Danglish

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Danglish er en slags dansk, som på forskellige måder er meget stærkt præget af både det engelske sprog og af hele kulturen i engelsktalende lande, navnlig USA. Der er et flydende skel mellem decideret danglish og på at benytte engelske låneord, enten som fagudtryk eller fordi der simpelthen ikke findes et dækkende dansk ord. Hvis der findes almindelige danske ord, som betyder det samme som det engelske låneord, er der tale om et klokkeklart eksempel på danglish. Men hvis der ikke findes tilsvarende danske ord, eller de er mindre præcise, er der normalt tale om et acceptabelt indlån.

Nogle karakteristiske egenskaber for danglish:

  • Mange anglicismer.
  • Mange rent engelske ord.
  • Mange særskrivninger.
  • Mange danske ord bruges forkert, fordi de bruges som fejloversættelser af engelske udtryk.
  • Eksempel: Det engelske character oversættes til karakter, også når det burde være tegn, bogstav eller anslag.
  • Sætninger opbygges efter engelske grammatiske regler.
  • Nylavede "danske" ord for begreber, som allerede findes på dansk og måske endda er både meget gamle og meget almindelige, men som oversætteren først har lært at kende ved at møde dem på engelsk.
  • Hvis oversætteren er rigtigt uheldig, laves der et "nyt" ord, som allerede findes og betyder noget helt andet.
  • Eksempel: Det engelske udsagnsord sign oversættes til signe og udtales formodentlig ligesom segne.
  • Sproget bevæger sig i en begrebsverden, der er fyldt med amerikanske filmstjerner, popmusikere, computerspil osv.

Observerede fejl[redigér | redigér wikikode]

  • "Runder" for rounds (patroner, skud) i forb. med skydevåben – set i CSI: Crime Scene Investigation. "Runder" er ikke en nyere "anglisering", men et gammelt dansk militærudtryk for skud/patroner, omend ganske givet i tidernes morgen overtaget fra engelsk.
  • "Jeg gi'r dig et kald" for "Jeg kontakter dig".
  • 3,548 stemmer – 3.548 stemmer.
  • spotte for opdage, iagttage eller få øje på[1].
  • password for adgangskode.
  • connection for forbindelse.
  • 3.2 liter – 3,2 liter.
  • Novel er ikke en novelle, men en roman (novelle er en short story).
  • Elementer kan betyde grundstoffer.
    • Grundstoffet Sodium er natrium.
    • Grundstoffet Potassium er kalium.
  • Låneord fra andre sprog, som eksempelvis fransk eller tysk, får pludselig en engelsk udtale i stedet for den oprindelige
    • Pointe. Oprindeligt et låneord fra fransk. Har traditionelt haft en fransk-inspireret udtale som "po-æng-te". Mange yngre mennesker bruger en mere engelsk udtale som "påjn-te".
  • "Glasuren på kagen" bogstaveligt for the icing on the cake (prikken over i'et) – hørt på Tv2's Tour de France-dækning 26/7-2009.

Hvorfor benytte danglish[redigér | redigér wikikode]

Der kan være flere grunde til at benytte danglish. Nogle ord og vendinger kommer ind via populærkultur, andre via fagsprog. Der kan også skelnes mellem bevidst og ubevidst brug af danglish.

Ønske om at være moderne[redigér | redigér wikikode]

Mange som bevidst benytter danglish har et ønske om at fremstå som kreative, konstruktive, moderne, progressive og internationale. Det kan både være i talesprog:

  • (Set på TV, Aldersforskellen, DR2) "Er du happy? Jeg er happy"
  • (Set på TV, Aftenshowet, TV2) "når vi kommer ud på forskellig locations i København"

Eller det kan være i navne på officielle organisationer:

  • Det officielle navn for Handelshøjskolen i København er nu "Copenhagen Business School".

IT-sprog[redigér | redigér wikikode]

Indenfor IT og militær er danglish på mange områder standarden. Et ofte brugt eksempel:

  • Så sender jeg dig et nyt username og password.

Sætningen giver mere mening end den mere klassiske udtalelse:

  • Så sender jeg dig et nyt brugernavn og adgangskode.

Med held kan siges 'manual' i stedet for 'brugsanvisning' til et værk, der hedder 'User manual' eller 'brugermanual'.

Ensidig engelsk eksponering[redigér | redigér wikikode]

Mange mennesker benytter i dag næsten udelukkende engelsk både fagligt og som kulturtilbud: Fagsproget er engelsk, mange computerprogrammer/spil er på engelsk og de fleste film og tv-serier er engelsksprogede. Det kan ikke undgå at give en ubevidst afsmittende effekt på folks sprog.

Dovenskab[redigér | redigér wikikode]

Når der skal oversættes fra engelsk, er det nemmere at bruge det engelske ord end at slå op i en ordbog. 'Kasakhstan' staves fx med 'z' på engelsk, og 'Madagaskar' med 'c'. Oversætteren kan også undlade at slå op i dansksprogede fagbøger og selv opfinde ord. My last will oversættes ordret til 'min sidste vilje' – selv om det hedder testamente.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Mange film beholder de amerikanske navne. I marketing kan plakater, tv-reklamer og tingel-tangel med de amerikanske titler bruges uden at skulle fremstille dansk reklamemateriale. Armageddon og Toy Story ville ellers hedde Harmagedon og Legetøjshistorien.

Mange filmtitler er tvetydige og det er dyrt at ansætte en flersproget person til at udtænke en dækkende dansk titel.

Fagudtryk[redigér | redigér wikikode]

En del fagudtryk, som benyttes af skribenter, som er eksperter indenfor artiklens område, bruges fordi en "oversættelse" (bedre betegnet som en undersættelse) til dansk til tider er meningsløs eller direkte vildledende eller latterlig og derfor ikke bidrager til en bedre forståelse for en dansk læser. Eksempler: "stjernetåge" er en vildledende betegnelse, en undersættelse af nebula (en gas- og støvsky), som absolut ikke består af stjerner, fastpladelager (som oven i købet er en en germanisering fra "Festplattenlager") for harddisk, datamat (½ latin data + ½ græsk (auto)mat) er ikke bedre end computer. Dette gælder i særlig grad, når al væsentlig faglitteratur kun findes på engelsk.

Tidsnød[redigér | redigér wikikode]

En specialist, der samarbejder med ikke-danskere, vil ofte bruge engelske termer på dansk, da en oversættelse sjældent giver en større forståelse. Efter en flyulykke kan en dansk luftkaptajn blive udspurgt telefonisk af danske medier: "Pre-flight checket af Landing Gear var OK, men under Take-Off stallede flyet og piloten måtte ejecte. En Crash Tender slukkede ilden og hentede Cockpit Voice Recorderen" i stedet for det søgte: "Undersøgelse og afprøvning af flyet før flyvningen af understellet fandt ingen fejl eller mangler. Under startforløbet mistede vingerne opdrift så flyet tabte højde. Luftfartøjsføreren anvendte et katapultsæde til at forlade flyet og en særlig udrustet brandbil til at bekæmpe ildebrande i det nedstyrtede fly slukkede ilden og bjærgede den båndoptager eller halvlederbaserede hukommelsesenhed der optager lyde fra det sted i flyet hvor man styrer flyet.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]