Danmarks Idrætsforbund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se DIF (flertydig).
Nuværende domicil i Idrættens Hus i Brøndby.

Danmarks Idrætsforbund (eller DIF) er samlende organisation for både elite- og breddeidræt og/eller sport på foreningsniveau i Danmark samt ansvarlig for den danske deltagelse ved de Olympiske lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité – internationalt anvendes navnet National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark. DIF er hovedorganisation for 58 specialforbund i alt 1.632.687 medlemmer fordelt på 640.478 kvinder og 992.209 mænd i 10.666 foreninger (pr. april 2007).[1][2]

DIFs historie[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Idrætsforbund (DIF) stiftedes den 14. februar 1896 med baggrund i et ønske om at skabe ordnede forhold for idrætten, ensartede amatør- og konkurrenceregler samt etableringen af en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor de offentlige myndigheder. Organisationen bestod i begyndelsen af et specialforbund (Dansk Boldspil-Union), 18 idrætsforeninger med samlet medlemstal på 2.200 og var repræsenteret i ni forskellige idrætsgrene (skydning, fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik). DIF, som hidtil var forbeholdt arbejdende, tilbød først idræt for arbejdsledige i 1932/33. Medlemsantallet blev i perioden fra 1937 til 1946 fordoblet fra 183.000 aktive medlemmer til 366.138 registrerede medlemmer i 3.798 foreninger og kom i 1976 op på 1.177.601 medlemmer.

DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i 1903, hvilket steg til 35.100 kr. i 1938. Folketinget vedtog Tipsloven i 1948, hvilket medfører at DIF får 117.400 kr. i tipstilskud, og med Fritidslovens vedtagelse i 1968 (afløst af Folkeoplysningsloven i 1990) og senere lotto-loven får idrætsforeningerne adgang til de kommunale kasser. I 2005 var DIFs grundstøtte fra tipsmidlerne steget til godt 264 millioner (27 pct.). Det efterfølgende år blev daværende kronprins Christian protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af medlemmer af den kongelige familie. Fra hidtil at have været en organisation for foreninger blev DIF i 1904 ændret til at være en organisation for specialforbund. Fælles amatør- og konkurrenceregler havde høj prioritet siden stiftelsen, men disse blev opgivet i 1925 og specialforbundene udformede fremover selv reglerne.

Danmarks Olympiske Komité (DOK) stiftedes i 1905 med det formål at varetage den danske deltagelse i de olympiske lege som en selvstændig komité. I 1993 blev Danmarks Olympiske Komité en integreret del af Dansk Idræts-Forbund, som tog navneforandring til Danmarks Idræts-Forbund. Kai Holm havde i den forbindelse været formand for DIF siden 1983 og næstformand for DOK i perioden 1983-1992 og fortsatte efterfølgende som formand den sammenlagte organisation. I 1997 udviklede posten som formand sig fra at være en ulønnet bibeskæftigelse ved siden af det civile arbejde til et fuldtidsjob med løn.

DIF stiftede i 1959 Idrættens Forskningsråd og i samarbejde med DDGU og DDSG&I (i 1992 fusioneret til Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger – DGI) dannes Idrættens Fællesråd i 1967. Idrætten kommer over i Kulturministeriet i 1976. Team Danmark etableres i 1984 for at varetage den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark. Endvidere dannede DIF (i samarbejde med Flight Centre Denmark) sit eget rejsebureau, Idrættens Rejsebureau, den 1. marts 2005 med det formål at tilbyde foreninger og specialforbund flere og bedre tilbud på individuelle rejser. Denne opgave blev tidligere varetaget af TQ3.[3]

DIFs første formand, Viktor Hansen, stiftede, inden sin tid hos DIF, i 1884 Danmarks første idrætsblad Tidsskrift for Sport og var dets hovedredaktør indtil 1892. DIF's eget officielle organ, Idrætsliv, blev dog første grundlagt i 1951, som en fortsættelse af Officielle meddelelser – første gang udkommet i 1922. Med et oplag på 17.500 eksemplarer udgiver DIF i dag Idrætsliv fire gange årligt til alle dets idrætsforeninger, specialforbund, beslutningstagere i stat, amter og kommuner mm. og har fokus på idrættens vilkår og kultur.

Organisationen optog i begyndelsen ethvert dansk amatørforbund, hvis formål blev skønnet som værende fremmende for dansk idræt uden at det påvirkede de eksisterende forbunds interesser, samt foreninger, såfremt der ikke fandtes et forbund for den pågældende idrætsgren. Således blev Københavns Golfklub medlem af DIF, da Dansk Golf Union (DGU) ikke blev grundlagt før 1931.[4] I dag optages kun forbund, som i første omgang bliver optaget som associeret DIF-forbund under en række vilkår, før man opnår status som et specialforbund og anerkendes som en idræt af DIF.[2] Som fuldgyldigt medlem opnår man mere i tilskud udregnet efter den såkaldte fordelingsnøgle på baggrund af en række nøgletal, hvor DIF dog stiller som betingelse at det pågældende forbund vedtager en breddepolitik, og man får stemmeret ved bl.a. valg af ny formand for DIF.

10. juni 2008 blev det offentliggjort, at DIF og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger havde planer om en fusion af de to forbund,[5] men 4. oktober samme år måtte planerne opgives på grund af modstand hos nogle af DIFs specialforbund.[6]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Under DIF kan man erhverve sig Diplomtræneruddannelsen. Uddannelsen er en teoretisk elitetræner uddannelse, der udbydes med med praksisdelen inden for specialforbundene. Uddannelsen svarer til niveau III i idrættens europæiske uddannelsessystem. Det betyder, at man efter endt uddannelse kan søge trænerjob på højt niveau både i Danmark og ude i Europa.

DIF's formænd[redigér | redigér wikikode]

Niels Nygaard i juni 2011.
Foto: Lars Schmidt

DIF's tretten formænd siden stiftelsen, hvoraf Kai Holm med sine 24 år på posten er den hidtil længstsiddende:

Specialforbund[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for nedenstående specialforbund:[7]

Specialforbund Fork. Idrætsgren Idræts-
foreninger
Medlemstal
(2010)
Dansk Amerikansk Fodbold Forbund DAFF Amerikansk fodbold 69 3462
Dansk Atletik Forbund DAF Atletik 230 40.043
Dansk Automobil Sports Union DASU Bilsport 89 7957
Danmarks Badminton Forbund DBF Badminton 540 94.564
Danmarks Basketball-Forbund DBBF Basketball 127 12.010
Den Danske Billard Union DDBU Billard 185 7849
Danmarks Bokse-Union DaBu Boksning 114 12.842
Dansk Boldspil-Union DBU Fodbold 1647 342.955
Dansk BordTennis Union DBTU Bordtennis 210 9646
Dansk Bowling Forbund DBwF Bowling 207 8654
Danmarks Brydeforbund DB Brydning 25 2352
Dansk Bueskytteforbund DBSF Bueskydning 68 2357
Dansk Cricket-Forbund DCF Cricket 37 2248
Dansk Curling Forbund DCuF Curling 19 1258
Danmarks Cykle Union DCU Cykling 285 24.575
Dansk Dart Union DDarU Dart 90 1920
Dansk Faldskærms Union DFU Faldskærmsudspring 21 3136
Dansk Floorball Union DaFu Floorball 103 6007
Dansk Fægte-Forbund DFF Fægtning 28 1585
Dansk Golf Union DGU Golf 188 158.084
Danmarks Gymnastik Forbund DGF Gymnastik 304 124.790
Dansk Hanggliding og Paragliding Union DHPU Hanggliding
Paragliding
25 849
Dansk Hockey Union DHU Hockey 11 720
Dansk Håndbold Forbund DHF Håndbold 883 114.928
Danmarks Ishockey Union DIU Ishockey 16 4405
Dansk Judo og Ju-Jitsu Union DJU Judo og Ju-jutsu 89 6476
Dansk Kano og Kajak Forbund DKF Kano og kajak 151 19.323
Dansk Karate Forbund DKarF Karate 119 10.861
Dansk Kegle Forbund DKeF Keglespil 102 5505
Dansk Kick- og Thaiboxing Forbund DKTF Kick- og Thaiboxing 23 2766
Dansk Klatreforbund DKlaF Klatring 47 5495
Dansk Militært Idrætsforbund1 DMI Militæridræt 49 20.769
Dansk Minigolf Union DMgU Minigolf 19 1047
Danmarks Motor Union DMU Motorsport 100 10.403
Dansk MultiSport Forbund DMSF Multisportsgren 63 3861
Dansk Orienterings-Forbund DOF Orienteringsløb 82 7040
Dansk Petanque Forbund DPF Petanque 75 3272
Dansk Ride Forbund DRF Ridning 547 74.237
Dansk Forening for Rosport DFfR Roning 142 16.350
Dansk Rugby Union DRU Rugby 26 2354
Danmarks Rulleskøjte Union DRSU Rulleskøjte 63 4028
Dansk Sejlunion DSejlU Sejlsport 272 58.287
Danmarks Skiforbund DskiF Skisport 59 12.875
Dansk Skytte Union DSkyU Skydesport 468 54.912
Dansk Skøjte Union DSkøU Skøjteløb 20 2081
Dansk Softball Forbund DSoF Softball 13 921
Danmarks Sportsdanserforbund DS Sportsdans 293 22.511
Dansk Sportsdykker Forbund DSpF Dykning 161 8709
Dansk Squash Forbund DSqF Squash 40 6815
Dansk Styrkeløft Forbund DSF Styrkeløft 34 8974
Dansk Svæveflyver Union DSvU Svæveflyvning 35 1793
Dansk Svømmeunion SVØM Svømning 213 136.588
Dansk Taekwondo Forbund DTaF Taekwondo 95 8561
Dansk Tennis Forbund DTF Tennis 255 62.541
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund DVWF Vandski 24 1285
Dansk Volleyball Forbund DVBF Volleyball 271 16.416
Dansk Vægtløftnings-Forbund DVF Vægtløftning 38 13.220
Dansk Handicap Idræts-Forbund1 DHIF Sport for personer
med handicap
400 14.330
Dansk Arbejder Idrætsforbund1 DAI Arbejderidræt 776 74.316
KFUMs Idrætsforbund1 KFUM Sport (KFUM) 124 32.522
Danmarks Idræts-Forbund DIF Sport 10.803 1.720.640
1: Dansk Militært Idrætsforbund, Dansk Arbejder Idrætsforbund, KFUMs Idrætsforbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund er tværgående specialforbund, idet man har idrætsgrene, der i forvejen er repræsenteret i et specialforbund under DIF.[8]

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. DIF's medlemmer dif.dk, hentet den 22. juli 2007.
  2. 2,0 2,1 DPF er nu et fuldgyldigt medlem af DIF petangue.dk, hentet den 22. juli 2007.
  3. DIF danner eget rejsebureau dif.dk, den 24. februar 2005.
  4. Dansk Idræts-Forbund Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, 1915-1930.
  5. "Kæmpefusion i dansk idræt", jp.dk, 10. juni 2008
  6. "Den store idrætsfusion er død", politiken.dk, 4. oktober 2008
  7. Danmarks Idræts-Forbund: Medlemstal (2010)
  8. DIF Love 2007 – Lovregulativ 1 Danmarks Idræts-Forbund, 2007.