Danmarks historie (1990-)

Danmarks historie (1990-2012) indledtes af en række begivenheder, der var af stor betydning for nutidens Danmark. I 1989/90 forsvandt opdelingen mellem øst- og vest-blokkene og den kolde krig endte i 1991.

Nutidens Danmark

I løbet af 1980'erne og 90’erne ændrede landets erhvervsgrundlag sig. I landbruget gik sammenlægninger, mekanisering og industrialisering hånd i hånd med en strategi, der sigtede på store mængder af billige enheder (flæskekød, kyllinger, mejerivarer osv.). Industrien gennemgik forandringer, som betød øget satsning på servicebranchen, vedvarende energi, elektronik og medicinske produkter.

I hjemmene trængte pc'ere og mobiltelefoner frem. Køkkener og badeværelser blev fornyet, men samtidig ønskede danskerne at tage på ferierejser, og at beskæftige sig med sundhed og velvære. Modsvarende satte fedme, stress og nedslidning sit præg på udgifterne til lægehjælp, sygehusbehandling og overførselsindkomster.

Udenrigspolitik

Forholdet til EU

Ved en folkeafstemning den 2. juni 1992 stemte de danske vælgere nej til Maastricht-traktaten (50,7% nej, 49,3% ja, deltagelse 83,1%)

For at løse det heraf følgende problem indgik et bredt politisk flertal den 27. oktober 1992 Det Nationale Kompromis, som førte til Edinburghaftalen i 1993.

Danmark stemte ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til euroen (53,2% imod, 46,8% for), og fastholdt dermed de fire forbehold, som var en del af det nationale kompromis i 1992. Anders Fogh Rasmussen bebudede primo 2008 en ny euro-afstemning,

De følgende traktatændringer, Nice-traktaten og forfatningstraktaten blev tiltrådt af Danmark uden folkeafsteming.

Nye fjendebilleder

I årene efter 2000 blev det efterhånden mere og mere tydeligt, at Vesten havde fået nye fjender, nemlig de såkaldte "slyngelstater" og en diffust sammensat terrorbevægelse. Danmark var slået ind på en meget mere aktiv og udadvendt politik, og som konsekvens også på en ændret anvendelse af det danske forsvar. I 2003 indgik Danmark under ledelse af USA i koalitionen af villige lande, og invaderede Irak. I februar 2007 meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen at det danske engagement i Irak skulle mindskes og i august samme år blev landtropper trukket ud af landet og erstattet af fire observationshelikoptere. I 2006 bliver danske soldater indsat i Afghanistan under NATO's International Security Assistance Force (ISAF). I 2012 deltager danske tropper således i militære operationer på Balkan, og i Afghanistan.

Regeringsdannelserne

Tamilsagen bevirkede, at den konservativt ledede regering måtte gå af efter Tamilrapporten var offentliggjort af Mogens Hornslet i januar 1993. 11. juni 1993 blev en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen indledt ved en Folketingsbeslutning. Den 14. januar 1993 kl. 1800 meddelte statsminister Poul Schlüter regeringens fratrædelse, hvorefter Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti skiftede side politisk og gik i regeringssamarbejde med Poul Nyrup Rasmussen, der overtog magten uden et folketingsvalg.

Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode

Uddybende artikler: Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I, II og III.

Poul Nyrup Rasmussen havde i 1992 overtaget posten som socialdemokratiets statsministerkandidat, da Svend Auken ikke kunne få midterpartierne på sin side. Regeringen bestod oprindelig af 4 partier, som blev reduceret til 2 partier, efter Kristeligt Folkeparti røg ud af Folketinget ved valget 1994 og Centrum-Demokraterne forlod regeringen i 1996. Regeringen fik klart genvalg i 1994, men i 1998 blev det et tæt valg, hvor Nyrup først kunne erklære sig som vinder efter stemmerne på Færøerne var talt op. Poul Nyrup havde havde givet garanti for, at der ikke ville blive foretaget indgreb i efterlønnen under valgkampen i 1998, men alligevel ændrede Folketinget i 1999 ordningen, således at den krævede medlemskab af en A-kasse i 25 år ud af de seneste 30, og et kontingent der i (2011) er på 439 kroner. Ved det efterfølgende valg mistede Socialdemokraterne flertallet, efter at den borgerlige opposition i valgkampen havde anklaget Nyrup Rasmussen for løftebrud, og Anders Fogh Rasmussen kunne indtage statsministeriet som leder af en VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti.

Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode

Uddybende artikler: Regeringen Anders Fogh Rasmussen I, II og III.

Indvandrerpolitikken

Skabelon:Uddybende:Immigration Dansk Folkeparti havde i valgkampen i 2001 krævet stramninger af reglerne for at give flygtninge permanent opholdstilladelse og for familie-sammenføringer. Resultatet heraf blev bl.a. indførelse af 24-årsreglen i 2002 og forskellige regler, der skulle fremme integrationen.

Skattestoppet

Skattestoppet var en hjørnesten i den første Fogh Rasmussen regerings regeringsgrundlag fra november 2001. Skattestoppet indebar som udgangspunkt, at ingen skat eller afgift hæves. Hjulpet af en højkonjunktur var skattestoppet sammen med indvandrerpolitikken medvirkende til en stabil økonomisk vækst, som førte til, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti fastholdt regeringsmagten efter valget den 8. februar 2005.

Socialdemokratiet skifter formand

Nyrup Rasmussen måtte pga. valgnederlaget i 2001 vige pladsen som formand for socialdemokratiet til Mogens Lykketoft, men efter valgnederlaget i 2005 trak han sig tilbage fra posten, som blev indtaget af Helle Thorning Schmidt. Folketingsvalget tirsdag den 13. november 2007 gav endnu en valgsejr til VK-regeringen efter en valgkamp, hvor indvandrerpolitikken igen var i centrum.

Strukturreformen

Uddybende artikel: Strukturreformen.

I april 2004 fremlagde regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) et udspil til en reform af den offentlige sektors struktur. Dette udspil havde sit afsæt i Strukturkommissionens betænkning (januar 2004). Udspillet dannede efterfølgende grundlag for forhandlinger mellem regeringen og Folketingets øvrige partier. Forhandlingerne resulterede i juni 2004 i en aftale om en reform mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Strukturreformen erstattede den struktur med kommuner og amter, der blev indført med Kommunalreformen i 1970 (se også Kommunalreform om tidligere kommunalreformer i Danmark). De 13 amter blev nedlagt og overført til 5 regioner, hvis hovedopgave er at drive de offentlige hospitaler. Samme år blev det udvidede frie sygehusvalgs behandlingsgaranti udvidet og patienternes ret til behandling på privathospital blev afkortet til en måneds ventetid. Det øgeede pres på privathospitalerne foranledigede en aftale mellem indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og privathospitalerne, som senere er blevet kritiseret af Rigsrevisor i november 2009, fordi det offentlige angiveligt havde betalt overpris for ydelserne.

Skattereformen 2009

I februar 2009 var Lars Løkke Rasmussen hovedforhandler på den politiske aftale bag skattereformen ”Forårspakke 2.0 – Vækst, klima og lavere skat”. Reformen var en konkret udmøntning af VK-regeringens ambition om at sænke skatten på arbejde og hæve afgifterne på forurening. Reformen betød bl.a., at mellemskatten blev afskaffet, at bundskatten blev sat ned, og at indkomstgrænsen for topskat blev øget. Reformen indeholdt den største sænkning af marginalskatten siden indkomstskattens indførelse i 1903.

Regeringen Lars Løkke Rasmussen

Uddybende artikel: Regeringen Lars Løkke Rasmussen I.

Fogh Rasmussen tiltrådte den 1. august 2009 stillingen som NATO's generalsekretær. Han havde forud herfor trukket sig som statsminister den 5. april 2009 og overladt posten til Lars Løkke Rasmussen. Dennes første store udfordring var det stigende underskud på statens regnskab, som især var forårsaget af finanskrisen.

Finansieringen af velfærdssamfundet

Uddybende artikel: Den skandinaviske velfærdsmodel.

I perioden 2005 - 2011 foregik en løbende offentlig debat af, om der i fremtiden ville være råd til at finasiere velfærdssamfundet. Debatten handlede dels om de demografiske forskydninger med flere ældre og færre erhvervsaktive, dels om den tendens til underskud på de offentlige budgetter, som var en konsekvens af finanskrisen. Trods stramninger i reglerne om aktivering og beskæring af dagpengeperioden, oparbejdede regeringen Lars Løkke Rasmussen et stigende budgetunderskud, som førte til kritiske bemærkninger fra Det Økonomiske Råd. I sin nytårstale ved årsskiftet 2010 - 2011 reagerede Lars Løkke med at foreslå en hurtig udfasning af efterlønnen, som indtil da havde været "fredet" af alle politiske partier. Socialdemokratiet og SF havde som opposition i efteråret 2009 fremlagt en plan for et fremtidigt regeringssamarbejde, Fair forandring, som fastholder efterlønsforliget fra 2006, men indebærer, at alle erhvervsaktive skal arjede 12 minutter ekstra hver arbejdsdag.

Værdikampen

Uddybende artikel: Værdikamp.

Anders Fogh Rasmussen erklærede i januar 2002, at han i sin kamp mod smagsdommere ville nedlægge nævn og råd.

” …Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst." .

I februar 2006 udtalte han, at den borgerlige regering havde vundet første halvleg af kultur- og værdikampen. Han opsummerede flg. resultater:

• "Vi har gjort op med årtiers politisk korrekt meningstyranni.
• Vi har erstattet skatteplyndring med skattestop.
• Vi har fjernet socialstatens omklamring af individet og skabt frie muligheder for frie mennesker.
• Vores mål er et samfund, hvor skolerne igen fokuserer på grundlæggende færdigheder.
• Hvor selvstændige borgere kan udvikle det allerbedste, de har i sig.
• Vi er også gået til kamp imod den multikulturelle ideologi, der siger, at alt er lige godt. Fordi hvis alt er lige godt, så er alt ligegyldigt. Og det vil vi ikke acceptere."

Naser Khader udtrykte den 4. juni 2010 sin kritik af, at partiet Venstre ifølge hans opfattelse havde forsømt værdikampen mod fundamentalismen i tiden med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Pia Kjærsgaard udtalte, at dette "svigt" omfattede hele den siddende regering.

Kampen mod kulturradikalismen

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, udråbte de kulturradikale som hovedfjenden i værdikampen. Søren Krarup har været partiets mest aktive debattør i værdikampen, bl.a. når han fremhæver, at den kulturradikale venstrefløj dyrker en abstrakt mulitkulturel idealisme og en afgudsdyrkelse af FN’s Menneskerettighedserklæring. Dansk Folkeparti vil bekæmpe dette ved at sætte sig i spidsen for en folkelig national oprustning, der skal genvinde stoltheden ved "det særligt danske". Allerede i 1980'erne var Krarup aktiv fortaler for disse synspunkter, som bl.a. udtrykkes i flere bøger, senest i 2009.. Krarup finder, at kulturradikalismen er et udtryk for politisk korrekthed.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Danmarks historie

Stub Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.