Danmarks infrastruktur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Storebæltsbroen set fra luften.

Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand[Kilde mangler]. Landets infrastruktur er domineret af almindelig landevej, motorvej, et tognet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, med Kastrup Lufthavn og Billund som de primære hovedfærdselsårer. Der transporteres over 200 mio. ton gods med start og slutdestination i Danmark, hvilket svarer til 37.000 kilo for hver eneste dansker. Lastbilen er oftest den del af tranportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Lastbilen står for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.[1]

Jernbaner[redigér | redigér wikikode]

Et IC3 tog som betjenes af DSB.
Uddybende Uddybende artikel: Danske jernbaner

Danmarks jernbaner består af mere end 2000 km sporlegemer, hvor kun S-tog-strækningerne og strækningen mellem Helsingør-København-Padborg er elektrificeret. Den primære transport består i passagertog, men der transporteres også en del gods mellem Tyskland og Sverige. Vedligeholdsesarbejdet af skinner og stationer foretages af det statsejede Banedanmark. De to primære selskaber af togdrift i Danmark er Arriva og DSB. Derudover findes der en række lokalbaner rundt omkring i landet.

Efter år 2000 har der været større problemer med Banedanmarks vedligeholdelse af skinnenettet. Togtrafikken har været ramt af forsinkelser på grund af ælde, som resulterer i ødelagte sveller og skinner, der udvider sig om sommeren. En større renovering af skinnenettet er sat i gang.

Lufthavne[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Danske lufthavne

Danmark har 11 lufthavne Københavns Lufthavne, Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn,Esbjerg Lufthavn, Århus Lufthavn, Odense Lufthavn, Thisted Lufthavn, Roskilde Lufthavn, Sønderborg Lufthavn, Karup Lufthavn og Stauning Lufthavn.

Vejnet[redigér | redigér wikikode]

De større veje i Danmark, der forbinder landsdele og byer, er opdelt i europaveje, primærruter og sekundærruter. De største byer har en eller flere ringveje, der leder trafikken uden om byen.

Motorveje[redigér | redigér wikikode]

Piktogram for motorvej i Danmark
Uddybende Uddybende artikel: Motorveje i Danmark

Danmark er et af de lande i verden med mest motorvej pr. indbygger.

Motorvejsnettet i Danmark består primært af det såkaldte store H, der går fra RødbyHelsingør, EsbjergKøbenhavn og PadborgHirtshals. Det store H stod færdigt efter 57 års arbejde i slutningen af 2007. Der er enkelte motorvejsstrækninger ud over det store H – herunder bl.a. Motorring 4 og Lyngbymotorvejen i København, SvendborgmotorvejenFyn og Herningmotorvejen i Jylland.

Skibsfart[redigér | redigér wikikode]

Skibsfart har historisk udgjort en stor del af Danmarks infrastruktur. Men efterhånden som der er bygget flere og flere broer, har skibsfarten fået mindre betydning. Fra en del danske ø'er er der dog stadigt kun forbindelse via færger. Dette gælder især Bornholm, hvor Bornholmstrafikken forbinder øen med færger mellem Køge og Rønne.

Der er stadig færgeforbindelser mellem landsdelene, selvom de er forbundet med Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen. Mellem Sjælland og Jylland sejler Mols-Linien til Århus fra Kalundborg og Sjællands Odde. Fra Sjællands Odde sejles der også til EbeltoftDjursland. Fra Fyn har Scandlines forbindelse til både Jylland og Sjælland. Forbindelsen til Jylland går via en forbindelse over Als med færgeruten Bøjden-Fynshav, mens Sjælland forbindes med en færgerute mellem Langeland og Lolland-Falster, der sejler mellem Spodsbjerg og Tårs.

Behov for udvidelser[redigér | redigér wikikode]

Væksten i trafikken øger behovet for velfungerende infrastuktur. Infrastukturkommissionen har i 2007 lavet fremskrivninger, der viser en vækst i trafikken på statsvejene på 70% frem til 2030.[2] De trafikale udfordringer koncentrerer sig især om området omkring København og i Østjylland, hvor de mest tydelige kapacitetsproblemer er ved Vejle Fjord og Lillebælt.

Fsva. jernbanen er der først og fremmest behov for større kapacitet mellem Ringsted og København. De seneste år har flere løsninger været vurderet, og det er nu et valg mellem et ekstra spor mellem Hvidovre og Høje Tåstrup (5. sporsløsningen) eller en ny jernbanelinie fra København via Køge til Ringsted (nybygningsløsningen). Seks danske kommuner er gået sammen om en plan for jernbanen, der skal skabe hurtigere tog mellem storbyerne fra 2017. Dette 6-by-samarbejde ønsker, at rejsetiden fra Odense til hhv. København, Århus og Esbjerg samt mellem Århus og Aalborg skal ned på en time. Timemodellen, som planen kaldes, indebærer også, at rejsetiden mellem Randers og Aalborg skal ned på en halv time.[3] Timemodellen bliver nu flere steder betragtet som et successkriterium for investeringer i jernbanen[4][5], og sammen med et nyt signalsystem blev timemodellen i januar 2009 grundlaget for en bred politisk aftale om de fremtidige investeringer for jernbanen.[6]

I forbindelse med infrastrukturkommissionens arbejde blev der udarbejdet tre forslag på samlede løsninger på udfordringerne ved Vejle Fjord og Lillebælt for både biler og jernbanen:[7]

  1. En ny motorvejsbro parallelt med den eksisterende "Ny Lillebæltsbro" nord for Middelfart samt en ny kombineret motorvejs- og jernbanebro over Vejle Fjord, der skal skabe en forbindelse mellem Børkop og Hedensted Syd. Denne løsning vil med en række opgraderinger af skinnerne gøre det muligt for toget at køre fra København til Århus på 2 timer.
  2. En ny kombineret motorvejs- og jernbanebro mellem Bogense på Fyn og Juelsminde i Jylland. Der vil dermed kunnes bygges en nærmest direkte motorvejs- og jernbaneforbindelse mellem Horsens og Odense, hvorved trafikken ledes nord om Vejle. Denne løsning gør det det muligt for toget at køre fra København til Århus på 1½ time.
  3. En ny motorvejsbro over Lillebælt, der får trafikken syd om Middelfart og Kolding. Denne løsning kræver en ny midtjysk motorvej, der skal gå vest om Vejle via Viborg til Støvring. Denne motorvej er i den efterfølgende debat blevet kaldt Hærvejsmotorvejen.[8] Herudover skal der bygges en jernbanebro over Vejle Fjord.

Kilder[redigér | redigér wikikode]