Danske jernbaner
Danske jernbaner er en samling lister over danske jernbaneselskaber og jernbanestrækninger.
Indholdsfortegnelse |
Jernbaneselskaber [redigér]
Eksisterende selskaber [redigér]
Jernbanevirksomheder der driver trafik / jernbaneinfrastruktur i Danmark
- Arriva Tog
- Banedanmark (Banestyrelsen 01.01.1997 – 29.02.2004)
- CFL cargo Danmark
- DSB
- DSB S-tog A/S
- HHJ – Hads-Ning Herreders Jernbane ("Odderbanen")
- HL – Hovedstadens Lokalbaner
- LB – Lokalbanen
- Metro Service A/S
- NEG Norddeutsche Eisenbahngesellschaft Niebüll GmbH
- NJ – Nordjyske Jernbaner
- NOB – Nord-Ostsee Bahn GmbH
- Railion Danmark
- RT – Regionstog
- VLTJ – Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane
- VNJ – Vestbanen
Nedlagte selskaber – privatbaner [redigér]
">" viser det evt. afløsende selskab. Hvis dette er skrevet med fed eksisterer det stadig.
- AaAJ – Aabenraa Amts Jernbaner
- AB – Amagerbanen
- ABA – Amtsbanerne på Als
- AGJ – Almindingen-Gudhjem Jernbane >DBJ
- AHB – Aalborg-Hvalpsund Jernbane >APB
- AHJ – Aalborg-Hadsund Jernbane >APB
- AHTJ – Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
- ANSJ – Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane >APB
- APB – Aalborg Privatbaner
- A.Kr.B – Alsener Kreisbahnen > ABA
- BJ – Bornholms Jernbane >DBJ
- DBJ – De Bornholmske Jernbaner
- ETJ – Ebeltoft-Trustrup Jernbane
- FFJ – Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane >APB
- FHJ – Frederiksværk-Hundested Jernbane >HFHJ
- FJ – Faxe Jernbane
- FNFJ – Fjerritslev-Nørre Sundby-Frederikshavn Jernbane >FFJ
- FSJ – Frederikshavn-Skagen Jernbane >SB
- GDS – Gribskovbanens Driftsselskab >HL
- GJ – Gjedser Jernbane >DSB
- HA – Hjørring-Aalbæk >HB
- HAB – Haderslev Amtsbaner >HAJ
- HAJ – Haderslev Amts Jernbaner
- HAJ – Hammel-Aarhus Jernbane >AHTJ
- HB – Hirtshalsbanen >HP
- HBJ – Horsens-Bryrup Jernbane >HBS
- HBS – Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
- HFJ – Hillerød-Frederiksværk Jernbane >HFHJ
- HFHJ – Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane >HL
- HJJ – Horsens-Juelsminde Jernbane
- HH – Hjørring-Hørby >HP
- HHB – Helsingør-Hornbæk Banen >HHGB
- HHGB – Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen >HL
- HK – Haderslebener Kreisbahnen >HAJ
- HLA – Hjørring-Løkken-Aabybro >HP
- HOJ – Horsens-Odder Jernbane
- HP – Hjørring Privatbaner >NJ
- HTB – Horsens-Tørring Banen >HV
- HTJ – Høng-Tølløse Jernbane >VL
- HV – Horsens Vestbaner
- HVJ – Hørve-Værslev Jernbane
- JFJ – Jysk-Fyenske Jernbaner >DSB
- KA – Kleinbahnen des Kreises Apenrade >AaAJ
- KB – Kalvehavebanen
- KEJ – Kolding-Egtved Jernbane
- KHB – Kagerup-Helsinge Banen >GDS
- KRB – Køge-Ringsted Banen
- KS – Kolding Sydbaner
- KSB – København-Slangerup Banen >DSB
- LB – Langelandsbanen
- LFJ – Lolland-Falsterske Jernbane >LJ
- LFJS – Lolland-Falsterske Jernbane Selskab >LJ
- LNJ – Lyngby-Nærum Jernbane >HL
- LVJ – Lyngby-Vedbæk Jernbane >LNJ
- MBJ – Maribo-Bandholm Jernbane >LJ
- MFVJ – Mariager-Faarup-Viborg Jernbane
- MTJ – Maribo-Torrig Jernbane
- NFJ – Nordfyenske Jernbane
- NFP – Nordjyllands Forenede Privatbaner >APB
- NKJ – Nakskov-Kragenæs Jernbane
- NPMB – Næstved-Præstø-Mern Banen
- NRJ – Nakskov-Rødby Jernbane
- NTJ – Nørre Nebel-Tarm Jernbane >VNTJ
- OHJ – Odsherreds Jernbane >VL
- OKDJ – Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane >OKMJ
- OKMJ – Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
- OMB – Nordvestfyenske Jernbane
- ONFJ – Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane >SFJ
- PNB – Præstø-Næstved Banen >NPMB
- PNJ – Præstø-Næstved Jernbane >NPMB
- RAJ – Rønne-Allinge Jernbane >DBJ
- RFB – Ringe-Faaborg Banen >SFJ
- RGB – Ryomgård-Gjerrild Banen >RGGJ
- RGGJ – Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane
- RHJ – Randers-Hadsund Jernbane
- RKB – Rødkjærsbro-Kjellerup Jernbane >SKRJ
- RNB – Ringe-Nyborg Banen >SFJ
- R.No.J – Ringkøbing-Nørre Omme Jernbaneselskab >RØJ
- RNJ – Rønne-Nexø Jernbane >DBJ
- RØHJ – Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane
- RØJ – Ringkøbig-Ørnhøj Jernbane >RØHJ
- SB – Skagensbanen >NJ
- SFB – Svendborg-Faaborg Banen >SFJ
- SFJ – Sydfyenske Jernbaner
- SHJ – Silkeborg-Herning Jernbane >DSB
- SJS – Sjællandske Jernbane Selskab >DSB
- SKRJ – Silkeborg-Kjellerup-Rødkjærsbro Jernbane
- SNB – Svendborg-Nyborg Banen >SFJ
- SNNB – Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
- SVJ – Skive-Vestsalling Jernbane
- TFJ – Thisted-Fjerritslev Jernbane
- TKVJ – Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane
- VaGJ – Varde-Grindsted Jernbane
- VGJ – Vejle-Give Jernbane >DSB
- VL – Vestsjællands Lokalbaner >Regionstog A/S
- VLJ – Vemb-Lemvig Jernbane >VLTJ
- VNTJ – Varde-Nørre-Nebel Tarm Jernbane >VNJ
- VVJ – Vejle-Vandel Jernbane >VVGJ
- VVGJ – Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
- VØ – Vodskov-Østervrå >HP
- ØJJ – Østjyske Jernbane >JFJ
- ØSJS – Østsjællandske Jernbaneselskab (Østbanen)>HL
Nedlagte selskaber – private operatører [redigér]
Jernbanestrækninger (efter åbningstidspunkt) [redigér]
Eksisterende [redigér]
- København-Roskilde (Vestbanen) 27. juni 1847
- Roskilde-Korsør (Vestbanen) 27. april 1856
- Aarhus-Randers 2. september 1862
- Langå-Viborg 21. juli 1863
- København (Nordbanegaarden)–Nørrebro–Hellerup–Klampenborg (Boulevardbanen – Klampenborgbanen) 22. juli 1863
- Hellerup-Lyngby (Nordbanen) 1. oktober 1863
- Lyngby-Hillerød-Helsingør (Nordbanen) 9. juni 1864
- (Flensburg Weiche/Skovkro)-Padborg-Vojens 1. oktober 1864
- Stubberup-Faxe Ladeplads, kalkværksbane fra 1864, offentlig bane fra 11. september 1868
- Nyborg-Middelfart (Den fynske hovedbane) 8. september 1865
- Viborg-Skive 17. oktober 1864
- Skive-Struer 17. november 1865
- Struer-Holstebro 1. november 1866
- Fredericia-Vamdrup-Farris 1. november 1866
- Vojens-Farris 1. november 1866
- Fredericia-Aarhus 4. oktober 1868
- Randers-Aalborg 19. september 1869
- Roskilde-Masnedsund 4. oktober 1870
- Skanderborg-Silkeborg 2. maj 1871
- Nørresundby-Frederikshavn 16. august 1871
- Orehoved-Nykøbing Falster (Lollandsbanen) 22. august 1872
- Guldborgsund-Maribo-Nakskov (Lollandsbanen) 1. juli 1874
- Lunderskov-Varde 3. oktober 1874
- Roskilde-Kalundborg (Nordvestbanen) 30. december 1874
- Holstebro-Ringkøbing 31. marts 1875
- Bramming-Ribe 1. maj 1875
- Ringkøbing-Varde 8. august 1875
- Nykøbing Falster-Nagelsti via den gamle jernbanebro over Guldborgsund 1. oktober 1875
- Odense-Svendborg (Svendborgbanen) 12. juli 1876
- Ryomgård-Grenaa 26. august 1876
- Silkeborg-Herning 28. august 1877
- Aarhus-Ryomgård 1. december 1877
- Aalborg-Nørresundby via Jernbanebroen over Limfjorden 8. januar 1879
- Frederiksberg-Frederikssund (Frederikssundbanen) 15. juni 1879
- Køge-Stubberup (Faxe) 1. juli 1879
- Hårlev-Store Heddinge-Rødvig 1. juli 1879
- Vemb-Lemvig 20. juli 1879
- Hillerød-Græsted 20. januar 1880
- Herning-Skjern 1. oktober 1881
- Struer-Oddesund Syd 20. april 1882
- Oddesund Nord-Thisted 20. april 1882
- Masnedsund-Masnedø (Storstrømmen) via den gamle Masnedsundbro 15. januar 1884
- Aarhus-Odder 19. juni 1884
- Hviding (Vedsted)-Tønder-(Heide) 15. november 1887
- Ribe-Vedsted (Hviding) 15. november 1887
- Frederikshavn-Skagen (Skagensbanen) 25. juli 1890
- Helsingør-Helsingborg (jernbanefærgerute) 10. marts 1892
- Vejle-Give 2. august 1894
- Græsted-Gilleleje 14. maj 1896
- Hillerød-Frederiksværk 31. maj 1897
- Kagerup-Helsinge 16. juni 1897
- København (Østbanegaarden)–Hellerup 2. august 1897
- Klampenborg–Snekkersten (Kystbanen) 2. august 1897
- Slagelse-Høng 1. maj 1898
- Holbæk-Nykøbing Sjælland 18. maj 1899
- Lemvig-Harboør 22. juli 1899
- Harboør-Thyborøn 1. november 1899
- Fæstningskanalen (Lyngby)-Nærum (ny station) (Nærumbanen) 25. august 1900
- Tinglev-Sønderborg (Sønderborgbanen) 15. juli 1901
- Høng-Tølløse 22. december 1901
- Varde-Nørre Nebel 15. marts 1903
- Holstebro-Herning 12. oktober 1904
- Helsingør-Hornbæk 22. maj 1906
- Valby-Vanløse (Vestbanen) 1. december 1911
- Give-Herning 1. januar 1914
- København L (Lygten)-Farum 20. april 1906
- Hornbæk-Gilleleje 11. juli 1916
- Frederiksværk-Hundested (Frederiksværkbanen) 22. december 1916
- København H-Østerport (Boulevardbanen) 1. december 1917
- Ringsted-Næstved (Sjællandske Midtbane) 1. juni 1924
- Helsinge-Tisvildeleje (Gribskovbanen) 18. juli 1924
- Hjørring-Hirtshals 19. december 1924
- Hjørring-Hirtshals (Hirtshalsbanen) 19. december 1925
- Middelfart-Fredericia via den gamle Lillebæltsbro 14. maj 1935
- Jægersborg Station-Fæstningskanalen (Lyngby) (Nærumbanen) 15. maj 1936
- Masnedø-Orehoved via Storstrømsbroen 26. september 1937
- Oddesund Syd-Oddesund Nord via Oddesundbroen 15. maj 1938
- Nykøbing Falster-Rødby Færge (Sydbanen) 14. maj 1963
- København-Vallensbæk 1. oktober 1972
- Vallensbæk-Hundige 26. september1976
- Hundige-Solrød Strand (Køge Bugt-banen) 30. september 1979
- Solrød Strand-Køge (Køge Bugt-banen) 25. september 1983
- Korsør-Nyborg via Storebæltsforbindelsen 1. juni 1997
- Snoghøj-Taulov 1993
- København-Københavns Lufthavn Kastrup (Øresundsbanen) 28. september 1998
- Københavns Lufthavn Kastrup-Rigsgrænsen-(Malmø)/Øresundsbroen (Øresundsbanen) 1. juli 2000
Planlagte [redigér]
Nedlagte [redigér]
- Vojens-Haderslev 2. maj 1866 – 26. maj 1974 (persontrafik officielt nedlagt 1978, godstrafik 1999)
- Middelfart-Strib 1. november 1866 – 15. maj 1935
- Tønder-Tinglev 26. juni 1867 – 2002
- Rødekro-Aabenraa 12. september 1868 – 23. maj 1971 (godstrafik til begyndelsen af 1990'erne)
- Maribo-Bandholm 2. november 1869 – oktober 1952 (godstrafik til ?)
- Lillebæltsoverfarten (jernbanefærgerute) 19. marts 1872 – 15. maj 1935
- Maribo-Rødby 1. juli 1874 – 28. maj 1963
- Randers-Ryomgård 26. august 1876 – 2. maj 1971 (godstrafik til Pindstrup til 1993)
- Vigerslev-Frederiksberg-København 1879 – 1. december 1911
- Ringe-Faaborg 1. april 1882 – 27. maj 1962 (godstrafik til Faaborg til 1987, til Korinth nogle år længere)
- Odense-Bogense 30. juni 1882 – 1. april 1966
- Nyborg-Knudshoved (Slipshavn) 1. april 1883 – 2001
- Oddesund Syd-Oddesund Nord (jernbanefærgerute) 23. juni 1883 – 15. juni 1938
- Randers-Hadsund 10. oktober 1883 – 31. marts 1969
- Korsør-Halskov 1. november 1883 – 199?
- Storebæltsoverfarten (jernbanefærgerute) 1. december 1883 – 31. maj 1997
- Masnedø-Orehoved (jernbanefærgerute) 15. januar 1884 – 26. september 1937
- Tommerup-Assens 31. maj 1884 – 21. maj 1966, (godstrafik til 2005)
- Skive-Glyngøre 15. maj 1884 – 23. maj 1971 (godstrafik til 1. oktober 1977)
- Horsens-Juelsminde 25. maj 1884 – 30. september 1957
- Odder-Hov 19. juni 1884 – 21. maj 1977
- Nykøbing Falster-Gedser 1. juli 1886 – 12. december 2009
- Bredebro-Løgumkloster 21. september 1888 15. maj 1936
- Glyngøre-Nykøbing Mors (jernbanefærgerute) 1. oktober 1889 – 23. maj 1971 (godstrafik til 1. oktober 1977)
- Horsens-Tørring 1. december 1891 – 31. december 1957 (godstrafik til 31. marts 1962)
- Slagelse-Næstved 15. maj 1892 – 23. maj 1971 (godstrafik Slagelse-Sandved til ?)
- Dalmose-Skælskør 15. maj 1892 – 7. oktober 1950 (godstrafik til 1975)
- Tønder-Højer Sluse 15. juni 1892 – 31. marts 1932
- Hobro-Løgstør 15. juni 1893 – 22. maj 1966 (godstrafik Aalestrup-Løgstør til 1999)
- Viborg-Aalestrup 15. september 1893 – 30. maj 1959 (godstrafik til 1999)
- Fjerritslev-Nørresundby 19. marts 1897 – 31. marts 1969
- Svendborg-Nyborg 1. juni 1897 – 30. maj 1964
- Ringe-Nyborg 1. september 1897 – 27. maj 1962
- Vejle-Vandel 10. september 1897 – 31. marts 1957
- Vordingborg-Kalvehave 1. oktober 1897 – 31. marts 1959
- Sønderborg By-Skovby 6. februar 1898 – 28. februar 1933 (tracéet Sønderborg By-Lille Mommark genbrugt i Mommarkbanen 15. juni 1933 – 27. maj 1962)
- Lille Mommark-Mommark Færgegård 6. februar 1898 – 28. februar 1933 (tracéet genbrugt i Mommarkbanen 15. juni 1933 – 27. maj 1962)
- Høng-Værslev 1. maj 1898 – 23. maj 1971 (godstrafik Høng-Gørlev til ?)
- Kolding-Egtved – 4. maj 1898 – 31. maj 1930
- Vollerup-Nordborg 1. juli 1898 – 28. februar 1933
- Aabenraa-Gråsten 14. februar 1899 – 31. marts 1926
- Haderslev-Christiansfeld 4. marts 1899 – 25. juni 1932
- Vojens-Gram-Rødding 5. marts 1899 – 30. november 1938
- Lund-Bryrup 23. april 1899 – 30. marts 1968
- Aars-Nibe-Svenstrup 16. juli 1899 – 31. marts 1969
- Nørresundby-Sæby 18. juli 1899 - 31. marts 1968
- Sæby-Frederikshavn 18. juli 1899 – 27. maj 1962
- Haderslev-Ustrup 4. august 1899 – 23. juni 1939
- Ustrup-Vojens 4. august 1899 – 30. november 1938
- Præstø-Næstved 20. marts 1900 – 31. marts 1961
- Odense-Kerteminde-Dalby 5. april 1900 – 31. marts 1966
- Nærum (gamle station)-Vedbæk (Nærumbanen) 25. august 1900 – 1. marts 1921 (godstrafik til foråret 1923)
- Lyngby Station-Fæstningskanalen (Lyngby) (Nærumbanen) 25. august 1900 – 15. maj 1936
- Nærum (ny station)-Nærum (gamle station) (Nærumbanen) 25. august 1900 – 3. oktober 1954
- Jernbanebroen over Limfjorden-Nørresundby Havnestation ("Krøllen") 5. september 1900 - 31. marts 1968
- Aalborg-Hadsund 2. december 1900 – 1. april 1969
- Rønne-Neksø 13. december 1900 – 28. september 1968
- Ebeltoft-Trustrup 27. marts 1901 – 31. marts 1968
- Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster 8. maj 1901 – 31. marts 1926 (tracéet Hellevad-Bedsted Løgum og Asset-Starup genbrugt i Klosterbanen 3. oktober 1927 – 15. maj 1936)
- Åkirkeby-Almindingen 31. maj 1901 – 18. august 1952
- Padborg-Tørsbøl 15. juli 1901 – 21. maj 1932
- Hammel-Aarhus 25. april 1902 – 31. marts 1956
- Sorø-Vedde 1. februar 1903 – 30. juni 1933 (godstrafik til 8. oktober 1950)
- Haderslev-Årøsund 28. maj 1903 – 15. februar 1938
- Ustrup-Over Jerstal-Toftlund 2. april 1904 – 24. juni 1939
- Horsens-Odder 14. maj 1904 – 31. marts 1967
- Thisted-Fjerritslev 19. november 1904 – 1. april 1969
- Hadsund Nord-Hadsund Syd 19. december 1904 – 31. marts 1969
- Haderslev-Sommersted-Skodborg 1. juli 1905 – 1. februar 1933
- Farum-Slangerup 20. april 1906 – 22. maj 1954
- Herning-Viborg 26. maj 1906 – 23. maj 1971 (godstrafik til 28. maj 1972, Herning-Karup til 22. maj 1977)
- Fruens Bøge-Nørre Broby-Faaborg 3. oktober 1906 – 22. maj 1954
- Amagerbro-Dragør 17. juli 1907 – 9. september 1947
- Silkeborg-Laurbjerg 12. november 1908 – 23. maj 1971 (godstrafik Thorsø-Laurbjerg til 25. september 1971)
- Aars-Hvalpsund 2. juli 1910 – 31. marts 1969
- Vester Sottrup-Skelde 15. august 1910 – 30. juni 1932
- Gram-Arnum 13. september 1910 – 21. maj 1937
- Toftlund-Arnum 15. september 1910 – 21. maj 1937
- Nagelsti-Nysted 15. december 1910 – 27. maj 1961 (godstrafik til 31. marts 1966)
- Arnum-Skærbæk 1. april 1911 – 21. maj 1937
- Stubbekøbing-Nykøbing Falster 26. maj 1911 – 31. marts 1966
- Rudkøbing-Bagenkop 5. oktober 1911 – 29. september 1962
- Skrøbelev-Spodsbjerg 5. oktober 1911 – 29. september 1962
- Ringkøbing-Ørnhøj 15. november 1911 – 31. marts 1961
- Kolding-Hejlsminde 29. november 1911 – 30. september 1948
- Kolding-Vamdrup 29. november 1911 – 30. september 1948
- Brenderup-Bogense 5. december 1911 – 31. marts 1966
- Odense-Brenderup-Middelfart 5. december 1911 – 31. marts 1966
- Ryomgård-Gjerrild 5. december 1911 – 30. juni 1956
- Rødkærsbro-Kjellerup 23. juli 1912 – 31. marts 1968
- Rødby-Rødbyhavn 27. juli 1912 – 28. maj 1963
- Rønne-Allinge-Sandvig 6. maj 1913 -15. september 1953
- Hjørring-Løkken-Aabybro 5. juli 1913 – 28. september 1963
- Nørre Nebel-Tarm 4. november 1913 – 1. september 1940
- Hjørring-Hørby 8. november 1913 – 15. marts 1953
- Præstø-Mern 16. november 1913 – 31. marts 1961
- Dalby-Martofte 26. februar 1914 – 31. marts 1966
- Vandel-Grindsted 21. maj 1914 – 31. marts 1957
- Hammel-Thorsø 12. juli 1914 – 31. marts 1956
- Ørsø-Asaa 11. november 1914 – 31. marts 1968
- Nakskov-Kragenæs 5. marts 1915 – 31. marts 1967
- Almindingen-Gudhjem 27. juni 1916 – 18. august 1952
- Svendborg-Faaborg 25. november 1916 – 22. maj 1954
- Bramming-Grindsted 1. december 1916 – 23. maj 1971 (godstrafik til 3. juni 2012)
- Gjerrild-Grenaa 27. juni 1917 – 30. juni 1956
- Køge-Ringsted 4. august 1917 – 31. marts 1963
- Troldhede-Grindsted-Kolding 25. august 1917 – 31. marts 1968
- Vejen-Gesten 25. august 1917 – 1. april 1951
- Grindsted-Brande 1. december 1917 – 23. maj 1971 (godstrafik Grindsted-Filskov til 1977)
- Varde-Grindsted 13. april 1919 - 31. marts 1972
- Hørve-Værslev 6. maj 1919 – 31. december 1956
- Brande-Funder 1. oktober 1920 – 23. maj 1971 (godstrafik Brande-Hjøllund til 1989)
- Skjern-Videbæk 15. november 1920 2. oktober 1955
- Fåborg-Mommark jernbanefærgerute 29. august 1922 – 27. maj 1967
- Mommark Færgegård-Mommark Færgehavn 6. februar 1923 – 28. februar 1933 (tracéet genbrugt i Mommarkbanen 15. juni 1933 – 27. maj 1962)
- Maribo Vest-Torrig 5. februar 1924 – 28. februar 1941
- Vodskov-Østervrå 21. maj 1924 – 31. marts 1950
- Kjellerup-Silkeborg 1. august 1924 – 31. marts 1968
- Skive-Vestsalling 11. december 1924 – 31. marts 1966
- Ringsted-Hvalsø 15. august 1925 – 15. maj 1936
- Ørnhøj-Holstebro 28. august 1925 – 31. marts 1961
- Nakskov-Rødby 30. marts 1926 – 31. december 1953
- Svendborg-Rudkøbing (jernbanefærgerute) 1926 – 29. september 1962
- Mariager-Fårup 1. juli 1927 – 31. marts 1966 (godstrafik til 1985; i 1990 kørte Mariager-Handest Veteranjernbane grus til bygning af motorvejsbro)
- Fårup-Viborg 1. juli 1927 – 29. maj 1965 (godstrafik til 31. marts 1966)
- Rødekro-Hellevad 3. oktober 1927 – 15. maj 1936
- Bedsted Løgum-Asset 3. oktober 1927 – 15. maj 1936
- Starup-Løgumkloster 3. oktober 1927 – 15. maj 1936
- Hvalsø-Frederikssund 17. november 1928 – 15. maj 1936
- Horsens-Lund (Bryrupbanen) 15. april 1929 – 30. marts 1968
- Bryrup-Silkeborg 10. maj 1929 – 30. marts 1968
- Tørring-Thyregod 16. maj 1929 – 31. december 1957 (godstrafik til 31. marts 1962)
- Rask Mølle-Ejstrupholm 16. maj 1929 – 31. december 1957 (godstrafik til 31. marts 1962)
- Sønderborg H-Sønderborg Havn (Amtsbanernes havnespor) via Kong Christian den X's Bro 3. oktober 1930 – 27. maj 1962
- Sønderborg Havn-Sønderborg By via Jernbanegade 15. juni 1933 – 27. maj 1962
De store jernbanelove [redigér]
Jernbanelovene fra 1894, 1908 og 1918 indeholdt hjemmel til anlæg og drift af de fleste af de danske privatbaner – også til mange, der aldrig blev til noget. At en banestrækning var optaget på en af disse love, var ikke ensbetydende med, at staten havde besluttet at anlægge den. Det var en invitation til private - herunder også kommuner og amter - om at søge eneret til at anlægge og drive strækningen samt få statstilskud til anlægget, typisk på halvdelen af omkostningerne.
Lovene og de deri indeholdte projekters skæbne er således en god indikator for, hvordan "markedet" for privatbaner udviklede sig fra 1894, hvor næsten alle lovens projekter blev realiseret, over 1908, hvor stadig 2/3 blev realiseret, til 1918, hvor kun 1/5 blev realiseret. Loven fra 1924 skulle bringe Sønderjylland på højde med resten af Danmark, men ingen af dens projekter blev realiseret som privatbaner - de to mest nødvendige måtte anlægges som statsbaner.
- Lov om anlæg og drift af private jernbaner af 8. maj 1894
- Lov om nye jernbaneanlæg m.v. af 27. maj 1908
- Lov om forskellige privatbaneanlæg af 20. marts 1918
- Lov om jernbaneanlæg i de sønderjyske landsdele m.v. 29. marts 1924
Skrinlagte jernbaneprojekter [redigér]
Her oplistes - med lovens årstal - de jernbaneprojekter, der kom med i en lov, men ikke blev realiseret. Der har naturligvis været mange flere projekter, der bare aldrig kom med i lovene.
Nordjylland [redigér]
- Ålbæk-Tversted-Vellingshøj (1908)
- Østervrå-Frederikshavn (1918)
- Brønderslev-Blokhus (1918)
- Brønderslev-Ørsø (1921)
- Gandrup-Hals (1918)
- Hurup-Vestervig-Agger (1894)
- Sjørring-Vorupør (1918)
- Nors-Hanstholm (1917)
- Nykøbing Mors-Vilsund (1908)
- Erslev-Feggesund (1908)
- Nykøbing Mors-Næssund (1908, 1918)
- Frøslevvang-Øster Assels (1908, 1918)
- Overlade-Løgstør-Sebbersund-Nibe (1918)[1][2]
- Aalborg-Nørager (1918)[1]
- Aars-Arden (1918)[1]
- Arden-Øster Hurup (1918)[1]
- Skelund-Als-Øster Hurup (1918)[1]
Vestjylland [redigér]
- Lemvig-Struer (1918)
- Jebjerg-Sundsøre-Branden (1918)
- Sønder Omme-Ølgod-Lunde/Nørre Nebel (1918)
- Billum-Esbjerg (1894)
- Oksbøl-Esbjerg (1918)
Østjylland [redigér]
- Hobro-Ørum og Vejrumbro-Rødkærsbro (1918)
- Fra Mariager til et punkt Randers-Hadsund (1908)
- Randers-Viborg (1908 elektrisk)
- Randers-Mellerup (1908 elektrisk)
- Allingåbro-Ørsted-Holbæk-Udby (1908 elektrisk)
- Allingåbro-Ørsted-Vivild-Nørager til et punkt Ryomgård-Gjerrild (1908 elektrisk, 1918)[3]
- Silkeborg-Ans-Tange til et punkt Randers-Viborg elbane (1908 elektrisk)
- Aarhus-Randers (1908 elektrisk)
- Aarhus-Randers (1918 DSB)
- Ølstvad-Hornslet (1908 elektrisk)
- Torup-Hornslet (1908 elektrisk, 1918)
- Vejle-Uldum-Tørring (1918)
- Ørting-Gylling (1918)
Sydjylland [redigér]
- Esbjerg-Agerbæk (1918)
- Holsted Stationsby-Holsted (1908)[4]
- Holsted-Donslund (1918)
- Egtved-Bindeballe (1918)
- Ribe-Gelsbro (1908)
Sønderjylland [redigér]
- Fra et punkt Kolding-Taps over Christiansfeld og Fjelstrup til Haderslev (1924)
- Vejen-Skodborg-Rødding-Gram (1924)
- Gram-Arnum-Toftlund-Bedsted (1924)
- Vojens-Gram-Fole-Obbekær-Ribe (1924)
Fyn og Langeland [redigér]
- Otterup-Krogsbølle (1918)
- Næsby-Søndersø-Farstrup (1918)
- Fra Lohals til et punkt Rudkøbing-Spodsbjerg (1918)
Sjælland [redigér]
- Fra Gilleleje til et punkt Helsinge-Tisvildeleje (1908)
- Lundtoftebanen (1950)
- Holbæk-Vedde (1918)
- Fra Roskilde til et punkt Hvalsø-Frederiksssund (1908)
- Haslev-Orup-Faxe Ladeplads (1918)
- Tappernøje-Orup-Faxe-Tokkerup (1918)
- Næstved-Karrebæksminde (1894, 1908)[5]
- Fra Mern til et punkt Masnedsund-Kalvehave (1908)
Lolland-Falster og Møn [redigér]
- Rødby-Nysted (1918)[6]
- Stubbekøbing-Nørre Alslev-Guldborg (1918)
- Møns Klint-Hårbølle (1908, 1918)
- Neble-Koster Færgehavn (1918)
Bornholm [redigér]
- Nexø-Østermarie (1918)
- Gudhjem-Rø (1918)
Kilder [redigér]
Eksterne kilder/henvisninger [redigér]
- http://tog-billeder.dk/ Under punktet "Danmark" har denne webside et kort over "Danmarks jernbanestrækninger år 1929", hvor landets jernbanenet havde sin største udstrækning. Alle privatbaner var anlagt efter en hektisk slutspurt i 1920'erne. Kun få strækninger på tilsammen 82 km savnes på kortet, fordi de allerede var nedlagt: Nærum-Vedbæk (1921), Aabenraa-Gråsten (1926) og de dele af Aabenraa-Hovslund-Løgumkloster, der ikke blev genbrugt i Klosterbanen (1926).
Se også [redigér]
|
|||||||||||||||||||||||