Republikken Dagestan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dagestan)
Gå til: navigation, søg
Republikken Dagestan
Респу́блика Дагеста́н
Republik
Flag of Dagestan.svg
Republikken Dagestans flag
Coat of Arms of Dagestan.svg
Republikken Dagestans våbenskjold
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Nordkaukasiske
Økonomisk region Nordkaukasiske
Officielle sprog russisk
avarisk
azeri
darginsk
lezginsk
kumykkisk
Hovedstad Makhatjkala
Areal 50.300 km² (nr. 49.)
Indbyggertal 2,576,531 (nr. 22.)
Tidszone UTC+4
Dagestans placering i Rusland
Dagestans placering i Rusland

Republikken Dagestan (russisk: Респу́блика Дагеста́н, tr. Respúblika Dagestán; avarisk: Дагъистан, tr. Dagistan; lezginsk: Дагъустандин Республика, tr. Dagustandin Respublika; azeri: Dağıstan) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken har et areal på ca. 50.300 km² med omtrent 2,5 millioner indbyggere. Hovedstaden hedder Makhatjkala.

Republikken grænser til Rusland, Tjetjenien, Aserbajdsjan, Kalmykien og Georgien.

I Dagestan tales mange forskellige sprog: avarisk, russisk, darginsk, lezginsk og kumykkisk er de mest udbredte. Majoriteten af befolkningen er muslimer med sufiske ordener.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

Regionen var beboet i forhistorisk tid. Romerriget og Perserriget kæmpede om overherredømme. For at holde de nordlige folkeslag ude byggede Sassaniderne[1] den Kaukasiske mur i det 5. århundrede e.Kr.. Senere blev lavlandet en persisk provins. Indbyggerne i det indre Dagestan forblev fri bjergbefolkning med egne Khaner. Fra 300-tallet til 600-tallet var området under Sassaniderne. I 600-tallet erobrede arabiskestammer området, og de fleste indbyggere konverterede til Islam. Alanerne, khazarerne, Den Gyldne Horde og mongolerne under Timur Lenk herskede.

I 16- og 1700-tallet var der en række uafhængige khanater i regionen, før regionen blev offer for konflikten mellem det Russiske Kejserrige, det Osmanniske Rige og Persien.

I det russiske Kejserrige[redigér | redigér wikikode]

Kvinde og mand fra Dagestan (rekonstrueret tidligt farvefoto af Sergej Prokudin-Gorskij 1904)

I 1801 overtog Rusland kontrollen over Dagestan fra Georgien og bestræbte sig på at få kontrol over hele Nordkaukasus under kontrol. I 1813 kom det samlede Nordkaukasus under Rusland. Imam Shamil fortsatte imidlertid modstandskampen frem til 1860'erne.

Det blev svært for Rusland at opretholde kontrollen, da muridismen (russisk: мюридизм), en religiøs bevægelse under indflydelse af sufister, vandt tilslutning blandt bjergfolket i Dagestan. Under den fjerde russisk-tyrkiske krig 1828-1829 måtte det russiske styre give dem frie hænder. Efter fredsaftalen i 1830 rykkede feltmarskal Ivan Paskevitj ind i Dagestan og sikrede kontrollen over kyststrækningen og vejen til Persien. Som det første skridt mod kontrol med det indre Dagestan blev Imam Shamil, som havde erstattet avarfamilien Chan og slået sig op som leder af Murid, tvunget fra magten af russerne. Med underlæggelse af Shamil i 1859 kom Dagestan under Ruslands fulde kontrol.

Den sovjetiske æra[redigér | redigér wikikode]

Med etableringen af Sovjetunionen i 1921 skabtes den selvstyrende Socialistiske Sovjetrepublik (ASSR) Dagestan.

Med opløsningen af Sovjetunionen i 1991 fik Dagestan autonomi som "republik".

I Den Russiske Føderation[redigér | redigér wikikode]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Mellem 24. april 1990 og 2006 var dargineren Magomedali Magomedov præsident i Dagestan. Da han blev afskediget, var avareren Muchu Alijev præsident til 2010. I januar 2013 blev han afløst af Ramazan Abdulatipov, der er er avarer.

Valg i Dagestan er traditionelt domineret af grov valgsvindel[2][3][4]. Ved valget til Dagestans parlamentet den 13. marts 2011 var den officielle valgdeltagelse 84,84% af de stemmeberettigede[5], uofficielt taltes der om en valgdeltagelse på 20%.

Ved parlamentsvalget i marts 2011 fik partiet Det Forenede Rusland 65,21% af stemmerne, Retfærdigt Rusland 13,68% og Ruslands patrioter med 8,39%, Kommunisterne 7,27%, Rette Sag med 5,09%, og det russisk-nationalistiske parti Ruslands liberaldemokratiske parti med 0,05%[5]. Der er en fem-procent spærregrænse. Det regeringsvenlige parti "Rette Sag" havde efter optælling af 99% af stemmerne kun 3,69% af alle stemmer[6], i henhold til det officielle resultat fik de imidlertid 5,09% og dermed en plads i parlamentet. Der er alvorlig tvivl om legitimiteten af valgresultatet.

Civilsamfundet og menneskerettigheder[redigér | redigér wikikode]

Selv om der er en forholdsvis fri presse i Dagestan og en bred dækning af lokale begivenheder, er det stik modsat, når det drejer sig om føderale emner i Rusland, som Tjetjenien, i den forbindelse er retten til livet, retten til religionsfrihed og retten til ytringsfrihed og andre menneskerettigheder ofte ikke garanteret. Fromme muslimer ser sig selv udsat for uforudsigelig fofølgelse,[7][8], de bliver forhindret i at bede, for eksempel ved lukning af moskeer.[9] Der sker ofte helt uprovokerede drab og bortførelse af personer,[10] ligesom journalister udsættes for fabrikerede vilkårlige anklager fra regeringens side under påskud af at bekæmpe ekstremisme.[11]

Terrorhandlinger og krigstilstand[redigér | redigér wikikode]

Medvedev med specialenheder fra FSB i Dagestan

I midten af 1990'erne blev Dagestan i stigende grad trukket ind i krigen i Tjetjenien. Guerillakampe har siden medført flere hundrede dødsfald både blandt regeringentropperne og oprørerne, men også af civile.

Bjerglandskab i Dagestan

Så tidligt som i 1996 forsøgte tjetjenske oprørere at tage gidseler i Perwomaiskoje i Dagestan for at fremtvinge tilbagetrækning af de russiske tropper i Tjetjenien.

I august 1999 marcherede oprørere under ledelse af Shamil Basajev ind i Dagestan, for at gøre området til en del af et islamisk emirat. De blev tvunget tilbage af den russiske hær efter et par uger.

I begyndelsen af 2005 blev to tog afsporet af oprørerne og flere gasledninger saboteret. En måned senere blev den viceindenrigsminister, generalmajor Magomed Omarov, dræbt i Makhatjkala.

Fra den 15. til 22. juli 2008 gennemførte de russiske væbnede styrker en stor manøvre med omkring 8.000 soldater, 700 pansrede køretøjer og 30 kampfly og helikoptere i Dagestan.[12]

I 2010 blev 378 dræbt og 307 såret i republikken Dagestan ved kamphandlingerne, terrorhandlinger og kidnapning. I løbet af året 2010 var der 112 terrorangreb i Dagestan. Yderligere 42 terrorangreb blev forhindret af politiet. Derudover var der 148 væbnede sammenstød og 18 kidnapninger. 22 gange blev "antiterror tilstand" (KTO) udråbt.[13]

I 2012 sendte Rusland en ekstra troppestyrke på 30.000 mand til Dagestan for at pacificere området.[14]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Etnisk
gruppe
Folk. 1926 Folk. 1939 Folk. 1959 Folk. 1970 Folk. 1979 Folk. 1989 Folk. 2002 Folk. 2010 1
Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  % Antal  %
Avarer 177,189 22.5% 230,488 24.8% 239,373 22.5% 349,304 24.5% 418,634 25.7% 496,077 27.5% 758,438 29.4% 850,011 29.4%
Darginere 125,707 16.0% 150,421 16.2% 148,194 13.9% 207,776 14.5% 246,854 15.2% 280,431 15.6% 425,526 16.5% 490,384 17.0%
Kumyker 87,960 11.2% 100,053 10.8% 120,859 11.4% 169,019 11.8% 202,297 12.4% 231,805 12.9% 365,804 14.2% 431,736 14.9%
Lesginere 90,509 11.5% 96,723 10.4% 108,615 10.2% 162,721 11.4% 188,804 11.6% 204,370 11.3% 336,698 13.1% 385,240 13.3%
Lakarer 39,878 5.1% 51,671 5.6% 53,451 5.0% 72,240 5.1% 83,457 5.1% 91,682 5.1% 139,732 5.4% 161,276 5.6%
Tabasaranere 31,915 4.0% 33,432 3.6% 33,548 3.2% 53,253 3.7% 71,722 4.4% 78,196 4.6% 111,152 4.3% 118,848 4.1%
Nogaiere 26,086 3.3% 4,677 0.5% 14,939 1.4% 21,750 1.5% 24,977 1.5% 28,294 1.6% 38,168 1.5% 40,407 1.4%
Rutulere 10,333 1.3% 20,408 2.2% 6,566 0.6% 11,799 0.8% 14,288 0.9% 14,955 0.8% 24,298 0.9% 27,849 1.0%
Aghuler 7,653 1.0% 6,378 0.6% 8,644 0.6% 11,459 0.7% 13,791 0.8% 23,314 0.9% 28,054 1.0%
Tsakhurere 3,531 0.4% 4,278 0.4% 4,309 0.3% 4,560 0.3% 5,194 0.3% 8,168 0.3% 9,771 0.3%
Azerier 23,428 3.0% 31,141 3.3% 38,224 3.6% 54,403 3.8% 64,514 4.0% 75,463 4.2% 111,656 4.3% 130,919 4.5%
Russere 98,197 12.5% 132,952 14.3% 213,754 20.1% 209,570 14.7% 189,474 11.6% 165,940 9.2% 110,875 4.7% 104,020 3.6%
Tjetjenere 21,851 2.8% 26,419 2.8% 12,798 1.2% 39,965 2.8% 49,227 3.0% 57,877 3.2% 87,867 3.4% 93,658 3.2%
Andre 43,861 5.6% 52,031 5.6% 61,495 5.8% 63,787 4.5% 57,892 3.6% 58,113 3.2% 25,835 1.0% 19,646 0.7%
1Der findes at stort antal andre etniske grupper, hvoraf nogen ikke består af mere end omkring 200 individer. Grupper, som udgjorde mere end 1% ved folketællingen i 2010, er skrevet med fed skrift[15]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Om Derbent på UNESCO
  2. Pravda Dagestan: Hvad skete der ved valget (hentet 2013-07-21) (Russisk)
  3. Den ugentlige "Real time" ucensureret: Cirkus! Cirkus! Cirkus! (hentet 2013-07-21) (Russisk)
  4. Igeniøren: Statistisk analyse leverer beviset: Putin må have snydt (hentet 2013-07-21)
  5. 5,0 5,1 REPUBLIKANSKE NEWS AGENCY; РИА «Дагестан» Новости
  6. RIA Novosti: Liberale Demokratiske Parti og "Rette Sag" har ikke passeret tærsklen på 5% ved valget i Dagestan (hentet 2013-07-21) (Russisk)
  7. Meneskettigheder i Dagestan: "Du kan ikke bede og vaske gulve med os" (hentet 2013-07-21) (Russisk)
  8. Kaukasisk Knot (russisk: Кавказский узел): Den offentlige anklager i Den Russiske Føderation kræver at undersøge forfølgelse af muslimer i Nordossetien og Dagestan (hentet 2013-07-21) (Russisk)
  9. Kaukasisk Knot (russisk: Кавказский узел): Said Gereyhanov: Dagestan lukker moskeer på opfordring af lederen af politiet (hentet 2013-07-21) (Russisk)
  10. Kaukasisk Knot (russisk: Кавказский узел): De tilbageholdte journalister ved en demonstration i Dagestan er blevet frigivet (hentet 2013-07-21) (Russisk)
  11. REPUBLIC: www.chernovik.net (Russisk)
  12. RIA Novosti Anti-terror manøvrer: Den russiske flåde har succes til søs (hentet 2013-07-22) (Tysk)
  13. Kaukasisk Knot (russisk: Кавказский узел): Den væbnede konflikt i det nordlige Kaukasus: 1710 ofre i 2010 (hentet 2013-07-22) (Russisk)
  14. N24.de: Am Rande des Bürgerkriegs - Russlands Problemzone Nordkaukasus (hentet 2013-07-22) (Tysk)
  15. "Перепись-2010: русских становится больше" (på Russian). Perepis-2010.ru. 2011-12-19. http://www.perepis-2010.ru/news/detail.php?ID=6936. Hentet 2012-01-15. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Russisk geografi Stub
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi