Danneskiold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Danneskiold-Laurvigs våbenskjold i kirken i Larvik
Danneskiold-Laurvigs våbenskjold på en jernovn

Danneskjold eller Danneskiold er navnet på tre danske højadelige slægter. Navnet Danneskjold blev givet til forskellige tiders efterkommere af kongerne Frederik 3.s og Christian 5.s uægte sønner.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Danneskiold-Løvendal[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Løvendal

Frederik 3.s søn med Margrete Pape, Ulrik Frederik Gyldenløves sønner af første ægteskab med Sophie Urne, Carl og Woldemar (1660-1740) blev 1662 friherrer af Løvendal, sidstnævntes søn Ulrik Frederik Woldemar (1700-1755) ophøjedes 1741 af kongen af Polen til rigsgreve, og hans søn, generalmajor, fransk marskal François Xavier Joseph Danneskiold-Løvendal (1742-1808), optoges 1778 i den danske grevestand med navnet Danneskiold-Løvendal.[1] Denne linje uddøde 1829 med hans søn Carl Valdemar greve Danneskiold-Løvendal (1773-1829).

Danneskiold-Laurwigen eller -Laurvig[redigér | redigér wikikode]

Ulrik Frederik Gyldenløves børn af hans tredje ægteskab med grevinde Antoinette Augusta Aldenburg fik 1693 navnet Danneskiold. Sønnen, Ferdinand Anton (1688-1754), stiftede den grevelige linje Danneskiold-Laurwigen eller -Laurvig. Han ejede Grevskabet Laurvig i Norge, var direktør for Det vestindisk-guineiske Kompagni og byggede det siden greverne Moltke tilhørende Palæ i Bredgade i København. Med hans søn Christian Conrad greve Danneskiold-Laurwigen uddøde også denne linje 1783.

Danneskiold-Samsøe[redigér | redigér wikikode]

Christian 5.s søn med Sophie Amalie Moth, greve Christian Gyldenløve havde med Dorothea Krag, baron Jens Juels enke, 2 sønner og 1 datter, Frederikke Louise (1699-1744), gift med hertug Christian August 1. af Augustenborg. Disse 3 børn optoges 1695 i grevestanden med navnet Danneskiold-Samsøe. Linjen fra den yngste af sønnerne, Frederik Danneskiold-Samsøe, er uddød. Den ældste søn, Christian greve Danneskiold-Samsøe (1702-1728), arvede Grevskabet Samsøe og ejede tillige friherreskaberne Lindenborg og Høgholm. Han var præses i Admiralitetet og samlede et stort og kostbart bibliotek, som dog splittedes ved hans død. Han og hans søskende godkendte 1725 faderens oprettelse af Gisselfeld til et arveligt jomfrukloster, for hvilket lensgreven af Danneskiold-Samsøe stedse er overdirektør. Hans søn, gehejmekonferensråd, generalpostdirektør, Frederik Christian greve Danneskiold-Samsøe (1722-1778), blev 1771 afskediget af Struensee, den yngre søn, Ulrik Adolph (1723-1751), var general-admiralløjtnant og sluttede 1746 en for Danmark ærefuld fred med Beien af Algier. Frederik Christians søn, gehejmekonferensråd, amtmand over Præstø Amt, Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (1774-1823), var en ivrig landboven, og hans virksomhed kan endnu spores på flere steder i Sydsjælland; bl.a. lod han Den danneskjoldske Kanal grave fra Bavelse til Næstved. Anlægget af Holmegaard Glasværk skyldes hans hustru Johanne Henriette Valentine Kaas (1776-1843). Efter hans død gik grevskabet over til den ældste af hans 3 sønner, Frederik Christian greve Danneskiold-Samsøe (1798-1869), fra ham til den anden søn, gehejmekonferensråd, mundskænk Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (1800-1886) og fra denne til hans ældste søn, Christian Frederik lensgreve Danneskiold-Samsøe (1838-1914), ordenskansler fra 1911. Den tredje søn, Magnus Otto Sophus greve Danneskiold-Samsøe til Nordfelt m.m. (1804-1894), var generalpostdirektør. Hans ældste søn, Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe (1836-1908) var hofchef hos kronprins Frederik til Danmark og chef for Det Kongelige Teater 1894-1908; en yngre søn, Frederik Vilhelm Steen greve Danneskiold-Samsøe til Ulriksholm (1837-1895) kongevalgt medlem af Landstinget. To døtre af den ældre greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe var gift med to augustenborgske brødre, Louise Sophie (1796-1867) med hertug Christian August 2., Henriette (1806-1858) med prins Frederik af Nør. Alle grever Danneskiold-Samsøe er fødte ekscellencer.

Stamtræ for Danneskiold-Samsøe[redigér | redigér wikikode]

Stamtræet er ikke komplet. Overdirektører for Gisselfeld Kloster er fremhævet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Om François Xavier Joseph Danneskiold-Løvendal og hans familie, se Ulrik Langens Revolutionens Skygger, Lindhardt og Ringhof, 2005, s. 177ff.
  2. http://ekstrabladet.dk/112/article1487134.ece Mysteriet om den forsvundne komtesse – Ekstra Bladet 14.januar 2011

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.