Dansk Samling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dansk Samling er et dansk politisk parti stiftet i 1936 af forfatteren Arne Sørensen. Deltog ved valgene til Folketinget i 1939, 1943, 1945, 1947, april 1953 og 1964. Partiet havde listebogstavet R. Repræsenteret i Folketinget 1943–47 og i regeringen maj til november 1945. Repræsenteret i Danmarks Frihedsråd 1943–45. Da Dansk Samling ikke opnåede valg til Folketinget efter 1947, omdannedes partiet gradvis til en politisk forening.

Partiet og foreningen var og er værdipolitisk nationalkonservativt og kristeligt. Indtil ca. 1980 kombinerede Dansk Samling sin konservative værdipolitik med en socialt bevidst fordelingspolitik. Derefter blev foreningens økonomiske og sociale politik mere borgerlig. I dag er Dansk Samling domineret af nationaltsindede med forskellige partimæssige tilhørsforhold samt nationalkonservative, der er stærkt kritiske overfor EU, masseindvandring og det multikulturelle samfund. Støtte til det danske mindretal i Sydslesvig er et af foreningens andre mærkesager, ligesom kultur-, skole-, kirke- og familiepolitik hører til foreningens fokusområder.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Dansk Samling blev stiftet i 1936 af den tidligere socialdemokrat, Arne Sørensen og kredsen bag tidsskriftet Det tredje Standpunkt. Partiet var før besættelsen fortaler for en "tredje vej" mellem socialisme og liberalisme. Dansk Samling mente, at nogle af demokratiets problemer var skabt af parlamentarismen og især af partiernes rolle som instans mellem folket og Folketinget. Under mottoet "Staten stærk - folket frit" eksperimentede partiet ligesom andre af datidens bevægelser på både venstre- og højrefløjen med tanker om en korporativ stat på et nationalt grundlag. Derfor er partiet blevet beskyldt for at være inspireret af fascismen, men det tog afstand fra diktaturerne i Italien og Tyskland og foragtede racelære og antisemitisme.[1]

Politifuldmægtig Henning Schlanbusch, som havde været folketingskandidat for Dansk Samling i Varde, modtog fra Jørgen Diemer opfordringen til at danne en modstandsgruppe under besættelsen.

Ved valget til Folketinget i marts 1943 anbefalede digterpræsten Kaj Munk at stemme på partiet. Senere i 1943 gik Dansk Samlings netværk af unge og ældre lærere, præster og landmænd ind i den aktive modstandskamp mod Besættelsen. Særligt sabotørgruppen Holger Danske i København ydede en stor indsats. Mange af disse modstandsfolk kom til at spille en rolle i Danmark efter Befrielsen.

I befrielsesregeringen blev Dansk Samling repræsenteret af kirkeminister Arne Sørensen og minister uden portefølje gårdejer og sognerådsformand Kr. Juul Christensen. Dansk Samling udgav Morgenbladet, hvor Poul Dam var redaktør 1946–47. Dam blev senere folketingsmedlem for SF.

I 1961 besluttede Dansk Samling at modarbejde Danmarks indtræden i Fællesmarkedet af nationale grunde og i 1972 var Dansk Samling medstifter af Folkebevægelsen mod EF.

Modstandsfolk fra Dansk Samling omkommet under besættelsen[redigér | redigér wikikode]

Baseret på Henrik Lundbak: Staten stærk og folket frit: Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936–47, s. 456–460, og opslag i Modstandsdatabasen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur om Dansk Samling[redigér | redigér wikikode]

  • Torben Jarl Jørgensen, Knæfald eller skaftestøvler? Dansk Samling mellem fascisme og kristentro 1936–40. Books on Demand 2007. ISBN 9788776917821.
  • Henrik Lundbak, Staten stærk og folket frit: Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936–47. København: Museum Tusculanums Forlag 2001. ISBN 8772896809.

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]