Dannebrogordenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dannebrogordenen er en dansk ridderorden, indstiftet af Christian 5. i 1671, senere forandret og udvidet. Christian 5. påstod, at han fornyede en orden indstiftet i 1219 af Valdemar 2. Sejr, men dette er ren fiktion.
Ordenen anvendes til dekorering af fortjente danske statsborgere, og beslutningen om tildeling er udelukkende regentens.
Ordenstegnet består af et hvid-emaljeret guld- eller sølvkors med en rød kant, en kongekrone samt den regerende monarks monogram.
Siden, som bæres udadtil, bærer indskriften: "Gud og Kongen", og i midten pryder Christian V's monogram.
Dannebrogordenen har hvidt ordensbånd med røde kanter. I rangordenen følger efter storkommandører af Dannebrog (kun fyrstelige personer) 3 klasser:
- storkors
- kommandør af Dannebrog (delt i 2 grader)
- ridder af Dannebrog (delt i 2 grader)
Siden 1951 kan både mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen.
Dannebrogordenens Hæderstegn, til 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn, er et sølvkors, der i særlige tilfælde kan tildeles bærere af Dannebrogordenen. Ordenen uddeles af regenten uden en ministers underskrift. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, når bæreren dør.
[redigér] Eksterne henvisninger/kilder
- Ordenshistorisk Selskab - Billeder og beskrivelser relateret til ordenshistorie ordener.
