Dannebrog

For alternative betydninger, se Dannebrog (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dannebrog)

Dannebrog, verdens ældste nationalflag, som stadig er i brug.

Det nationale danske flag kaldes normalt for Dannebrog. Dannebrog betyder danernes fane eller rødfarvet fane . Dannebrog er rødt med et hvidt kors der når til siderne af flaget; den vertikale del af korset kan vendes til den modsatte side. Korsdesignet på det danske flag blev efterfølgende overtaget af de andre nordiske lande; Sverige, Norge, Finland og Island, samt de autonome områder Åland og Færøerne.

Design

Dannebrogs proportioner er 28:37 (med en slidkant). Uden slidkant er det 28:34.

Den officielle røde farve på Dannebrog kaldes normalt bare for dannebrogsrød. Det tekniske navn på farven er pantone 186C (og farven på orlogsflaget pantone 194C).

Pantone 186C svarer i RGB farver til R224 G024 B054 og HEX koden er #E31836.

Pantone 194C svarer i RGB farver til R172 G002 B052 og HEX koden er #AC0234.

Andre data i standarden (DS 359 'Flagdug') er:

• Rivstyrke: Mindst 76 newton i kædetrådene og 62 newton i skudtrådene.
• Materiale (fra og med 2005): 100% polyester.
• Vægt: 130 - 175 gram pr. m².

I en forordning fra 1748 er målene for koffardiflagene blevet fastsat og de samme mål gælder for Dannebrog. Målene er illustreret i figuren til højre (28:34).

Når bagkanten er vokset (til 28:37 med en slidkant), så er det dels fordi, man ville have noget at klippe af, når flaget blev slidt, dels fordi flaget ikke smældede så meget, når det var langt og smalt, dels er det en påvirking fra vimplerne, dels så er forkanten på et flag mere udstrakt end bagkanten, og derfor bør flagets midte være forskudt imod stangen, for at det ser rigtigt ud på afstand. Ud fra en historisk betragtning var flaget i begyndelsen firkantet (efter solkorset) og blev først ved reformationen ændret til et galgekors - det nuværende udseende. De firkantede versioner kan bl.a. ses hos Gelre (se nedenfor) samt i mange tidlige danske militære faner.

Forholdet mellem flagstang og dannebrogs højde bør være 1:5 (10 m flagstang - dannebrog 200 cm højt)

Ved flag på halv stang (begravelser) skal underkanten af flaget være midt på flagstangen.

Historie

Velkendt maleri af Christian August Lorentzen fra 1809 af begivenhederne i 1219

Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn i Estland) den 15. juni 1219, den dag som vi i dag kalder Valdemarsdag. Anders Sunesen og Valdemar 2. Sejr var tilstede. Korstoget i 1219 var efter legenden ved at mislykkes: Der er usikkerhed om tid og sted er korrekte.

Den ældste kilde siger: Danske i året 1208 kæmpede i Livland, i nutidens Estland på et sted som kaldes Fellin (Viljandi), og (da de næsten var slået) ydmygt påkaldte Guds hjælp, da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug.

Traditionen fortæller videre, at en himmelsk røst samtidig fortalte, at danskerne ville sejre under dette tegn, hvilket de også gjorde. Det er usikkert hvad der egentlig skete under slaget ved Lyndanisse eller slaget ved Fellin, og kilderne er først nedskrevet 300 år efter begivenhederne skulle have fundet sted . Flagets udformning minder imidlertid om den tyske Johannitter-ridderordens ordensdragt; riddere fra denne korsfarerorden deltog i invasionen af Estland, og har muligvis været afgørende for slagets udfald. Det tidligere italienske kongehus Savoias våben stammer sandsynligvis også fra Johannitterordenen; det er næsten identisk med Dannebrog og ses fortsat på officielle bygninger fra kongedømmets tid 1860-1946, såvel som i den franske region Haute-Savoie, hvorfra slægten Savoia stammer.

Letlands flag, som ikke er et korsflag, kan også spore sine rød-hvide farver tilbage til slaget ved Felin, omend i kraprød. Det er muligt, at de to forhold er knyttet sammen.

Dannebrog er bevidnet af den hollandske herold Gelre (1334-1375), der i værket "Armorial Gelre" blandt andet gengiver et våben for "die coninc van danmarke" visende rigsvåbenet med 3 leoparder forbundet med en gylden hjelm med hermelinsklædte og påfuglebesatte vesselhorn samt et kvadratisk Dannebrogsflag. Ligeledes i Bellenville-våbenbogen 1380-90 findes et skjold med et kors med navnet Denenbroce over. På Bayeux-tapetet fra omkring 1068 fører bagtroppen et rødt flag med et hvidt kors, muligvis danske slægtninge til Vilhelm Erobreren, der i front fører Sankt Georgskorset i slaget ved Hastings i 1066. Ioannis Skylitzis Krønike fra Biblioteca Nacional, Madrid, viser væringer fra Miklagaard omkring år 1100 med et rødt flag med et hvidt kors. Således er både flaget og navnet dokumenteret senest fra Valdemar Atterdags tid og kan stamme fra de estiske korstog blot 150 år før eller tidligere.

Det danske korsflag kendes brugt af Erik 7. af Pommern og symboliserede da Lübecks våben, fordi han ønskede, at han var herre over denne by. Lübecks gamle våben var et hvidt kors på en rød baggrund, dannet som en modsætning til den tysk-romerske kejsers hvide flag med et rødt kors, et flag som stammede fra Romerriget, og som er bevaret i det engelske flag. Erik af Pommern indførte dannebrogskorset i sit segl (og siden har det indgået i alle danske rigsvåbener).

Dannebrog blev oprindeligt opbevaret sammen med rigets øvrige klenodier, i Folen, det faste tårn på Kalundborg Slot.

Under krigen i Ditmarsken i 1500 var et Dannebrogsflag, der efter sigende var det originale fra 1219, med. Under slaget på vejen til Hemmingstedt blev det ført af marsk Hans von Ahlefeldt. Han faldt, og flaget blev erobret af ditmarskerne. Det blev generobret i 1559 - da næsten ødelagt af fugtighed og ælde - og ophængt i Slesvig kirke, hvor det endeligt gik til engang i 1660'erne.

I borgerkrigen Grevens fejde anvendte den ene part et stribet flag; blåt, gult og rødt i rigsvåbnets farver, og den anden part, den sejrende, brugte et rødt-hvidt korsflag, med fire lige lange arme.

Ravnefanen

Enkelte forskere mener, at der har været en forløber for Dannebrog: De mener, at danske konger brugte et rødt flag med to ravne i sort, når de drog i krig.

Kong Knud 2. den Store skulle have ført en ravnefane i slaget ved Ashington i Essex i 1016 . Men det vides ikke, om den fane generelt blev brugt af den danske kongeslægt. Danebroge og navnet Dannebrog har sikkert en længere forhistorie. Ravnefanen eller Ravnebanet, bliver stadig brugt af Asatroende i Danmark.

Lovgivning

Der blev indført flagforbud for borgere i 1834.

Først i 1854 fik almindelige danske borgere ret til at hejse Dannebrog (dog ikke splitflag).

Skik og brug

Der er ingen dansk lovgivning, der direkte regulerer borgernes flagning med Dannebrog, men en række regler på enkeltområder og sædvane dækker en del af brugen.

En udbredt skik er, at flaget først må hejses ved solopgang, dog aldrig tidligere end klokken 08.00, og flaget tages ned senest ved solnedgang. Flag kan godt forblive oppe, såfremt det er belyst med projektør eller lignende.

En anden er, at Dannebrog aldrig må røre jorden, da dette vil betyde, at der vil komme krig i Danmark igen. ^{[Kilde mangler]}

Regler for offentlige myndigheders brug af Dannebrog

Officielle flagdage.

Om flagning til minde om 2. verdenskrig.

Når man flager med flere landes flag.

Officielle flag

Splitflaget er det officielle Danmarks symbol. Flagets proportioner er 56:107. Flagdugen har samme farve som det civile stutflag.

Splitflaget er det officielle Danmarks symbol og må kun anvendes af statsinstutioner (med få undtagelser - se nedenfor) som forsvaret og kongehuset. Danmarks suverænitetsflag - rigets flag - føres fra Batteriet Sixtus på Marinestation København (ex Flådestation Holmen).

Som flag fører hæren og flyvevåbnet det samme splitflag som øvrige statsinstitutioner, mens søværnet i stedet fører det såkaldte orlogsflag, der har en mørkere farve end almindelige flag, den såkaldte orlogsrød.

Desuden har Kongehuset og andre statsinstitutioner ofte deres egne flag. Det er normalt et splitflag med et særligt mærke indsat enten hvor korsarmene mødes eller i øverste venstre hjørne af flaget.

Flådens flag - orlogsflaget - ligner splitflaget, men farven er orlogsrød eller kraprød. Flagets proportioner er 7:17.

Kongelige flag

Det nuværende kongeflag blev indført 16. november 1972 da Margrethe 2. indførte en ny version af kongevåbenet. Kongeflaget er et splitflag med kongevåbenet i en hvid kvadrat i midten.

Kongeflaget

Andre kongelige flag

• 

  Kronprinsflaget. Kronprins Frederiks flag

• 

  H.K.H. Prinsgemalens flag. Prins Henriks flag

• 

  Rigsforstanderflaget. Kan bruges af den fungerende rigsforstander

• 

  Kongehusflaget. Kan bruges af alle medlemmer af det danske kongehus

Historik kongelige flag

• 

  Det Kongeflaget (1948-1972)

• 

  Det Kongeflaget (1903-1948)

• 

  Det Kongeflaget (1819-1903)

• 

  Dronning Ingrids flag (1948-2000)

Private, der må flage med splitflag

En række andre har særlig tilladelse til at flage med splitflag eller har flaget uden at lovhjemlen har været kendt. Salmonsens Konversationsleksikon fra 1919 har en liste over private borgere og institutioner, der har ret til at flage med splitflag.

• Skipperforeningen i Kjøbenhavn
• Flagmagerlavet (som Skilt)
• Studenterforeningen
• Klampenborg Badeetablissement
• Bryggeriet Carlsberg, ved kongelig reskript af 10. oktober 1876
• Officersforeningen
• Den Kongelige Porcelænsfabrik
• Det kgl. danske Haveselskab
• Skamlingsbankeselskabet, siden 1891
• Det kgl. Vaisenhus
• Søofficersforeningen
• Marienlyst Badeetablissement
• Grevskabet Lerchenborg
• Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Desuden kan "herboende danske tilhørende, dæks­både (halvdæksbåde), som udelukkende er be­stemt til lystfart" føre det såkaldte yacht-flag, der er et orlogsrødt splitflag, med teksten Y.F. skrevet med gylden skrift i øverste venstre kvadrant.

Andre private organisationer

Følgende private organísationer har efter sigende ret til at føre splitflag. Der mangler dog dokumentation for dette.

• Polyteknisk Forening, studenterforeningen ved DTU, der har lov til at flage med splitflag, da den er indstiftet ved kongelig forordning.
• Livsforsikringsanstalten af 1871

Udtjente flag

Danmarks-Samfundet anbefaler, at man tilintetgør et udtjent og ikke-præsentabelt Dannebrog – for eksempel ved at brænde det. Det skal sikre, at flaget ikke ender med at blive brugt uhensigtsmæssigt som fx pudseklud.

Litteratur

• John Lind: "Den faldt fra himlen ned" (Kronik i Skalk 2001, nr. 6, s. 20-27)

Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, s. 515-517; opslag: Dannebroge
• A. D. Jørgensen: "Om Danebroges Oprindelse" (Historisk Tidsskrift, 4. række, Bind 5; 1875)
• A. D. Jørgensen: "Undersøgelser vedrørende Danebroge og det danske kongevåben" (Historisk Tidsskrift, 6. række, Bind 1; 1887)
• Flagets historie, i Dansk Marinehistorie af Johnny E. Balsved,
• Nordisk Flagselskab
• De Kongelige Flag på kongehuset.dk

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Dannebrog

Se også

• Trelleborg Byvåbnet for den skånske by Trelleborg er et tårn smykket med to flag. Det var oprindeligt Dannebrogsflag.
• Savoyens flag minder noget om det danske.
• File:Flag of the Holy Roman Empire (1200-1350).svg - minder også noget om det danske.
• Nationalflag
• Skånelands flag
• Albaniens flag
• Finlands flag
• Norges flag
• Nordens flag
• Wulfstan af Hedeby
• Flagdag
• Danmarks-samfundet

Noter

LA-ikon