Daniel Marot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Daniel Marot (1661 i Paris4. juni 1752 i Haag) var en fransk arkitekt, søn af Jean Marot.

Marot fortsatte faderens udgivervirksomhed, måtte efter det nantiske edikts ophævelse i 1685 gå i landflygtighed og nedsatte sig i Amsterdam, hvor han blev arkitekt for Vilhelm af Oranien; hans talrige ornamentstik varierer med stor dygtighed Jean Bérains motiver og har sikkert bidraget meget til at sprede den senere Louis XIV-stils båndakantusværk over Europa.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Arkitekt Stub
Denne biografi om en arkitekt er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi