev afviklet det efterfølgende år i 1973 med Ribe Boldklub som vinder, da de besejrede Boldklubben Stjernen med cifrene 1-0 i finalen. Det nuværende format med Elitedivisionen som bedste danske række for kvinder blev først introduceret senere, idet mesterskabet de første år blev afviklet som en cup-turnering mellem lokalunionernes vindere.

Den 27. juli 1974 spilles den første dame-landskamp i forbindelse med turneringen om det nordiske mesterskab. Kampen vindes med 1-0 på mål af Ann Andreasen over det svenske dame-fodboldlandshold i Markusböl. I 1979 vandt Danmark det uofficielle europæiske mesterskab ved at besejre Italien i finalen i Napoli. De danske kvinder deltog i de første fem officielle verdensmesterskaber under FIFA - 1991, 1995 og 1999 samt de olympiske sommerlege i 1996 i USA.

Antallet af kvindelige fodboldspillere tæller pr. 2007 godt 50.000.

[redigér] Lokalunioner

Unionen består formelt som en sammenslutning af Foreningen af Lokalunioner i Danmark (FLU) og Foreningen af Divisionsklubber i Danmark (Divisionsforeningen), som således repræsenterer både bredden og eliten. Med i alt 1.615 (pr. 2005) fodboldklubber og 300.481 (pr. 2005) medlemmer er DBU i dag en bredt forankret organisation. DBUs seks selvstændige lokalunioner er Bornholms Boldspil-Union (BBU), Fyns Boldspil-Union (FBU), Jydsk Boldspil-Union (JBU), Københavns Boldspil-Union (KBU), Lolland-Falsters Boldspil-Union (LFBU) og Sjællands Boldspil-Union (SBU), hvoraf JBU er den største union (medlemsmæssigt) mens BBU er den mindste union.

[redigér] Forbundet i tal

  • Medlemstal: 300.481 (pr. 2005)
  • Foreninger: 1.615 (pr. 2005)

[redigér] Referencer

[redigér] Ekstern kilde/henvisning


Nationale fodboldforbund i Europa (UEFA)

Albanien | Andorra | Armenien | Aserbajdsjan | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern | Danmark | England | Estland | Finland | Frankrig | Færøerne | Georgien | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Israel | Italien | Kasakhstan | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Montenegro | Nordirland | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland | San Marino | Schweiz | Serbien | Skotland | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Wales | Østrig

Personlige værktøjer
organisation