Dagsavisen blev grundlagt i 1884 under navnet Vårt Arbeide. Avisen, der dengang var et officielt organ for fagforeningerne i Oslo, skiftede allerede i 1886 navn til Social-Demokraten og igen i 1923 til Arbeiderbladet. Det nuværende navn fik avisen i 1997. Indtil 1991 havde avisen tætte forbindelser til den norske arbejderbevægelse. I dag hævder avisen at være politisk neutral, og ejes af en uafhængig stiftelse.
Avisen udkom fra 1991 til 2007 også om søndagen, men søndagsudgaven blev nedlagt som følge af økonomiske vanskeligheder.