Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti
DNSAP
DNSAP's symbol
Partileder Cay Lembcke (1932-1933)
Frits Clausen (1933-1944)
Theofilus Larsen (1944-1945)
Partiformand
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Politisk ordfører
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt 16. november 1930 (nedlagt 8. maj 1945)
Nedlagt
Partiavis Fædrelandet
Hovedkontor
Antal medlemmer
Ungdomsorganisation
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Politisk ideologi Nationalsocialisme
Politisk placering
Internationalt samarbejdsorgan
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan
Partigruppe i Europaparlamentet
Partifarve(r) Rød, hvid
Partibogstav
Website

Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) var et dansk nationalsocialistisk parti, der havde sin storhedstid under Besættelsen.

DNSAP's første leder eller fører var Cay Lembcke, der efter et kup i partiledelsen i 1933 afløstes af Frits Clausen. Partiet var en efterligning af det tyske nazistparti med stor beundring for Adolf Hitler. Et hovedprogrampunkt var en etnisk udrensning af jøderne – uden at have en specifik plan.

Som i Tyskland havde partiet mange fraktioner. I 1936 meldte ca. hundrede medlemmer sig ud og dannede under pastor Anders Malling Dansk Folkefællesskab.

DNSAP deltog i i folketingsvalgene fra 1935, hvor det med 16.000 stemmer ikke lykkedes at blive repræsenteret. Partiet fik i 1939 31.000 stemmer (1,8% af de afgivne stemmer = tre mandater i Folketinget) . Besættelsen 9. april 1940 førte til en medlemstilgang. Medlemstallet var på sit højeste i april 1943: 19.100 medlemmer ifølge medlemskartoteket, Bovrup-kartoteket. Både tilstrømningen af nye medlemmer og besættelsesmagtens interesser førte til rygter om et nazistisk kup. En nazistisk magtovertagelse i Danmark blev overvejet af den tyske gesandt i Danmark i slutningen af 1940, men han besluttede at vente, til Tyskland havde vundet krigen. DNSAP forsøgte med uniformerede massedemonstrationer at forberede et kup i sommeren 1940, men blev forhindret af københavnerne, der gik til angreb.

Uden en magtovertagelse begyndte demoraliseringen at melde sig. I februar 1941 splittedes DNSAP's folketingsgruppe og partiet endnu engang, da den ene af partiets tre MF´ere meldte sig ud. En overgang fandt partiet i kampen mod Sovjetunionen en sag, der kunne samle. Hvervningen til Waffen SS og Frikorps Danmark blev fra 1941 bl.a. organiseret af DNSAP.

Ved folketingsvalget i 1943 fik DNSAP 43.000 stemmer, men på grund af stigende valgdeltagelse førte det ikke til øget repræsentation i Folketinget. Valget blev opfattet som et for eller imod folkestyret. Herefter gik det kun ned ad bakke: Fra april til december 1943 mistede partiet næsten 5.000 medlemmer, og lederen Frits Clausen forsøgte tiltagende alkoholiseret, at redde sit omdømme ved at melde sig til tjeneste på Østfronten. Han blev tvangsindlagt på et SS-hospital til afvænning. Hjemme i Danmark gik partiet i opløsning i interne kampe om, hvor meget det skulle støtte tyskerne. Flere og flere medlemmer gled over i organisationer som DNU, Folkeværnet, Sommerkorpset, Schalburgkorpset og andre para-militære og/eller terroristiske organisationer og celler.

Efter 2. verdenskrig mistede partiet sin opbakning i befolkningen, men nogle få forsøgte at drive partiet videre. Det blev gendannet i september 1951 under ledelse af Sven Salicath, men svandt i løbet af 1980erne, da de gamle aktive forsvandt. Den nuværende Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse opfatter sig selv som en efterfølger til DNSAP.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]