Eliteserien i ishockey 1988-89

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DM i ishockey 1988-89)
Eliteserien
Sæson 1988-89
Sæson nr. 29
Mester Frederikshavn IK (1. DM-titel)
Andenplads AaB
Tredjeplads Herning IK
Nedrykkere Ingen
Antal hold 7
Kampe spillet 99
Totalt antal mål 738 (7,45 pr. kamp)
Topscorer Todd Bjorkstrand, Herning IK
60 point (32 mål + 28 assists)
Årets spiller Todd Bjorkstrand, Herning IK
Eliteserien

Eliteserien i ishockey 1988-89 var den 29. sæson af den bedste danske række i ishockey og den fjerde sæson under navnet Eliteserien. Det var samtidig turneringen om det 32. DM i ishockey arrangeret af Dansk Ishockey Union. Turneringen havde deltagelse af syv hold, som først spillede et grundspil i form af en firdobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 24 kampe til hvert hold. Derefter gik de fire bedste hold videre til slutspillet om DM-medaljer, der som noget nyt blev afviklet som en cupturnering.

Mesterskabet blev vundet af Frederikshavn Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for første gang. Klubbens indtil da bedste resultat havde været tredjepladsen i sæsonen 1985-86. I finalen besejrede vendelboerne, der havde Jiří Justra som træner, lokalrivalerne fra AaB med 2-0 i kampe. Bronzemedaljerne gik til Herning IK, der inden denne sæson havde forstærket sig med en spiller, der kom til at dominere den danske liga i mange år fremover. Det var amerikaneren Todd Bjorkstrand, der både blev ligatopscorer og løb med titlen som årets spiller. I bronzekampen vandt midtjyderne med 2-1 i kampe over Herlev IK.

Resultater og stillinger[redigér | rediger kildetekst]

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Grundspil
Mester Frederikshavn IK
Andenplads AaB
Tredjeplads Herning IK
Antal hold 7
Kampe spillet 90
Totalt antal mål 660 (7,33 pr. kamp)
Topscorer Todd Bjorkstrand, Herning IK

De syv hold spillede en firdobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 24 kampe til hvert hold. De fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.

  Nr   Hold   K   V   U   T   Mf     Mi   +/-   P
1
24
18
1
5
152
89
+63
37
Slutspil
2
24
14
3
7
117
94
+23
31
Slutspil
3
24
11
2
11
105
106
−1
24
Slutspil
4
24
10
3
11
105
93
+12
23
Slutspil
5
24
8
7
9
108
115
−7
6
HIK (O)
24
6
4
14
70
112
−42
7
24
5
4
15
87
135
−48

 K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Ligaen blev udvidet fra syv til otte hold. Op fra 1. division rykkede Vojens IK.

Holdene, der sluttede på 5.- eller 6.-pladsen i grundspillet, Esbjerg IK og HIK spillede sammen med nr. 2 og 3 fra 1. division, Rungsted IK og IK Skovbakken, i kvalifikationsspillet en dobbeltturnering om to pladser i Elitedivisionen i den efterfølgende sæson. Treeren i dette kvalifikationsspil mødte derefter Eliteseriens nr. 7, Rødovre SIK om den sidste ledige plads i Eliteserien i 1989-90.

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Slutspil
Mester Frederikshavn IK (1. DM-titel)
Andenplads AaB
Tredjeplads Herning IK
Antal hold 4
Kampe spillet 9
Totalt antal mål 78 (8,67 pr. kamp)

Slutspillet om medaljerne havde deltagelse af de fire bedst placerede hold i grundspillet: Frederikshavn IK, AaB, Herning IK og Herlev IK. De fire hold blev parret i to semifinaler, således at vinderen af grundspillet, Frederikshavn IK i den ene spillede mod grundspillets nr. 4, Herlev IK, mens nr. 2 og 3, AaB og Herning IK mødtes i den anden. Begge semifinaler blev spillet bedst af tre kampe, og vinderne af de to semifinaler gik videre til finalen om guld- og sølvmedaljer, mens taberne spillede videre om bronzemedaljerne. Finalen og bronzekampen blev ligeledes spillet bedst af tre kampe.

Resultatet af slutspillet blev at alle fire hold sluttede på præcis samme placering som i grundspillet. I finalen vandt Frederikshavn IK over AaB med 2-0 i kampe, mens bronzemedaljerne blev vundet af Herning IK, som besejrede Herlev IK med 2-1 i kampe.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne blev afgjort bedst af tre kampe, og de to vindere, Frederikshavn IK og AaB gik videre til finalen om Danmarksmesterskabet, mens de to tabere gik videre til bronzekampen.

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekampen havde deltagelse af de to tabende semifinalister og blev spillet bedst af tre kampe.

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabsfinalen havde deltagelse af de to vindere af semifinalerne og blev spillet bedst af tre kampe.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]