Danmarks økonomi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danmarks industrialiserede markedsøkonomi er bygget på import- og eksport. Den er en blandingsøkonomi hovedsagelig baseret på arbejdspladser i servicesektoren. Landet præges af en moderne teknologisk landbrugssektor, moderne småvirksomheder og industriselskaber. Indenfor EU taler Danmark for liberal handelsøkonomi. Landets levestandard er blandt de højeste (nr. 13 (2006) ifølge Human Development Index) - dog kun på et gennemsnitligt vesteuropæisk niveau - og mest ligeligt fordelte^[1] i verden, og Danmark giver 0,8% af sin bruttonationalindkomst til ulandsbistand.

Indholdsfortegnelse 1 Samhandel 2 Historie 2.1 Arbejdsløshed 2.2 1980' og 90'erne 2.3 00'erne 3 Velfærdssystem 3.1 Forklaring på skattetryk 3.2 Voksende udgifter 3.3 Den offentlige sektors indkøbssamarbejde 3.4 Høj arbejdsmarkedstilknytning 3.5 Arbejde og pension 4 Den økonomiske politik og den danske model 5 Grønland og Færøerne 6 Nøgletal 7 Se også 8 Fodnoter 9 Referencer 10 Eksterne henvisninger

[redigér] Samhandel

Danmark er selvforsynende med energi - en betragtelig produktion af olie, naturgas og vindenergi. Landets primære eksport er maskiner, instrumenter, fødevareprodukter, farmaceutiske produkter, møbler og vindmøller. Blandt de lande som Danmark eksporterer mest til er Tyskland, Sverige og England, dette skyldtes at disse lande ligger tæt på Danmark og at de har en god økonomi og et høj levestandardsniveau sammenligneligt med den danske.

[redigér] Historie

[redigér] Arbejdsløshed

Stor arbejdsløshed forekom især i 1970'erne, 1980'erne og starten af 1990'erne med toppunktet i januar 1994 på 13,8% (386.186 personer). I marts 2008 lå den registrerede arbejdsløshed på 1,9 % eller 52.900 personer, et fald på 2.900 på en måned (korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner). Arbejdsløsheden ifølge den seneste Eurostat-statistik for Danmark er på 3,1% (december 2007). Dette medfører, at antallet er faldet med gennemsnitligt 2.300 personer per måned siden december 2003 eller med 69% (116.900 personer).^[2] Stigningen i beskæftigelsen er endnu større bl.a. pga arbejdskraftindvandring samt at folk, som ikke var registrerede som arbejdsløse, er kommet i arbejde. I 2007 var den registrerede arbejdsløshed 3,4 % eller 94.000 personer.^[3]

Nedgangen i arbejdsløsheden ses tydeligt når man kigger på tabellen:

1993 = 12,4 %		2002 = 5,2 %
1994 = 12,3 %		2003 = 6,2 %
1995 = 10,4 %		2004 = 6,4 %
1996 = 8,9 %		2005 = 5,7 %
1997 = 7,9 %		2006 =4,5 %[4]
1998 = 6,6 %		2007 = 3,4 %
1999 = 5,7 %		2008 = 1,9 % (Marts 2008)
2000 = 5,4 %
2001 = 5,2 %

[redigér] 1980' og 90'erne

Fra 1982 ledede en centrum-højre regering Danmark, også kendt som firkløverregeringen, under ledelse af den konservative Poul Schlüter til 1993. Firkløverregeringen brød den lange kæde af devalueringer, fastholdt kronekursen og fik bugt med inflationen. En ophedet økonomi førte til Kartoffelkuren og en nedsat økonomisk aktivitet med arbejdsløshed. I 1993 blev en ny regering dannet. Denne gang under socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, som forblev statsminister indtil 2001. Den nye regering søgte med succes at reducere arbejdsløsheden, der toppede med 12,4%(1993); 13,8% (386.186 personer) (januar 1994). Den årlige, økonomiske vækst var på 1-3%. I november 2001 vandt Venstre regeringsmagten sammen med Konservative. Det skete under ledelse af Venstres formand Anders Fogh Rasmussen. VK-regeringen beholdt den høje skatteprocent indtil skattenedsættelsen i 2003. VK-regeringen iværksatte også en gennemgribende strukturreform af den offentlige sektor, bl.a. en kommunalreform for at forbedre den politiske administration af Danmark, en reform, som trådte i kraft den 1. januar 2007.

[redigér] 00'erne

Siden 2003 har den danske økonomi været overraskende stærk - overskuddet på statsbudgettet (Drifts-, anlægs- og udlånssaldoen) nåede 98,5 milliarder DKK i 2006. Den danske regering bruger det meste af overskuddet til en reduktion af statsgælden. Mod slutningen af marts 2006 fremkom en rapport fra Danmarks Nationalbank om, at udlandets gæld til Danmark er større end Danmarks gæld til udlandet, hvilket betyder, at Danmarks netto-udlandsgæld er betalt.

Forbrugerprisstigningerne har stabiliseret sig på et lavere niveau end i de foregående årtier, og det bliver interessant, hvor længe de årlige stigninger i forbrugerprisindekset kan holde sig på så lavt et niveau:I de otte år fra og med år 2000 er stigningerne i procent: 2,9; 2,4; 2,4; 2,1; 1,2; 1,8; 1,9; 1,7.^[5]

Væksten i produktivitet har været på gennemsnitligt 2,3% i 2004, 2005 og 2006.^[6]Det er yderst tilfredsstillende, da det udover produktivitet kun er innovation, hvor produkterne (varer og tjenesteydelser) fremstilles med anvendelse af viden, der kan sikre danske produkter en position på verdensmarkedet, da landet har verdens højeste lønniveau og næsten ingen naturlige råstoffer.

I årene 2004, 2005 og 2006 og i mindre grad 2007 var den danske økonomi utrolig stærk - et niveau som sidst blev set i starten af 1970'erne. ØMU-overskuddet i hele den offentlige sektor i Danmark var i de fire år (2004-07)(i procent): 1,9; 5,0; 4,8; 4,4. ^[7]Overskuddet på statsfinanserne (inkl. ATP) var på over 30 milliarder DKK i 2004, og i 2006 havde staten et rekordstort overskud på 98,5 milliarder kroner, 6% af BNP. Ifølge Finansloven 2008 vil der være et overskud på statens finanser i 2007 på 74,75 mia. DKK og i 2008 på 61,25 mia. DKK. Fra et ØMU-underskud (eksl. ATP) i hele den offentlige sektor på 0,6 milliarder DKK i 2003 steg ØMU-overskuddet til 28,7 milliarder DKK (1,9 % af BNP) i 2004, 72,4 (5,0%) i 2005 og 68,7 milliarder DKK (4,8%) i 2006 og vil være 66,25 mia. DKK (4,4%) i 2007 og 55,25 mia. DKK (3,1%) i 2008. ØMU-(brutto)gælden (eksl. ATP) i forhold til BNP i hele den offentlige sektor var 68,0 % ultimo 1992, 80,1 % (730 mia. DKK) 1993 og var faldet til 30,2 % (494 mia. DKK) ultimo 2006. ^[8]Ved udgangen af 2007 udgjorde ØMU-gælden 440,9 mia. DKK, 26,0% af BNP,^[9]en gæld som skal være ude af verden før 2015. Fra og med 1987 har der været overskud på handelsbalancen og fra og med 1990 overskud - det første siden 1963 - på betalingsbalancen, sidstnævnte dog med undtagelse for 1998. Arbejdsløsheden var i april 2006 4,8% (132.400), den laveste i 30 år, og i december 2007 var den faldet yderligere til 2,7% (74.900), den laveste siden de første år i 1970'erne.

VK-regeringen bruger de årlige store overskud på statsfinanserne til at nedbringe Danmarks statsgæld. Ved udgangen af 2006 var ØMU(brutto-)gælden 494,5 mia. DKK, heraf 79,8 mia. i udlandsgæld og 454,4 mia. i indenlandsk gæld.^[10] Statens nettogæld, der i modsætning til bruttogælden (ØMU-gælden) modregner statens kassebeholdning i Nationalbanken samt den Sociale Pensionsfond, var på 328,1 milliarder DKK ved udgangen af 2006, en reduktion af nettogælden med 90 mia. DKK på et år.^[11]

En tredje måde at opgøre gælden på omfatter hele den offentlige sektor, altså ikke kun gældsposter i den statslige sektor. Pr. 1. april 2007 var nettogælden for den samlede offentlige sektor faldet til 12 milliarder DKK, et fald på 33 milliarder DKK på tre måneder, et tal, der antyder et stort overskud på de offentlige finanser gennem hele 2007.^[12] I 3. kvartal 2007 frem til 1. oktober var den samlede offentlige sektors nettogæld faldet med 9 mia. DKK til 4 mia. DKK svarende til bare 0,3 % af BNP efter et overskud på de offentlige finanser på 12 mia. DKK og kursreguleringer på værdipapirer på 3 mia. DKK. Dermed er nettogælden for den samlede offentlige sektor faldet i alt 78 mia. DKK gennem de foregående fire kvartaler.^[13]I 4. kvartal 2007 faldt hele den offentlige sektors nettogæld med 49 mia. DKK og var dermed vendt til en nettoformue på 43 mia. DKK pr. 1/1-2008. Det skete gennem et overskud på de offentlige finanser i 4. kvartal på 20 mia. DKK og en gevinst på aktier og obligationer og andre kursændringer på 29 mia. DKK. I 2007 er nettogælden nedbragt med 96 mia. DKK. (Mht. reference/note:se ovf. under ØMU-gæld ved udgangen af 2007).

[redigér] Velfærdssystem

Danmark, og Norden generelt har et udbredt (universelt) og bredt- og velfinansieret velfærdssystem.

I Danmark ejes og drives hovedparten af institutionerne af det offentlige (i offentligt ejede bygninger af offentligt ansatte), ikke af private. Dermed tilfalder hele værditilvæksten i den faste ejendom den offentlige sektor og kommer dermed hele befolkningen til gode, samtidig med at inflationen holdes i skak, da der ikke er stigende udgifter til husleje. Det karakteristiske ved Danmark er, at landets velfærdsydelser kun undtagelsesvis finansieres af øremærkede lønafgifter (tysk:Lohnsteuer;eng:payroll tax), hvilke sidstnævnte hovedsagelig er betalt af arbejdsgiveren men også delvist af lønmodtageren selv.
Velfærdsydelserne finansieres derimod i overvejende grad af generelle, ikke øremærkede indkomstskatter (tysk:Einkommensteuer;eng:income tax) og ditto forbrugsafgifter og moms. (Eksempel: I 2006 udgjorde Tysklands nationale indtægter fra Lohnsteuer cirka 4.000 €/indbygger, fra Einkommensteuer cirka 1.000 €).Et nationalt sundhedsbidrag på 8% til regionerne har afløst en del af amtsskatten fra 2007, og kommunerne og staten bidrager også yderligere til regionernes finansiering.
Dette system er populært; det sikrer bl.a. landets borgere gratis lægehjælp, fri uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse, sidstnævnte hvis man er medlem i og betaler a-kasse- og evt. efterløns-bidrag ud over indkomstskat til en arbejdsløshedskasse, et medlemskab som efter 30 år også giver ret til efterløn, tidligst fra man er 60 år. Over 140.000 var på efterløn i 3.kvartal 2007.^[14] Hvis man ikke kan få dagpenge fra a-kassen, må man henvende sig til sin kommune for at få kontanthjælp.I 2007 var omkring 700.000 i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst, cirka 13% af befolkningen. Denne procentsats er højere i mange vesteuropæiske lande, da folk i Danmark har arbejde,heraf en meget stor andel i den skattefinansierede offentlige sektor, og dermed samtidig sparer op til deres egen pension.
En stor del af skattefinansieringen sker via folks forbrug, dvs vha. forbrugsskatter (bl.a. registreringsafgift mm på køretøjer og momsen, hvilket sikrer en bredt funderet finansiering af den offentlige sektor. I 2005 og 2006 har staten haft 155 hhv. 167 milliarder kroner(27 og 29 mia.$) i årlig momsindtægt. Momsindtægter er delvis uafhængige af de økonomiske konjunkturer (arbejdsløshed), hvilket sidstnævnte medfører kraftige udsving i de offentlige indtægter ved lønafgiftfinansiering, samtidig med at det er en finansiel byrde for erhvervslivet.
Sidstnævnte er tilfældet i f.eks. USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og i mindre grad Sverige. Samtidig mister den ansatte alle velfærdstilbuddene ved arbejdsløshed, hvilket ikke er tilfældet i Danmark (når bortses fra arbejdsmarkedspensionen), hvor bl.a. momsen finansierer velfærdsydelserne, herunder den universelt udbredte folkepension, der ikke kræver nogen form for arbejdsmarkedstilknytning (rådighedskrav).

Rederiernes indtjening vejer tungt på statens budget og handelsbalancen.^[15] Udvindingen af olie og naturgas i Nordsøen er også uundværlig bl.a. for statens indtægter og handelsbalancen. I 2006 var værdien på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder. ^[16]

[redigér] Forklaring på skattetryk

Velfærdssamfundet finansieres med et af verdens højeste skattetryk. I 2006 havde Danmark et BNP på 1.637,6 mia. DKK (301.209 DKK/indbygger).^[17]De samlede skatte- og afgiftsindtægter og indtægter fra statens ejerandele i Danmark i 2006 var på 803,7 mia. DKK. Skattetrykket i 2007 er beregnet til 48,4%. Sveriges skattetryk var 2007 på 47,8%. Det har vist sig, at Danmark mht. skattetryk fra og med 2004 har overhalet Sverige, som gennem årtier har haft verdens højeste skattetryk.^[18]

Nogle grunde til skattetrykket er at inddrage købekraft for at undgå underskud på samhandlen med udlandet og for at undgå inflation pga. stor indenlandsk efterspørgsel. Det af politikerne nævnte råderum indebærer, at skattesænkninger ikke må føre til underskud på handels- og betalingsbalancen eller øget inflation (stigende timeløn og vare- og tjenesteprisstigninger samt øgede priser på fast ejendom (bl.a. privatboliger)) pga. øget efterspørgsel efter (og dermed større mangel på) arbejdskraft, varer, boliger etc. Der er ganske enkelt (2007) ikke nok arbejdskraft i Danmark til at producere de tjenesteydelser, varer og f.eks. boliger, der efterspørges. Det er altså arbejdskraftmanglen og det sandsynlige underskud på samhandlen med udlandet som følge af en skattelettelse, der gør råderummet for skattelettelser lille. En skattelettelse kunne dermed gøre et indgreb som kartoffelkuren i 1986 nødvendigt.

[redigér] Voksende udgifter

Især pga arbejdskraftmanglen - og i mindre grad pga økonomien - forventes især lægehjælpen og ældreplejen for ældre at blive en byrde for velfærdssystemet, da der er en voksende del af ældre i befolkningen, og antallet af unge svarer ikke til antallet af ældre, der forlader arbejdsmarkedet. Dette har gjort, at diskussionen om nødvendigheden af reformer i velfærdssystemet - f.eks. afskaffelse af efterlønsordningen - er blevet øget. 2007 var 28% (800.000) af arbejdsstyrken (2.800.000) ansat i den offentlige sektor. Derved lever ca. 60% af den voksne befolkning på kontantoverførsler eller som offentligt ansatte (2005). Den høje andel ansatte i den offentlige sektor skyldes delvis, at politikerne pga pres fra opinionen på nationalt plan har indført love, der har ladet den offentlige, skattefinansierede sektor overtage flere private ordninger (sygesikring, hjemmehjælp, med meget mere) for at udbrede ordningerne til hele befolkningen, f.eks. for at gøre det muligt for alle at studere og arbejde, mens deres børn bliver passet.

[redigér] Den offentlige sektors indkøbssamarbejde

Omkring 2007 blev Strukturreformen i den offentlige sektor, herunder Kommunalreformen, iværksat for bl.a. at imødekomme den fremtidige mangel på arbejdskraft og samtidig at klare udfordringen med det stigende antal ældre. Den offentlige sektor (staten, regioner og kommuner) samarbejder også om indkøb af varer og tjenesteydelser i Statens og kommunernes indkøbsservice A/S. Herved opnås store mængderabatter. Ifølge TV2, 24 september 2007, udgjorde indkøbene herigennem 140 milliarder DKK om året.

[redigér] Høj arbejdsmarkedstilknytning

Næsten alle børn mellem 3 og 5 år bliver passet ude. 95% af børn går i børnehave. 59% af alle under 14 år passes ude.^[19] Dette gør det muligt for kvinder i Danmark at have en meget høj arbejdsmarkedstilknytning. Derfor har Danmark en meget høj placering blandt Verdens lande mht. hvor stor en del af befolkningen, der er i arbejdsstyrken. Mindre lande/politisk-administrative områder som Cayman Islands og Bermuda undtaget, så ligger Danmark efter Kina, Schweiz, Thailand og Canada på 54,4%^[20] af befolkningen i arbejdsstyrken, og her tages ikke hensyn til det seneste års kraftige fald i arbejdsløsheden og det dermed øgede incitament til at søge ud på arbejdsmarkedet.
Storbritannien har 50,2% og Tyskland 48,5% i arbejdsstyrken. Blandt de 15 gamle EU-lande ligger Danmark højest (2005) mht beskæftigelsesfrekvensen i aldersgruppen 15-64 år, hvoraf 75% var i beskæftigelse i Danmark (Sverige,74%.UK,73%.Italien,57%). Dette bragte den gennemsnitlige arbejdstid per indbygger i nævnte aldersgruppe op på 1171 timer/år, den fjerdehøjeste i EU-15, og siden da er beskæftigelsen steget.^[21]Ifølge Eurostat havde Danmark i 2006 en beskæftigelsesfrekvens på 77,4%, den højeste i EU og af alle verdens lande kun overgået af Schweiz (77,9%) og Island (84,6%). ^[22] Denne høje arbejdsmarkedsdeltagelse medfører, at Danmark sammen med f. eks. Storbritannien - makroøkonomisk set, nationalt - ikke har problemer med lav pensionsopsparing,^[23] og muligvis bl.a. pga den udbredte børnepasning samt det store udbud af jobs i den offentlige sektor (jobsikkerhed) føder kvinder i Danmark flere børn end kvinder i de fleste europæiske lande, og dermed er det fremtidige arbejdskraftudbud sikret bedre end i de fleste øvrige europæiske lande.

[redigér] Arbejde og pension

Danmark har et "hyr og fyr" arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere siden Septemberforliget i 1899 så vidt muligt uden politikernes indblanding forhandler om overenskomsterne, og hvor lovgivningen ikke forsøger at sikre arbejdspladsernes beståen, for det er umuligt i en globaliseret verden. Derimod sørger politikerne for at sikre indkomsternes beståen via høje overførselsindkomster til de arbejdsløse i en begrænset periode. Dermed udnyttes den egenskab, som gør en kapitalistisk, ikke centralt planlagt økonomi uovertruffen, nemlig evnen til at forny sig selv, samtidig med at folk ikke bliver fattige, når de midlertidigt ikke har en arbejdsindkomst.

På trods af den højeste snitløn mm. (dvs. samlede arbejdsomkostninger), 39,29$ i timen (2.Norge 39,15$;3.Tyskland 33,50;4.Finland 33,14;9.Sverige 29,96;10.Storbritannien 27,25;14.USA 24,71;15.Irland 23,99)^[24] for en ansat i den private sektor, er der stor mangel på faglært, højt kvalificeret arbejdskraft, mens ufaglærte medarbejdere i rutineprægede jobs må forventes i stigende grad at miste deres arbejde til ansatte i lavtlønslande. Sat på spidsen kan man sige, at de eneste arbejdspladser i Danmark, der ikke er udsat direkte - men muligvis nok indirekte - for faren for at blive udkonkurreret pga globaliseringen (hele verden er en landsby) er dem, der kræver rent fysisk tilstedeværelse på dansk territorium, mens arbejdet udføres, eller kræver, at man er dansk statsborger (politikere, nogle offentligt ansatte og regenten med familie). De samlede arbejdsomkostninger 2006 for privatansatte var på gennemsnitligt 252 kr. pr. time.^[25]
Det er let og billigt at fyre ansatte i Danmark, hvilket sidstnævnte er særdeles dyrt i lande, hvor lønafgifter er hovedkilden til finansiering af velfærdsydelser, jævnfør ovenfor. Dette medfører, at arbejdsmarkedet er særdeles fleksibelt. Cirka 10 % af arbejdspladserne nedlægges hvert år, men der skabes hele tiden nye. I normale år uden ekstrem høj- eller lavkonjunktur bliver der besat 260.000 jobs og der har været en afgang fra 250.000 jobs hvert år (heraf den offentlige sektor 80.000)-dvs ca. 10% af arbejdsstyrken-, hvilket vidner om et af Verdens mest fleksible arbejdsmarkeder.
Inklusiv firmaintern ændring af jobs, f.eks. pga ændret jobindhold, skifter omkring ⅓ af arbejdsstyrken hvert år job(opgaver) i de seneste år. Pga. manglen på arbejdskraft har bl.a. fagforeningsfolk og politikere samt arbejdsgivere udtrykt bekymring for, at der ville blive lønfest ved overenskomstforhandlingerne ligesom i 1980'erne, og man har i stedet opfordret til at der bliver jobfest ved at holde tilbage med krav om lønstigninger.
Den offentlige sektor er finansieret af høje skatter. Momsen i Danmark er på 25% og sikrer staten en indtægt på handelen mellem firmaer og forbrugere. Indkomstskatten i Danmark ligger mellem 9 og 44% for lavindkomstfamilier til 44 til 63% (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) for middelklassefamilier. 850.000 danskere (31% af alle ansatte og 44% af alle fuldtidsansatte) betaler en marginalskat på 63%. Det forventes, at antallet af danskere, der betaler marginalskat i 2006, vil nå op på 925.000. På trods af høje offentlige udgifter bruger Danmark væsentligt mindre andel af BNP end mange andre lande på sundhedsvæsen (9%;USA:15%) og forsvar (1,4% (2006);(20 mia. DKK(3,5 mia. $));(1,3% (2005));USA:3,6%(2006)). ^[26]

Det samlede beløb indbetalt på private pensionsopsparinger (f.eks. livrente samt rate- og kapitalpension) var ultimo 2006 på 2300 milliarder kroner, som beskattes ved udbetaling. ^[27]

[redigér] Den økonomiske politik og den danske model

Landets centrum-højre regerings opgaver er at reformere landets administration og videreføre privatisering af statsejede virksomheder. Regeringen har efter egne udsagn haft succes med at opnå sine økonomiske mål og har endvidere opnået at kunne efterleve den tredje fase i den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) Danmark har valgt ikke at udskifte kronen med euroen, men dog fører Danmark en fastkurspolitik over for euroen.

En stor del af den gennemførte politik på forskellige områder eller diskussionen herom i Danmark drejer sig om at forøge kvantiteten og kvaliteten af arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Bl.a. er der tilbagevendende diskussioner om, hvorvidt efterlønnen skal afskaffes.

EU har undersøgt Danmark som en mulig model for en fremtidig europæisk social model^[28]. Begrebet, der er døbt "Flexicurity", er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor jobudskiftning er normalt. Det er så forbundet med den brede og dybe sociale sikkerhed, velfærdssamfundet, der sikrer folk ydelser såsom folkepension, gratis sygehusophold og uddannelse samt bistandshjælp.

[redigér] Grønland og Færøerne

Grønland led under en økonomisk nedgang i starten af 1990'erne, men siden 1993 har økonomien forbedret sig. En stram finanspolitik ført af Grønlands Hjemmestyre siden slutningen af 1980'erne hjalp til at skabe en lav inflation og overskud på betalingsbalancen, men prisen var en stigende udlandsgæld af Grønlands Hjemmestyres kommercielle rettigheder. Siden 1990 har Grønland kunnet registrere underskud på udlandshandelen.

Siden lukningen af Grønlands sidste bly- og zinkmine i 1989 er øens økonomi ene og alene afhængig af fiskeindustrien og de danske bevillinger. Selv ikke genoptagelsen af flere interessante hydrokarbonat- og mineralundersøgelsesaktiviter har haft effekt, da det vil tage flere år, før produktionen kan påbegyndes. Grønlands rejefiskeri er den største indtægtskilde, dog er fangsterne dumpet til historiske lave niveau. Turisme er den eneste sektor, der vil kunne føre til gevinster. Selv dette bidrag vil være minimalt, da sæsonen er kort og medfører høje udgifter. Den offentlige sektor spiller en dominerende rolle i Grønlands økonomi. Bevillinger fra Danmark og EUs fiskeriunderstøttelse udgør ca. halvdelen af Hjemmestyrets indtægtskilder.

Færøerne er ligesom Grønland også afhængigt af fiskeriet og relaterede eksportområder. Uden den danske stats økonomiske redningsaktioner i 1992 og 1993, ville den færøske økonomi være gået bankerot. Siden 1995 har den færøske økonomi set en stigende vækst, men kan fortsat være i fare for kollaps. Arbejdsløsheden er ekstremt lav i begyndelsen af 2007, under to procent. Fornylig har boringer i farvandet omkring Færøerne givet håb om færøske felter med olie- og naturgas. Disse mulige forekomster kan med tiden danne grundlag for en økonomisk kickstart af et bredere funderet erhvervsliv.

[redigér] Nøgletal

BNP - (Bruttonationalproduktet, købekraftskorrigeret(PPP)): $214 milliarder (2008 anslået)

BNP - (officiel valutakurs): $332 milliarder (2008 anslået)^[29]

BNP - reelle vækstrate: 1,5% (2008 ca.)

BNP - pr. indbygger, købekraftskorrigeret(PPP): $39.260 (2008 anslået)^[30]

BNP - deling af sektor:
Landbrug: 1,6%
Industri: 26,3%
Tjenesteydelser: 72.1% (2007 ca.)

Arbejdsstyrke: 2,9 millioner (2007 ca.)

Arbejdsstyrke - sektorer: landbrug 3%, industri 21%, tjenesteydelser 76% (2004 ca.)

Arbejdsløshedsprocent: 3,5% (2007 ca.) Befolkning under fattigdomsgrænsen: NA

Husholdningsindkomst eller forbrug pr:
laveste 10%: 2%
højeste 10%: 24% (2000 ca.)

Distribution af familieindkomst - Gini-indeks: 24 (2005)

Inflation (Forbrugerpriser): 1,5% (2007 ca.)

Investering (brutto): 23,2% af BNP (2007 ca.)

Budget:
indtægter: $167,9 milliarder
udgifter: $156,1 milliarder (2007 ca.)

Offentlig gæld: 36,3%(563,1 mia.kr.) af BNP(2005), 30,1%(2006), ^[31]26,0%(440,9 mia.kr.) af BNP(ultimo 2007)(se Fodnote nr. 8)

landbrug - produkter: byg, hvede, kartofler, roesukker, svin, mælkeprodukter, fisk.

Industrier: jern, stål, rustfri metaller, kemikalier, fødevareforarbejdning, maskineri- og transportudstyr, tekstiler, elektronik, konstruktioner, møbler og andre træprodukter (juletræer og pyntegrønt), skibsbygning, vindmøller, lægemidler, medicinsk udstyr.

Industriproduktion vækstrate: 1,5% (2007 ca.)

Elektricitet - produktion: 43,35 milliarder kWh (2006)

Elektricitet - forbrug: 34,02 milliarder kWh (2005)

Elektricitet - eksport: 13,72 milliarder kWh (2006)

Elektricitet - import: 6,77 milliarder kWh (2006)

Elektricitet - produktion pr. område:
Fossile brændsler: 82,7%
Vandkraft: 0,1%
Atomkraft: 0%
Andre typer: 17,3% (2001)

Olie - produktion: 342.000 tønder/dag (2006 ca.)

Olie - forbrug: 171.000 tønder/dag (2006 ca.)

Olie - eksport: 320.000 tønder/dag (2006)

Olie - import: 164.000 tønder/dag (2006 ca.)

Olie - påviste reserver: 1,328 milliarder tønder (1 januar 2006)

Naturgas - produktion: 9,87 milliarder ku/m (2006 ca.)

Naturgas - forbrug: 4,775 milliarder ku/m (2005 ca.)

Naturgas - eksport: 5,35 milliarder ku/m (2005 ca.)

Naturgas - import: 0 ku/m (2005 ca.)

Naturgas - påviste reserver: 75,66 milliarder ku/m (1 januar 2006)

Betalingsbalance: $4,669 milliarder (2007 ca.)

Eksport: $102,1 milliarder f.o.b. (2007 ca.)

Eksport - varegrupper: Maskiner og instrumenter, kød og kødprodukter, mælkeprodukter, fisk, lægemidler, møbler, vindmøller.

Eksport - partnere: Tyskland 17,3%, Sverige 14,1%, Storbritannien 8,7%, USA 6,2%, Nederlandene 5,4%, Norge 5,4%, Frankrig 4,9% (2006)

Import: $101,3 milliarder f.o.b. (2007 ca.)

Import - varegrupper: Maskiner og maskinudstyr, råmaterialer og halvfabrikata til industri, kemikalier, korn og foderstoffer, forbrugsvarer.

Import - partnere: Tyskland 21,4%, Sverige 14,2%, Norge 6,5%, Nederlandene 6,3%, Storbritannien 5,7%, Kina 5%, Frankrig 4,4% (2006)

Udviklingshjælp (donor): Ulandsbistand, $2,236 milliarder (2006)

Reserver af udenlandsk kapital og guld: $31,08 milliarder (2006 ca.)

Gæld - ekstern: $492,6 milliarder (Juni 2007).^[32] Tallet dækker både statsgælden og erhvervslivets gældsposter i udlandet.^{[33] [34]}

Markedsværdi af offentligt noterede aktier: $178 milliarder (2005)

Møntfod (kode): Danske kroner (DKK)

Valutakode: DKK

Vekselkurs over for amerikanske dollars: Pris i danske kroner for 1 amerikansk dollar - 5,4797 (2007), 5,9468 (2006), 5,9969 (2005), 5,9911 (2004), 6,5877 (2003), 7,8947 (2002), 8,3228 (2001)

År	BNP i milliarder af USD PPP	% BNP vækst
2002	166,876	0,5
2003	170,798	0,7
2004	178,477	2,4
2005	187,721	2,2
2006	195,581	2,1
2007	212,404	1,8

[redigér] Se også

• Lande rangordnet efter indkomstfordeling
• Human Development Index
• Big Mac index

[redigér] Fodnoter

[redigér] Referencer

[redigér] Eksterne henvisninger

• Danmarks statistik
• OECD's danske hjemmeside
• OECD's økonomiske studie af Danmark