Danmarks fodboldlandshold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmark
Landsholdsdetaljer
Kælenavn(e) De rød-hvide
Danish Dynamite
Olsen-banden
Forbund Dansk Boldspil-Union
Kontinentalt Forbund UEFA (medlem siden 1954)
FIFA Ja (medlem siden 1904)
Landstræner Morten Olsen
Hjælpetræner Peter Bonde
Anfører Daniel Agger
Hjemmebane Parken
København, Danmark
(kapacitet: 38,000, 38,000 sæder)
FIFA-kode DEN
FIFA-rankering 23
Højeste placering 3 (maj, 1997)
Laveste placering 38 (marts, 2009)
Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Resultater
Første landskamp  Danmark –  Frankrig B 9-0
(London, England)
(19. oktober 1908)
Største sejr  Danmark –  Frankrig A 17-1
(London, England)
(22. oktober, 1908)
Største nederlag Nazi-Tyskland Tyskland –  Danmark 8-0
(Breslau, Tyskland)
(16. maj,1937)
VM i fodbold 4,  (Første gang 1986)
Kvartfinalen, (1998) 
EM i fodbold 8,  (Første gang 1964)
Vinder, (1992) 
FIFA Confederations Cup 1, (Første gang 1995)
Vinder, (1995) 
Infoboks sidst opdateret: 4. juli, 2011, 13:12.

Danmarks fodboldlandshold eller landsholdet er et hold under Dansk Boldspil-Union (DBU), udvalgt blandt alle danske fodboldspillere til at repræsentere Danmark i internationale fodboldturneringer arrangeret af FIFA og UEFA samt i venskabskampe mod andre nationale fodboldforbunds udvalgte hold.

Historie 1908-1983

Danmarks fodboldhold ved OL 1912, fra venstre Anthon Olsen, Sophus "Krølben" Nielsen, Harald Hansen, Paul Berth, Poul "Tist" Nielsen, Sophus Hansen, Nils Middelboe, Charles Buchwald, Oskar Nielsen, Emil Jørgensen, Vilhelm Wolfhagen.
Eigil Nielsen i det danske mål mod Sverige i OL semifinalen 1948 på Wembley

Den første danske landskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1 og den danske angriber Sophus "Krølben" Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.

De Olympiske Lege blev hovedfokus for landsholdet i de første mange år, og hele nationen fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960.

I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra B 1903 til Glasgow Rangers. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik Le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.

Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Frem til 1984 lykkedes det således ikke landsholdet at kvalificere sig til hverken EM eller Verdensmesterskaberne. De danske spillere brugte landsholdslejrene som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.

Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske landshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Idrætsparken i kvalifikationen til VM i 1982.

Internationale slutrunder 1984-2010

Fil:WC86 DAN-ESP.jpg
Michael Laudrup på frimærke fra Paraguay – VM i Mexico 1986 mod Spanien
Et væld af mennesker på Rådhuspladsen i København ser EM-kampen 2004 mellem Danmark og Sverige, kampen sluttede 2-2 og begge hold gik videre, mens Italien med dette resultat blev slået ud.

Landsholdet kvalificerede sig til EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.

Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang Re-sepp-ten blev en landeplage. Landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog helt galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.

EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.

I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.

Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde![1]. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Brian Laudrup, John Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92. At Danmark blev Europamestre i fodbold en juni aften i 1992, er næppe gået danskernes næse forbi. Men hvad de færeste nok er klar over, er at danskerne nær ikke havde kunnet stille hold til selv samme slutrunde. For da Danmark havde afsluttet deres kvalifikationspulje på den ikke billetgivende andenplads, lå det bestemt ikke i kortene at de et halvt års tid senere, skulle stå som sejrherre i turneringen. Men som historien viste, endte Danmark som bekendt med at komme med på et afbud, da borgerkrigen på Balkan gjorde at Jugoslavien blev udelukket. En udelukkelse der kun blev offentliggjort få uger inden slutrunden gik i gang. På dette tidspunkt havde ingen danske landsholdspillere en ide om at de skulle til Sverige og spille sommerferiebold. Efter en lang sæson, var danskerne i god tro taget på sommerferie. Her er det så, at Landstræneren i bedste klasselærerstil, hiver telefonlisten frem og ringer til landsholdet anfører og siger, "Pak tasken, vi skal til Sverige og spille EM.". Og derfra kører telefonkæden så. Anføreren ringer til målmanden, målmanden til midterforsvaret, midterforsvaret til backerne, osv. Men helt i tråd med HC Andersens fortælling om "at én fjer bliver til fem høns", skete det uungåelige også her. Da beskeden langt om længe nåede frem til bænkevarmer nummer 23, lød beskeden imidlertid, "Skynd dig at kom til Sverige, vi skal til Sverige og vinde EM". Da denne besked lød som en dårlig feriejoke, valgte den pågældende spiller derfor at ignorere denne besked. Det forlyder, at han sidenhen bittert fortrød sin naivitet...

Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994. Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i Europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.

Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.

Ved EM i 2000 i Holland/Belgien skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.

Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.

Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.

Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på 3. pladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.

Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men DBU holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over naboerne fra Sverige d. 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af AGF's Jakob Poulsen i det 79. minut.

Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.

Rekorder

Aktuel trup

Truppen til kvalifikations kampen mod Skabelon:F den 11. Oktober Opdateret 11/10/2014

Nr. Klub Fødselsdato Position
Spillere
1 Kasper Schmeichel England Leicester City 31-03-1985 Målmand
2 Peter Ankersen Østrig RB Salzburg 22-09-1990 Forsvar
3 Simon Kjær Frankrig Lille 26-03-1989 Forsvar
4 Jores Okore England Aston villa 11-08-1992 Forsvar
5 Nicolai Boilesen Holland Ajax 16-02-1992 Forsvar
6 Lars Jacobsen Frankrig EA Guingamp 20-09-1979 Forsvar
7 William Kvist (Anfører) England Wigan 24-02-1985 Midtbane
8 Martin Braithwaite Frankrig Toulouse FC 05-06-1991 Angriber
9 Michael Krohn-Dehli Spanien Celta Vigo 06-06-1983 Midtbane
10 Christian Eriksen England Tottenham 14-02-1992 Midtbane
11 Nicklas Bendtner Tyskland Wolfsburg 16-01-1988 Angriber
12 Andreas Bjelland Holland Twente 11-07-1988 Forsvar
13 Kian Hansen Frankrig FC Nantes 03-03-1989 Forsvar
14 Lasse Schöne Holland Ajax 27-05-1986 Midtbane
15 Thomas Kahlenberg Danmark Brøndby IF 20-03-1983 Midtbane
16 Stephan Andersen Danmark FC København 26-11-1981 Målmand
17 Simon Poulsen Holland AZ Alkmaar 07-10-1984 Forsvar
18 Jakob Poulsen Danmark FC Midtjylland 08-05-1991 Midtbane
19 Yussuf Poulsen Tyskland RB Leipzig 15-06-1994 Midtbane
20 Uffe Bech Danmark FC Nordsjælland 13-01-1993 Angriber
21 Lasse Vibe Sverige IFK Göteborg 22-02-1987 Angriber
22 Jesper Hansen Frankrig Évian 31-03-1985 Målmand
23 Pierre-Emile Højbjerg Tyskland FC Augsburg 05-08-1995 Midtbane

Landsholdsspillere

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks fodboldlandsholdsspillere
  • Topscorere (top 10):
Peter Schmeichel er med 129 landskampe den spiller som har spillet flest kampe.
  1. Jon Dahl Tomasson – 52 mål i 112 kampe
  2. Poul "Tist" Nielsen – 52 mål i 38 kampe
  3. Pauli Jørgensen – 44 mål i 47 kampe
  4. Ole Madsen – 42 mål i 50 kampe
  5. Preben Elkjær – 38 mål i 69 kampe
  6. Michael Laudrup – 37 mål i 104 kampe
  7. Henning Enoksen – 29 mål i 54 kampe
  8. Nicklas Bendtner – 29 mål i 65 kampe
  9. Michael Rohde – 22 mål i 40 kampe
  10. Ebbe Sand – 22 mål i 66 kampe
  • Flest kampe (top 10):
  1. Peter Schmeichel – 129 kampe
  2. Dennis Rommedahl – 126 kampe
  3. Jon Dahl Tomasson – 112 kampe
  4. Thomas Helveg – 108 kampe
  5. Michael Laudrup – 104 kampe
  6. Morten Olsen – 102 kampe
  7. Martin Jørgensen – 102 kampe
  8. Thomas Sørensen – 101 kampe
  9. Christian Poulsen – 92 kampe
  10. John Sivebæk – 87 kampe


Spillere med fed er stadig aktive på landsholdet.

Ovenstående er senest opdateret: 26. marts 2015

Landstrænere

Danmarks placering i de største turneringer

Landskampsstatistik

Oversigt over hvilke lande Danmarks A-landshold har spillet imod samt de samlede resultater mod disse:
Nr. Modstander Kp. V U N Mål P Kvotient Status Seneste kamp
1  Norge 88 53 14 21 225 - 105 173 1,966 340,10 06.09.2011 i København, EM-kval. 2-0
2  Finland 60 39 10 10 153 - 58 127 2,153 273,37 15.11.2011 i Esbjerg, venskabs 2-1
3  Sverige 103 40 18 45 169 - 182 138 1,324 178,68 28.05.2014 i København, venskabs 1-0
4  Island 22 18 4 0 71 - 13 58 2,636 152,89 04.06.2011 i Reykjavik, EM-kval. 2-0
5  Polen 24 13 3 8 45 - 35 42 1,826 76,70 14.08.2014 i Gdansk, venskabs 3-2
6  Grækenland 18 11 4 3 43 - 18 37 2,056 76,06 11.02.2009 i Athen, venskabs 1-1
7  Luxembourg 10 8 2 0 29 - 8 26 2,600 67,60 11.06.2003 i Luxembourg, EM-kval. 2-0
8  Albanien 9 6 2 1 18 - 3 20 2,375 45,13 11.10.2014 i Elbasan, EM-kval. 1-1
9  Israel 8 7 0 1 18 - 4 21 2,625 55,13 01.03.2006 i Tel Aviv, venskabs 2-0
10  Malta 7 7 0 0 24 - 3 21 3,000 63,00 28.03.2009 i Valletta, VM-kval. 3-0
11  Cypern 6 5 1 0 21 - 3 16 2,667 42,67 07.10.2011 i Nicosia, EM-kval. 4-1
12  Holland 30 8 10 12 41 - 58 34 1,133 38,53 09.06.2012 i Kharkiv, EM-slut 1-0
13  Rumænien 17 8 2 7 36 - 32 26 1,444 37,56 10.09.2003 i København, EM-kval. 2-2
14  Armenien 5 4 0 1 8 - 6 12 3,000 18,00 07.09.2014 i København, EM-kval. 2-1
15  Tyskland 30 9 4 17 40 - 57 31 1,033 32,03 17.06.2012 i Lviv, EM-slut 1-2
16  Frankrig 13 6 1 6 36 - 16 19 1,462 27,77 31.05.2006 i Lens, venskabs 0-2
17  Belgien 13 5 4 4 23 - 22 19 1,462 27,77 03.06.2000 i København, venskabs 2-2
18  Skotland 16 7 0 9 15 - 20 21 1,313 27,56 10.08.2011 i Glasgow, venskabs 1-2
19  Slovenien 4 4 0 0 11 - 1 12 3,000 36,00 06.02.2008 i Nova Gorica, venskabs 2-1
20  Saudi-Arabien 3 3 0 0 4 - 0 9 3,000 27,00 13.02.2002 i Riyad, venskabs 1-0
21  Nordirland 11 4 5 2 14 - 9 17 1,545 26,27 17.11.2007 i Belfast, EM-kval. 1-2
22  Letland 4 3 1 0 7 - 1 10 2,500 25,00 17.10.2007 i København, EM-kval. 3-1
23  Schweiz 12 4 5 3 18 - 13 17 1,417 24,08 04.09.1999 i København, EM-kval. 2-1
24  Tyrkiet 9 3 4 2 11 - 8 13 1,625 21,13 03.09.2014 i Odense, venskabs. 1-2
25  England 23 6 4 13 28 - 43 22 0,956 21,04 09.02.2011 i København, venskabs 1-2
26  Ungarn 17 5 3 9 17 - 38 18 1,059 19,06 14.10.2009 i Ungarn, VM-kval. 0-1
27  Færøerne 3 3 0 0 10 - 1 9 3,000 27,00 16.08.2000 i Torshavn, NM 2-0
28  Liechtenstein 2 2 0 0 8 - 0 6 3,000 18,00 12.09.2007 i Aarhus, EM-kval. 4-0
29  Uruguay 2 2 0 0 8 - 2 6 3,000 18,00 01.06.2002 i Ulsan, VM-slut 2-1
30  Bermuda 2 2 0 0 11 - 1 6 3,000 18,00 01.07.1969 i Aalborg, venskabs 6-0
31  Kasakhstan 2 2 0 0 5 - 1 6 3,000 18,00 12.10.2005 i Alamaty, VM-kval 2-1
32  Nederlandske Antiller 2 2 0 0 6 - 3 6 3,000 18,00 11.09.1962 i Odense, venskabs 3-1
33  Tunesien 2 2 0 0 5 - 2 6 3,000 18,00 26.05.2002 i Wakayama, venskabs 2-1
34  Wales 8 4 0 4 8 - 8 12 1,500 18,00 19.11.2008 i København, venskabs 0-1
35  Bulgarien 13 3 6 4 15 - 18 15 1,154 17,31 18.06.2004 i Braga, EM-slut 2-0
36  Egypten 3 2 1 0 7 - 2 7 2,333 16,33 12.02.2003 i Cairo, venskabs 4-1
37  Argentina 3 2 1 0 6 - 3 7 2,333 16,33 13.01.1995 i Riyad, intercon. 2-0
-  Senegal 3 2 1 0 6 - 3 7 2,333 16,33 27.05.2010 i Aalborg, venskabs 2-0
39  Irland 13 3 5 5 16 - 20 14 1,077 15,08 22.08.2007 i Aarhus, venskabs 0-4
40  Østrig 8 3 1 4 13 - 14 10 1,250 12,50 03.03.2010 i Wien, venskabs 1-2
41  Mexico 4 2 1 1 7 - 5 7 1,750 12,25 10.01.1995 i Riyadh, Intercon. 1-1
42  Australien 3 2 0 1 5 - 2 6 2,000 12,00 02.06.2012 i København, venskabs 2-0
43  Cameroun 3 2 0 1 5 - 4 6 2,000 12,00 19.06.2010 i Pretoria, VM-slut 2-1
44  Kroatien 5 2 1 2 6 - 7 7 1,400 9,80 05.06.2004 i Kroatien, venskabs 1-2
45  Portugal 13 3 2 8 18 - 29 11 0,846 9,31 13.06.2012 i Lviv, EM-slut 2-3
46  Italien 11 3 1 7 13 - 19 10 0,909 9,09 14.06.2004 i Guimaraes, EM-slut 0-0
47  Indonesien 1 1 0 0 9 - 0 3 3,000 9,00 03.09.1979 i København, venskabs 9-0
48  Gambia 1 1 0 0 4 - 1 3 3,000 9,00 30.01.1977 i Banjul, venskabs 4-1
-  Nigeria 1 1 0 0 4 - 1 3 3,000 9,00 28.06.1998 i St. Denis, VM-slut 4-1
50  Marokko 1 1 0 0 3 - 1 3 3,000 9,00 05.09.1972 i Passau, OL-slut 3-1
51  Canada 1 1 0 0 2 - 0 3 3,000 9,00 12.04.1989 i Aalborg, venskabs 2-0
-  Togo 1 1 0 0 2 - 0 3 3,000 9,00 06.03.1974 i Lomé, venskabs 2-0
53  Slovakiet 1 1 0 0 2 - 1 3 3,000 9,00 29.03.2011 i Trnava, venskabs 2-1
54  Ghana 1 1 0 0 1 - 0 3 3,000 9,00 02.06.1996 i København, venskabs 1-0
55  Georgien 2 1 1 0 8 - 3 4 2,000 8,00 07.09.2005 i København, VM-kval. 6-1
56  Iran 2 1 1 0 4 - 0 4 2,000 8,00 10.10.1999 i København, venskabs 0-0
-  Litauen 2 1 1 0 4 - 0 4 2,000 8,00 25.08.1993 i København, VM-kval. 4-0
58  USA 2 1 1 0 5 - 3 4 2,000 8,00 18.11.2009 i Århus, venskabs 3-1
59  Nordmakedonien 2 1 1 0 2 - 1 4 2,000 8,00 26.04.1995 i København, EM-kval. 1-0
60  Hviderusland 2 1 1 0 1 - 0 4 2,000 8,00 05.06.1999 i København, EM-kval. 1-0
61  DDR 8 2 2 4 11 - 16 8 1,000 8,00 10.09.1986 i Leipzig, venskabs 1-0
62  Tjekkiet 8 1 4 3 4 - 9 7 0,875 6,13 17.11.2010 i Århus, venskabs 0-0
63  Ukraine 3 1 1 1 2 - 2 4 1,333 5,33 30.03.2005 i Kiev, VM-kval. 0-1
64  Spanien 17 2 3 12 15 - 34 9 0,529 4,76 20.08.2008 i København, venskabs 0-3
65  Japan 2 1 0 1 4 - 5 3 1,500 4,50 24.06.2010 i Rustenborg, VM-slut 1-3
66  Bosnien-Hercegovina 4 1 1 2 3 - 6 4 1,000 4,00 11.10.2003 i Sarajevo, EM-kval. 1-1
67  Jugoslavien 9 2 0 7 15 - 24 6 0,667 4,00 01.05.1991 i Beograd, EM-kval. 2-1
68  Storbritannien 3 1 0 2 7 - 9 3 1,000 3,00 13.08.1948 i London, OL-slut 5-3
69  Brasilien 4 2 0 2 10 - 8 3 0,750 2,25 26.05.2012 i Hamburg, venskabs 1-3
70  Tjekkoslovakiet 14 0 5 9 8 - 31 5 0,357 1,79 01.06.1988 i København, venskabs 0-1
71  Sovjetunionen 11 1 1 9 10 - 34 4 0,364 1,45 25.09.1985 i Moskva, VM-kval. 0-1
72  Sydafrika 3 0 2 1 2 - 3 2 0,666 1,33 05.06.2010 i Attrodgeville, venskabs 0-1
73  Estland 1 0 1 0 2 - 2 1 1,000 1,00 30.05.2004 i Tallinn, venskabs 2-2
74 [[Fil:{{{flag alias-For. Arabiske Emirater}}}|22x20px|border |link=Forenede Arabiske Emirater]] Forenede Arabiske Emirater 1 0 1 0 1 - 1 1 1,000 1,00 05.02.1990 i Dubai, venskabs 1-1
-  Paraguay 1 0 1 0 1 - 1 1 1,000 1,00 27.05.2006 i Aarhus, venskabs. 1-1
76  Algeriet 1 0 1 0 0 - 0 1 1,000 1,00 12.02.1989 i Valetta, 4-nat.cup 0-0
-  Sydkorea 1 0 1 0 0 - 0 1 1,000 1,00 14.11.2009 i Esbjerg, venskabs 0-0
78  Chile 1 0 0 1 1 - 2 0 0,000 0,00 12.08.2009 i Brøndby, venskabs 1-2
-  Surinam 1 0 0 1 1 - 2 0 0,000 0,00 15.01.1969 i Paramaribo, venskabs 1-2
80  Honduras 1 0 0 1 0 - 1 0 0,000 0,00 27.01.1985 i Tegucigalpa, venskabs 0-1
81  Benin 1 0 0 1 0 - 2 0 0,000 0,00 10.03.1974 i Cotonou, venskabs 0-2
-  Rusland 1 0 0 1 0 - 2 0 0,000 0,00 29.02.2012 i København, venskabs 0-2
- Total 782 362 149 269 1450 - 1102 1238 1,586 1948,96
  • Status = point * kvotient
  • Senest opdateret 18-06-2012

Kilde: http://www.haslund.info/danmark/akovs/oversigt.asp

Slutrundetrupper


Se også

Fodnoter

  1. ^ "Landsholdet 100 år 1908-2008: #3, Danmark-Tyskland 26. juni 1992", dbu.dk, læst 1. april 2009

Kilder/Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_fodboldlandshold&oldid=8159325"