Dannebrogordenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dannebrogordenen er en dansk ridderorden, indstiftet af Christian 5. i 1671, senere forandret og udvidet. Christian 5. påstod, at han fornyede en orden indstiftet i 1219 af Valdemar 2. Sejr, men dette er ren fiktion, der tjente til at give ordenen en historisk legitimitet.
Ordenen anvendes til dekorering af fortjente danske statsborgere, og beslutningen om tildeling er udelukkende regentens. Ordenstegnet består af et hvid-emaljeret guld- eller sølvkors med en rød kant, en kongekrone samt den regerende monarks monogram. Siden, som bæres udadtil, bærer indskriften: "Gud og Kongen", og i midten pryder Christian V's monogram.
Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. I rangordenen følger efter Storkommandører af Dannebrog (kun fyrstelige personer) 3 klasser:
- Storkors
- Kommandør af Dannebrog (delt i 2 grader)
- Ridder af Dannebrog (delt i 2 grader)
I Dannebrogordenens statutter fra 1693 fremgår det, at ordenen er en udmærkelse til dem, "som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig". Ordenen havde i perioden 1671 til 1808 kun én klasse og kaldtes ofte det hvide Bånd. Modtageren skulle aflægge troskabsed til Kongen. I begyndelsen kunne kun adelige dekoreres, men i 1679 blev hierarkiet erstattet af en rangfølge, der primært var betinget af ens placering i enevældens embedsvælde og ikke af ens eventuelle adelige herkomst.
Frederik 6. ændrede ved sin tronbestigelse 1808 ordenen under inspiration fra Æreslegionen (oprettet af Napoleon 1802), således at den fik flere grader. Samtidig kunne den tildeles ikke-adelige og personer uden for embedsværket og dermed "belønne sande Fortienster, hos hvem de end findes" uafhængigt af rang og stand. Kongen understregede, at ikke kun militær tapperhed, men også "Nidkiærhed hos Embedsmanden, Fremskridt i Videnskab og Kunster, nye og heldige Anlæg i Landets Agerbrug, Industrie og handel" samt generelle "Opofrelser for Konge, Fædreland og Medborgere" kunne hædres.
Den oprindelige troskabsed til monarken blev da afløst af en løfteformular, hvor ridderen blot underskrev "paa Ære og Samvittighed at være fremdeles min Arve-Konge og Herre huld, tro og lydig".
Frederik 6. oprettede også Dannebrogordenens Hæderstegn, til 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn, der er et sølvkors, der kan tildeles såvel bærere af Dannebrogordenen som ikke-dekorede personer.
Dannebrogordenen uddeles af regenten uden en ministers underskrift. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, når bæreren dør.
Siden 1951 kan både mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen. Ved samme lejlighed blev ridder-klassen opdelt i to grader. Betegnelsen Ridder af Dannebrog forkortes ofte blot R., f.eks. i Kraks Blå Bog.
I 1924 foreslog statminister Thorvald Stauning en reduktion og langsigtet afskaffelse af ordensvæsenet, men den blev aldrig til virkelighed.
[redigér] Uddelingspraksis
Det er typisk ministeriernes departementschefer, der overvejer indstillingerne og sender disse videre til kabinetssekretæren. Når departementschefen og kabinetssekretæren er enige om at foreslå dekorering af en person, forelægges sagen af kabinetssekretæren for ordensherren.
Uddelingen af Dannebrogordenen følger endnu et forholdsvis konservativt mønster, når man sammenligner med øvrige europæiske monarkiers ordensvæsener. Ordenen favoriserer en tilknytning til staten og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. Således kan man forvente at få ordenen, når man når et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller Forsvarets værn, har siddet 10 år i Folketinget eller tilhører en bestemt rangklasse - eller endda en bestemt lønramme (typisk lønramme 36 i staten). Modsat eksempelvis ordenspraksis i Det forenede Kongerige, hvor mange folkeligt kendte personer - musikere, kunstnere, forfattere etc. - er blevet hædret, har kun få danskere inden for erhvervs- og kulturlivet modtaget ordenen gennem tiden. En ellers fremtrædende og berømmet dansker som arkitekten Jørn Utzon fik først ridderkorset et par år før sin død som 90-årig.
Politikere fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre afviser typisk at tage imod et tilbudt ridderkors, da deres partier ikke anerkender ordensvæsenet. Der er dog undtagelser, særligt blandt borgmestre.
I 2009 vakte det opsigt, at departementschefen i Bendt Bendtsens ministertid havde bedt om at få dekoreret Palle Skov Jensen, ejeren af Jensen's Bøfhus, med ridderkorset i 2007. Palle Skov Jensen er personlig ven af den tidligere minister. Meget få erhvervsfolk modtager årligt et ridderkors, og først i 2008 fik eksempelvis Peter Straarup, direktør for Danske Bank med 20.000 ansatte, et ridderkors. Endnu færre restauratører er gennem tiden blevet indstillet til denne ære.[1]
[redigér] Noter
[redigér] Eksterne henvisninger/kilder
- Ordenshistorisk Selskab - Billeder og beskrivelser relateret til ordenshistorie ordener.
- Database over nulevende personer dekoreret med Dannebrogordenen på borger.dk
- Database over Riddere af Dannebrog i tidsrummet 1883-1903, der var i live i 1903
- Albert Fabritius (red.), Hvide Riddere. Riddere af Dannebrog-ordenen 1671-1808, København: Liber 1965.
- Poul Ohm Hieronymussen og Jørgen Lundø, Europæiske ordner i farver, København: Politikens Forlag 1966.
- Lars Stevnsborg, Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2005.
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
