Danmarksturneringen i fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danmarksturneringen
Herre-DM
Land(e) Danmark Danmark
Konføderation UEFA
Etableret 1927
Første sæson Danmarksturneringen i fodbold 1927-28
Division(er) Superligaen (12 hold)
1. division (12 hold)
2. division (32 hold)
Antal hold 56
Niveauer på pyramide Niveau 1-3
Nedrykning til Danmarksserien
Pokalturnering DBU Pokalen
International turnering UEFA Champions League
UEFA Europa League
Nuværende mestre FC København (10. titel)
(2012-13)
Flest mesterskaber Brøndby IF og FC København (10 titler)
Danmarksturneringen i fodbold 2013-14

Danmarksturneringen i fodbold er Danmarks nationale fodbold-turnering arrangeret af Dansk Boldspil-Union (DBU) siden 1927. Vinderen af turneringens bedste række kåres til Danmarksmester i fodbold.

Danmarksturneringens struktur og forløb[redigér | redigér wikikode]

Danmarksturneringen består (pr. 2012-13) af Superligaen, 1. Division og 2. Division.

I hver sæson, der løber fra Juli-August til Maj-Juni det efterfølgende år (med vinterpause december-marts), spiller holdene i de 3 divisioner og rækker mod hinanden et fastsat antal gange. En sejr giver 3 point og et uafgjort resultat giver 1 point. Det hold, der ved sæsonens afslutning har flest point vinder rækken.

Divisioner[redigér | redigér wikikode]

  • 1. division med 12 hold (33 kampe).
    • De to bedste hold rykker op i Superligaen i næste sæson. Det dårligst placerede hold rykker ned i 2. division.
  • 2. division Øst og Vest med hver 16 hold (30 kampe). Reduceres til 15 hold efter færdiggørelsen af 2011/12 sæsonen, med indtrædelse i sæsonen 2012/13.
    • Det bedste hold i henholdsvis øst- og vest-kredsen skal spille play-off-kampe om oprykning til 1. division. De tre dårligste hold i hver kreds rykker ned i Danmarksserien. Er der for mange hold til den ene kreds (som regel øst) trækkes der lod om hvilke(n), der for en sæson skal spille i den anden kreds for at udligne antallet af hold i Øst og Vest.
Niveau Rækker, navne, antal hold
1 Superligaen
12 hold
2 1. division
12 hold
3 2. division Øst
16 hold
2. division Vest
16 hold
  • Reserveligaen består af de 12 reservehold for de aktuelle hold i Superligaen og 6 andre hold, fra 1. Division tildelt plads på wildcard. Denne turnering er imidlertid ikke en del af Danmarksturneringen.

Aktuelle omorganiseringer[redigér | redigér wikikode]

Som det fremgår af det historiske afsnit længere nede er Danmarksturneringen blevet omorganiseret adskillige gange i tidens løb. De nyeste tæller følgende:

  • Lokalunionernes turneringer fulgte tidligere kalenderåret, dvs. de startede om foråret og sluttede det følgende efterår. I 2008 besluttede lokalunionerne imidlertid at vende strukturen til efterår/forår, efter at DBU's repræsentantskab havde besluttet at gøre det samme for alle egne rækker.[1] Det betød, at Kvalifikationsrækken, der hidtil havde fungeret som halvårlig buffer mellem Danmarksserien og lokalserierne, kunne sløjfes, hvilket igen førte til en del ommøbleringer i rækkerne med ekstraordinære op- og nedrykninger og overgangsordninger. Som følge heraf var sæson 2008 begrænset til foråret hos lokalunionerne, hvorefter FBU, JBU, LFBU og SBU skiftede til den ny struktur. KBU var imod den nye struktur men valgte alligevel sammen med BBU at følge de andre med et års forsinkelse, sådan at den nye struktur var fuldstændig gennemført med virkning fra efteråret 2009.
  • I marts 2010 blev det besluttet, at Superligaklubbernes andethold med virkning fra sæson 2010/2011 skulle flyttes til en særlig række, efter at en del af dem havde spillet i 2. division i nogle år. Samtidig besluttedes det at reducere antallet af hold i 1. division fra 16 til 14 i sæson 2011/2012 og til 12 med virkning fra sæson 2012/2013.[2] Den første beslutning fik betydning for den igangværende turnering i 2. division og Danmarksserien, i det 2. holdenes efterladte pladser gav plads til at flere hold slap for nedrykning hhv. kunne rykke op på en ekstra plads. Enkelte klubber måtte dog ud i kvalifikationskampe, men nogle af disse kom dog i praksis til at miste deres betydning, da Boldklubben Frem blev begæret konkurs efter sæsonafslutningen i juni 2010 og følgende tvangsnedrykket til Københavnsserien efterladende plads til et par andre klubber.[3]

Danmarksturneringens historie[redigér | redigér wikikode]

De tidligste Danmarksmesterskaber[redigér | redigér wikikode]

Der har været spillet om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer siden 1912

I København havde man siden sæsonen 1889/90 afviklet Københavnsmesterskabet, men efterhånden som fodboldspillet blev mere og mere udbredt i landet, voksede ønsket om et nationalt mesterskab.

I 1912 indførte DBU derfor en cupturnering om Damarksmesterskabet i fodbold mellem vinderne af DBU's lokalunioners turneringer. Eftersom de københavnske klubber i lokalunionen KBU var de klart stærkeste, gik KBU-mesteren direkte i DM-finalen, mens de andre lokalunioners mestre måtte spille playoff-kampe om den anden plads i finalen. Undertiden deltog også nr. 2 fra KBU's turnering i kampen om den anden finaleplads. Denne turnering blev spillet til og med sæsonen 1926/27.

Danmarksturneringen 1927 – 1978[redigér | redigér wikikode]

Fra og med sæsonen 1927/28 oprettedes Danmarksturneringen – en egentlig landsdækkende turnering. I første omgang spillede 20 hold i 5 grupper, hvorfra vinderne gik videre til et slutspil. Denne turneringsfom kom imidlertid rigtig dårligt fra start.

I det første DM-slutspil sluttede B.93, BK Frem og B 1903 med lige mange point. Denne situation var der imidlertid ikke taget højde for i reglerne, så DBU foreslog at der blev spillet omkampe mellem de tre hold for at få mesterskabet afgjort. Frem og B.93 afslog imidlertid at deltage i omkampene, og B 1903 nægtede at blive mestre på denne baggrund, og så besluttede DBU ikke at kåre nogen mester den sæson.

Fra sæsonen 1929/30 blev der for første gang oprettet en "bedste række" kaldet Mesterskabsserien med 10 hold, der afgjorde mesterskabet mellem sig. Denne struktur holdt til og med 1957, kun afbrudt af ændringer under besættelsen, hvor man på grund af transportmæssige problemer afviklede mesterskabet som tre regionale ligaer, efterfulgt af en cupturnering for de 8 bedste hold.

Efter besættelsen skiftede de bedste rækker navn til 1. division, 2. division og 3. division. Den bedste række bestod forsat kun af 10 hold. I 1953/54 blev Køge Boldklub den første provinsklub, der vandt mesterskabet. Året efter blev AGF Danmarksmester, som den første jyske klub.

Fra 1958 blev turneringsperioden ændret så den fulgte kalenderåret, og den bedste række blev udvidet til 12 hold. I 1959 vandt B 1909 Danmarksmesteskabet som det første fynske hold.

Fra og med 1975 blev 1. division blevet udvidet til 16 hold.

"Betalt fodbold" 1978 – 1991[redigér | redigér wikikode]

Frem til 1978 havde DBU insisteret på at der kun måtte optræde amatører i Danmarksturneringen, selv om de fleste andre lande for længst havde indført professionel fodbold. Konsekvensen var at dansk fodbold sakkede agterud og at de bedste danske spillere tog til udenlandske klubber.

Da politikeren Helge Sander og den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen truede med oprette en konkurrende professionel fodboldliga i Danmark gav DBU imidlertid efter for presset. Fra sæsonen 1978/1979 accepterede man "betalt fodbold", hvor spillerne var på kontrakt og modtog aflønning. Det førte til en generel professionalisering af klubberne i Danmarksturneringen, der kulminerede da Brøndby IF blev børsnoteret i 1987.

Professionaliseringen af Danmarksturneringen førte til krav om flere attraktive kampe for de bedste hold, der kunne tiltrække tilskuere og tv-indtægter og færre kampe mod små klubber.

I 1986 forsøgte man at skære antallet af klubber ned til 14, men de bedste klubber pressede på for at skabe yderligere ændringer.

Superligaen 1991 –[redigér | redigér wikikode]

I sæsonen 1991 indførtes Superligaen bestående af 10 hold, og fra sæsonen 1991/92 vendte man igen mesterskabssperioden, så der blev spillet efterår-forår. I de fire sæsoner til og med 1994/95 spillede de 10 hold en dobbeltturnering, hvorfra de 8 bedste hold gik videre til slutspillet om DM, mens de to dårligste spillede kvalifikation til næste års superliga mod de seks bedste hold fra 1. division i "Kvalifikationsligaen".

Fra sæsonen 1995/96 udvidedes Superligaen til 12 hold, der spillede tripelturnering om mesterskabet, og denne struktur er blevet bibeholdt indtil i dag. I den sæson indførtes også systemet med 3 point for sejr – indtil da var en sejr "kun" 2 point værd.

Historisk struktur[redigér | redigér wikikode]

Danmarksturneringen i fodbold
1927-28 Fem indledende grupper med fire hold. DM-finaleturnering med de fem gruppevindere
1928-29 Fem indledende grupper med fem hold. DM-finaleturnering med de fem gruppevindere
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1929-30 Mesterskabsserien 10 Oprykningsserien 7
1930-31 9
1931-32 Oprykningsserien
vest og øst
8 + 6
1932-33
1933-34
1934-35
1935-36 7 + 7
1936-37 2. Serie 10 3. Serie vest og øst 4 + 4
1937-38
1938-39
1939-40
Sæson Midlertidig struktur under 2. verdenskrig
1940-41 Tre geografiske kredse med 7-8 hold. DM-slutspil: cupturnering med otte hold
1941-42 Tre geografiske kredse med 8-10 hold. DM-slutspil: cupturnering med otte hold
1942-43
1943-44
1944-45 Tre geografiske kredse med 9-10 hold. DM-slutspil: cupturnering med otte hold
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1945-46 1. division 10 2. division 10 3. division 10
1946-47 11
1947-48 10
1948-49
1949-50
1950-51
1951-52 12
1952-53
1953-54
1954-55
1955-56
1956-57
Turneringen omlagt, således at den følger kalenderåret
1958 1. division 12 2. division 12 3. division 12
1959
1960
1961
1962
1963
1964
1965
1966 3. division
vest og øst
12 + 12
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1975 1. division 16 2. division 16 3. division 16
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986 1. division 14 2. division 16 3. division
vest og øst
14 + 14
1987 14
1988
1989
1990
1991 Superligaen 10 1. division 10 2. division vest + øst 10 + 10
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række Fjerdebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1991-92 Efterår Superligaen 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
1992-93 Efterår 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
1993-94 Efterår 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
1994-95 Efterår 10 1. division 10 2. division øst + vest 10 + 10
Forår 8 Kvalifikationsligaen 8 1. division 8 2. division øst + vest 8 + 8
Sæson Bedste række Næstbedste række Tredjebedste række
Navn Hold Navn Hold Navn Hold
1995-96 Coca-Cola Ligaen 12 1. division 16 2. division
øst og vest
8 + 8
1996-97 Faxe Kondi Ligaen
1997-98 Faxe Kondi
Divisionen
2. division 16
1998-99
1999-2000
2000-01
2001-02 SAS Ligaen 1. division
2002-03
2003-04
2004-05 Viasat Sport
Divisionen
2005-06 2. division
øst og vest
14 + 14
2006-07
2007-08 Viasat Divisionen 16 + 16
2008-09
2009-10 1. division
2010-11 Superligaen
2011-12 14
BetSafe Ligaen
2012-13 12
NordicBet Ligaen

Noter[redigér | redigér wikikode]