Dahurisk Lærk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Dahurisk Lærk ?
Skov med Dahurisk Lærk i Sibirien
Skov med Dahurisk Lærk i Sibirien
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Larix (Lærk)
Art: Larix gmelinii

Dahurisk Lærk (Larix dahurica eller Larix gmelinii[1]) er en art af lærkefamilien, der naturligt hører hjemme i det østlige Sibirien, nordøstlige Mongoliet, nordøstlige Kina og Nordkorea. Arten er det træ, der vokser nordligst i verden, idet det er fundet på 72° 31' N, og samtidig er det det mest kuldetolerante træ, da det har overlevet -70° C.

Dahurisk Lærk er et middelhøjt løvfældende nåletræ på 10-30 m højde med en stamme på op til 1 m i diameter og har en bredt kegleformet krone. Nålene er 2-3 cm lange og lysegrønne; de bliver gule og orange, inden de falder af om efteråret. Koglerne er oprette og ægformede, 1-2 cm store. De er først grønne, men bliver efterhånden brune og åbner sig, efterhånden som frøene modner, 3-5 måneder efter bestøvningen. Gamle kogler bliver normalt siddende på træet i årevis, idet de visner og bliver grålige.

Varieteter[redigér | redigér wikikode]

Træet er ud over de to nævnte botaniske navne også kendt under flere andre navne, bl.a. L. cajanderi, L. kurilensis og L. kamtschatica.

Der er tre varieteter:

  • Larix gmelinii var. gmelinii: Findes over det meste af artens udbredelsesområde
  • Larix gmelinii var. japonica: Findes primært i de tidligere japanske områder Kurilerne og Sakhalin
  • Larix gmelinii var. olgensis: Findes mest i Nordkorea og Primorskij kraj i Rusland

Noter[redigér | redigér wikikode]